Økologisk landbrug er det mest realistiske
KOMMENTAR – Det er ikke urealistisk at forestille sig en stor omlægning til økologiske jordbrugsformer over de næste generationer. Også selvom de økologiske kornudbytter er lavere end konventionelle. Alternativet er faktisk sværere at forestille sig, skriver Niels Halberg, der er centerleder for Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer.
En kvinde i Uganda lægger økologiske kaffebønner til tørring. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Niels Halberg, centerleder for ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer
Ingen kender svaret på, hvordan vi på en bæredygtig måde kan brødføde ni milliarder mennesker og samtidig vedligeholde naturens servicefunktioner, som landbruget er helt afhængig af. De mest udbredte nuværende landbrugsformer kan ikke.
Økologisk jordbrug er et forsøg på at finde en vej, som bedre balancerer forskellige hensyn og samtidig producerer mad nok til alle.
Der er store udfordringer i det eksisterende fødevaresystem, som skal løses.
En omfattende rapport støttet af FN og Verdensbanken viste for nogle år siden, at den biologiske mangfoldighed er så negativt påvirket af blandt andet intensivt landbrug, at det også går ud over naturens serviceydelser til landbrugsproduktionen selv.
Dette gælder for eksempel bestøvning og regulering af skadegørere på afgrøderne. Det samme gælder jordens frugtbarhed, som mange steder er ødelagt i en grad, så kunstgødning ikke er tilstrækkeligt til at opretholde og forbedre udbytterne.
Dertil kommer, at klimaændringer i mange egne gør det vanskeligt for bønderne at forudse regnmønstre over året og dermed, hvornår de skal så og gøde m.m.
Landbruget skal vedligeholde naturgrundlaget
Der er brug for udvikling og udbredelse af landbrugsformer, som tager hensyn til og vedligeholder naturgrundlaget, herunder biologisk mangfoldighed og jordens frugtbarhed, samt dens evne til at optage og holde på vand.
Det skal være landbrugsformer, der er tilpasset klimaændringer og reducerer klimapåvirkningen, og som samtidig sikrer dyrevelfærd og mindsker antibiotikaforbruget.
Dertil kommer, at millioner af mindre landbrug producerer meget lidt, fordi de enten mangler viden, teknologi, kredit eller markedsadgang – eller det hele på én gang. Det gør deres mulighed for at intensivere deres landbrug begrænset – og hvis de låner penge til for eksempel kunstgødning eller pesticider, risikerer de at blive forgældede pga. ekstremt høje renter.
Økologi kan øge fødevaresikkerhed
Det tilkommer ikke os i det rige nord at fortælle verdens bønder, hvordan de skal producere. Vi kan hjælpe dem med muligheder.
De sidste 50 års landbrugsudvikling viser, at det for millioner af bønder ikke er så let og risikofrit at intensivere ved at bruge kunstgødning og pesticider, som mange har troet.
Der er i stedet behov for at intensivere ved at bruge lokale ressourcer, økologiske metoder og en mangfoldighed af afgrøder til at forbedre jordens frugtbarhed og fremme fødevaresikkerhed og god ernæring.
Mange projekter har vist, at man kan intensivere produktionen ved økologiske metoder, hvilket både øger fattige bønders fødevaresikkerhed og giver indtægt via forbedret markedsadgang og reduceret gældsætning pga. det lave behov for at købe hjælpestoffer.
Samtidig har økologiske metoder forbedret naturgrundlaget i udpinte områder, så der kan produceres mere mad til eksport til byerne.
Hvis bønder vælger de økologiske muligheder for at intensivere produktionen, står det dem jo frit for senere at investere i for eksempel kunstgødning, hvis de finder det relevant. Men mange vælger at fortsætte med at udvikle deres økologiske produktionsform og sælger overskuddet på lokale markeder og til byernes befolkning.
Løsningerne er på vej
Verden har brug for al den idérigdom og innovation, som dygtige landmænd, rådgivere og forskere kan udvikle sammen.
Økologien er et forsøg på radikal innovation, en produktionsform under udvikling. Andre gode initiativer forsøger at forbedre konventionelt jordbrug ved for eksempel at undgå pløjning eller udvikle metoder til at reducere pesticidforbruget, såkaldt IPM (Integrated Pest Management).
Økologerne skal være opmærksomme på mulighederne i samarbejde med sådanne initiativer. Men samtidig har økologerne bredere mål end andre alternative landbrugsformer og adskiller sig derfor i deres udvikling af nye metoder.
Det er vigtigt at huske, at de strenge regler for økologisk jordbrug er udviklet af landmændene selv, og at alle økologiske landmænd frivilligt har valgt at ville følge dem.
Reglerne om ikke at bruge kunstgødning og kemiske pesticider fremmer udviklingen af metoder til at sikre gødning, jordens frugtbarhed, forebyggelse af skadegørere osv. Altså metoder til at fremme og vedligeholde naturens egne servicefunktioner, som konventionelle jordbrugsformer i vidt omfang har glemt.
Det moderne økologiske jordbrug har blot et par generationer af landmænd på bagen – selvom det naturligvis bygger på traditionelle landbrugsformer og mange generationer af viden. Og allerede nu viser mange undersøgelser, at både biologisk mangfoldighed i agerlandet og jordens frugtbarhed fremmes af økologisk jordbrug.
Til gengæld er klimapåvirkningen fra de fleste økologiske produkter på niveau med tilsvarende konventionelle.
Økologien udvikler ny teknologi
Økologien står også bag udviklingen af moderne teknologi som for eksempel lugerobotter, som kan køre mellem grøntsagsrækkerne. Dette kan også blive til gavn for konventionelle producenter.
I Afrika har forskere og landmænd sammen udviklet økologiske metoder til at undgå skadegørere i majs gennem smarte blandingsafgrøder med kvælstoffikserende afgrøder samt metoder til såkaldte skovlandbrug, hvor træer kan gøde majs, når de smider bladene.
I begge systemer er udbytterne på niveau med eller højere end tilsvarende dyrkning baseret på kunstgødning – og med meget færre omkostninger for de landmænd, som bruger dem.
Letsindigt og snæversynet
Derfor forekommer det letsindigt på forhånd at afskrive de innovative kræfter i den globale økologiske bevægelse på baggrund af en forsimplet opskalering fra en global dækning på ca. en procent til op mod 100 procent.
Især er det for snæversynet at tage de nuværende pris- og udbytterelationer som udgangspunkt for en sammenligning med konventionelle systemer – endda helt uden at indregne de omkostninger for natur og miljø, som ikke betales via fødevarens pris.
Dette indgår i højere grad, når forbrugerne køber økologiske produkter, hvilket er en af årsagerne til, at butiksprisen er højere.
Landbrug og mad hænger sammen
Man kan ikke diskutere fremtidens landbrugsformer og fødevareforsyning uden samtidig at overveje befolkningens kost.
Hvis fremtidens ni milliarder mennesker skulle have den samme mængde kød og mælkeprodukter, som vi spiser i dagens Danmark, ville det have endnu større omkostninger for naturen.
Jeg mener slet ikke, at det kan lade sig gøre, uanset hvilket nuværende landbrugssystem man vælger, uden at det ville koste uacceptabelt meget på naturkapitalen.
I dag bruges ca. to tredjedele af den globale planteproduktion til dyrefoder, og det er velkendt, at husdyrprodukter beslaglægger væsentligt mere land og flere ressourcer samt påvirker miljøet mere samlet set end vegetabilske produkter med samme ernæringsværdi.
Der er stadig mange mennesker globalt set, som ville have glæde af – og heldigvis snart får købekraft til – at spise mere animalsk protein. Men der er også mange forbrugere, som kunne klare sig med mindre af både animalsk protein og fedt samt letfordøjelige kulhydrater; uden nødvendigvis at skulle leve vegetarisk.
Fremtidens landbrug og fremtidens mad
Faktisk er der nu verden over flere overvægtige end direkte sultne. Så skal vi tænke i fremtidens landbrug, skal vi også overveje fremtidens kost – i al sin mangfoldighed kloden over.
Det er ikke mindre realistisk at forestille sig en sundere kostsammensætning med færre animalske produkter i de rige lande end at lave regnearksberegninger over jordens samlede fødevareproduktion under konventionelle eller økologiske scenarier. Det hører sammen.
Og under forudsætning af en afbalanceret kost – som også ville være mere miljø- og klimavenlig – er det ikke urealistisk at forestille sig en stor omlægning til økologiske jordbrugsformer over de næste generationer. Også selvom de økologiske kornudbytter er lavere end konventionelle. Alternativet er faktisk sværere at forestille sig.
Så budskabet til statistikere og andre, som forsøger sig med skrivebordsberegninger og abstrakte fremskrivninger uden at kende meget til praktisk landbrug eller vores afhængighed af naturens serviceydelser: Spis brød til! – sammen med en mangfoldighed af grøntsager.
