Forskerne har gennemsøgt litteraturen for sammenlignende studier af klimabelastning rundt om i verden og konkluderer på tværs af i alt 74 studier, at de økologiske landmænd gør det bedst, når det kommer til kulstofbinding i jorden, skriver fagbladet Økologi & Erhverv.
I gennemsnit indeholder økologiske marker 3.500 kg C mere end de konventionelle.
Sidskifte og organisk gødning
Det er først og fremmest et bedre sædskifte, der der vejer tungest, når plusser og minusser skal gøres op. Økologerne veksler mellem forskellige afgrøder, mens konventionelt landbrug excellerer i monokultur og dyrker den samme afgrøde på den samme mark år efter år. Også økologernes brug af organisk gødning og kompost tæller på plussiden.
Ifølge forskerne er der ikke noget til hinder for, at konventionelle bedrifter kopierer metoden. Resultatet er, at økologiske bedrifter binder 450 kg kulstof pr. ha mere fra luften end konventionelle.