Økologisk landbrug kan brødføde verden
Kan økologisk landbrug brødføde verden? Et hurtigt og simpelt svar vil være et rungende JA.
Paul Rye Kledal er uddannet landbrugsøkonom/ PhD og forsker. Han har overvejende beskæftiget sig med den økologiske sektor både herhjemme og i udviklingslandene med fokus omkring organisering af værdikæder fra jord til bord og inddragelse af småbønder i kæderne. I dag er han direktør for ’Institute of Global Food & Farming’ med forskning hovedsagligt indenfor Urban agriculture og produktionsformen aquaponics.
Der er allerede en masse solid forskning, som dokumenterer dette og peger på, at økologisk jordbrug vil blive et nødvendigt bidrag til verdens fødevareforsyning (Badgley et al 2007; Halberg et al, 2006; UNCTAD-UNEP, 2008).
Et hurtigt og simpelt svar på konsekvenserne af en global omlægning til økologiske jordbrugsmetoder vil være (FAO, 2011):
- I industrialiserede lande vil økologiske produktionssystemer betyde faldende udbytter afhængigt af det konventionelle landbrugs intense brug af eksterne inputs som pesticider og kunstgødning før omlægning
- I udviklingslande, hvor den ’Grønne Revolution’ er dominerende (adgang til kunstvanding og eksterne input som i industrialiserede lande), vil en omlægning føre til næsten samme udbytter
- I udviklingslande, hvor landbruget er afhængigt af regnvand og lavt forbrug af eksterne input, har økologiske produktionsmetoder medført øget udbytter
Til gengæld kan økologisk jordbrug lige så lidt som det konventionelle landbrug garantere en løsning på verdens sultproblemer. Det er først og fremmest et spørgsmål om at sikre alle adgang til fødevarer, hvilket afhænger af indkomstfordeling og politiske indsatser målrettet afskaffelsen af fattigdom.
Fremtidens jordbrug
Diskussionen om den fremtidige fødevareproduktion og klodens voksende befolkning handler ikke om økologi kontra det konventionelle. Det er en forældet og i dag en komplet forfejlet problemstilling. I årene fremover vil spørgsmålet om ’fødevarer nok’ og måden det fremskaffes på dreje sig om:
Hvilke typer af landbrug og fødevaresystemer, der på en og samme tid vil kunne sikre sunde fødevarer under voksende restriktioner i energiforsyningen og i udledningen af drivhusgasser samt producere under stigende ekstremer grundet klimaforandringerne.
Den økologiske jordbrugssektor i Danmark har som de første i verden bebudet at ville være CO2 neutrale i 2025. Det er på ingen måde en nem opgave, men betyder at sektoren har lagt sig i selen for at være blandt fremtidens konkurrencedygtige fødevaresystemer og samtidigt bidrage til at gøre Danmark fossilt frit.
I udviklingen af fremtidens landbrug vil produktionsmetoden og udbytte forholdet kun være ét blandt flere (konkurrence) komponenter. Energi effektiviteten fra ’vugge til vugge’ og modstands evnen overfor klimaets luner vil derimod blive den overordnede og styrende omkostnings faktor.
Økologisk jordbrug og udviklingslandene
Der er flere vigtige grunde til at hæfte sig ved de positive effekter økologiske jordbrugsmetoder har påvist i ulandene og blandt ekstensive små bønder. For det første, er de 70 % af verdens 1 milliard mennesker, som dagligt går sulten i seng små bønder.
Øgede udbytter, øget anvendelse af lokale naturressourcer og bedre dyrkningssystemer overfor tørke perioder og skadedyr har vist, at det alt sammen bidrager til at styrke små bønder og deres husholdningers fødevaresikkerhed.
For det andet, er det klodens små bønder – defineret som landbrugere under 2 hektar – som faktisk producerer mere end 50 % af verdens fødevarer (Christian Aid, 2011). En øget fokus på deres behov, hvor anvendelsen af økologiske metoder kommer i fokus, vil ikke alene forbedre deres egen livs situation i en positiv retning, men også bidrage ganske substantielt til verdens samlede fødevareforsyning og miljø.
Måske bør det i den sammenhæng bemærkes, at 82 % af klodens befolkning faktisk bor i ulandene, og derfor ikke de industrialiserede landes jordbrug, hvad enten de er økologiske eller konventionelle, som bærer på løsningen af ulandenes fødevare behov.
Fødevareforbrug og madaffald
En omlægning til økologisk produktion vil uden tvivl påvirke organiseringen af den nuværende høj-industrialiserede og energikrævende kødproduktion. Det betyder ingenlunde at økologisk jordbrug ikke vil kunne kødføde verden, eller kunne efterkomme den stigende efterspørgsel af kød fra en voksende middelklasse i Ulandende. Tværtimod.
Da fremtidens landbrug og fødevaresystemer vil blive styret efter ’vugge til vugge’ princippet kommer man ikke uden om at skulle omdefinere energieffektiviteten i hele fødevarekæden fra ’jord til jord’. Ifølge UNEP (2009) sker der i dag et samlet tab og spild i den globale fødevarekæde, som energimæssigt svarer til at kunne brødføde 3 milliarder mennesker og øge akvakultur produktionen med 50 %.
I stedet for hele tiden at fokusere på at øge verdens fødevareproduktion, med de åbenlyse risici for at belaste allerede hårdt pressede naturressourcer, ligger der et kæmpe potentiale i at recirkulere mad- og fiskeaffald og genanvende det som foderalternativer. Muligheden for at skabe en helt ny industri og arbejdspladser indenfor fødevaresektoren og den grønne økonomi venter, alt i mens primærproduktionen tilpasser sig kravene til fremtidens landbrug.
Jo før jo bedre.
