OMLÆGNING – Traktorer på bio-benzin, malkegeder i staldene, bæredygtigt byggeri og øko-turisme med wellness-hotel i den gamle hvidkalkede hovedbygning fra 1731.
Indtil for nylig var Lolland en af de mørke pletter på økologiens Danmarks-kort med kun få mindre, økologiske fritidsbrug. Men nu har en ung kvinde sat sig for at ændre billedet.
Midt på den sydlige ø med det milde klima og noget af Danmarks bedste landbrugsjord har 34-årige Susanne Hovmand taget hele farvepaletten i brug. Og hun maler gerne med stærke grønne farver, når hun i disse måneder skitserer fremtiden for et af øens mange store godser, hvor den slags voldsomme ændringer ellers ikke hører til dagens orden.
Mange konventionelle landmænd mener, jeg er klar til indlæggelse
og føler sig personligt provokeret af min beslutning om at lægge om.
Susanne Hovmand er fjerde generation på Knuthenlund ved Stokkemarke og overtog ansvaret for driften efter sine forældre 1. januar 2006 som led i et glidende generationsskiftet, der tog sin begyndelse fem år tidligere.
Hun er cand.merc i international handel og kan trække på erfaringerne fra flere lederstillinger i fødevareindustri og dagligvarebranche. Fritiden gik med at studere kunst, og hun har nu foruden sin økonomiske uddannelse en bachelorgrad i kunsthistorie.
Efterfølgende har hun som franchisetager opbygget to afdelinger af det kendte og succesrige aktionshus, Lauritz.com, først i i Næstved og siden i Roskilde, før hun i 2006 solgte aktiviterne for at koncentrere sig om det, hun vil bruge de næste 30 år af sit liv på.
- Stedet er udskilt fra Knuthenborg i 1913, da min oldefar købte det, fortæller Susanne Hovmand.
Oprindeligt havde oldefaderen tjent sine penge til køb af godset ved at udvikle nye ostetyper. I kælderen kan man stadig se hans gamle mejeriudstyr, ligesom diplomer og hæderbevisninger på godskontoret vidner om den tids innovation.
Også Susannes farfar var aktiv i mejeribevægelsen og var med til at opbygge mejerier på Lolland.
Godsets eget mejeri er dog forlængst lukket ned, og de sidste malkekøer måtte forlade Knuthenlund i 1983, hvorefter planteavlen og skovbruget siden har været det bærende økonomiske fundament.
At Knuthenlund skulle omlægges til økologisk drift har ikke ligget i kortene.
- Jeg er selv økologisk storforbruger, men faktisk troede jeg ikke, at det kunne lade sig gøre at omlægge et så stort landbrug, fortæller Susanne Hovmand, som dog satte sig for at undersøge sagen til bunds som led i en indgående analyse af potentialet for godsets fremtidige udvikling.
- Jeg besluttede dog hurtigt, at godset skal være CO2-neutralt, ligesom jeg afskaffede brugen af stråforkortere, der er under mistanke for at kunne skade mænds sædkvalitet.
Senere gik det også ud over ammoniaknedfælderen og resten af udstyret, som blev solgt.
- Tidligere nedfældede vi også for andre, og vores traktorfører kørte 12 timer om dagen, tre uger om året i sæsonen. Men efter at have været med på traktoren en halv time blev jeg så syg, at jeg måtte gå hjem i seng. Det er stærk kost. Og jeg vil ikke have det på samvittigheden, hvis der senere skulle vise sig nogle følgevirkninger, siger hun.
Jeg synes, man skal se på økologi som en mulighed og ikke som en trussel.
Planerne om at omlægge Knuthenlund har vakt stor opsigt på Lolland.
- Jeg er godt klar over, at jeg er et fast konversationsemne omkring mange middagsborde. Mange konventionelle landmænd mener, jeg er klar til indlæggelse, siger Susanne Hovmand og slår en høj latter op.
- De kan overhovedet ikke se det for sig og synes, det er hul i hovedet. Der er også en del, der føler sig direkte og personligt provokeret af, at jeg har truffet denne beslutning. Mange føler sig gået for nær og har paraderne oppe, fordi de føler det som en kritik af dem. Hvilket det jo til en vis grad også er, fordi det er båret af et grundlæggende ønske om at ville skabe noget andet.
- Også mine forældre var en smule rystede i starten, men nu forholder de sig positivt og bakker 100 pct. op om mine planer.
Susanne Hovmand mener, at landbruget generelt forholder sig alt for defensivt til tidens udfordringer og det omgivende samfund, herunder de stigende miljøkrav.
- Jeg synes, man skal se økologi som en mulighed og ikke som en trussel. Vi har et valg. For mig er der ingen tvivl om, at økologi er bedre for natur og miljø. Men selv om man vælger den markedsorienterede tilgang, vil man opdage, at der er store muligheder. Markedet er der, og det er i hastig udvikling. Men det er som om, at landmændene ikke har opdaget det, siger hun.
Efter hendes mening har landbrugsskolerne en del af skylden. Undervisningen er ikke tidssvarende og alt for produktionsorienteret, mens markedsforhold og forbrugerspørgsmål kun spiller en marginal rolle.
Inden for andre brancher ville det være helt utænkeligt at ignorere den slags afgørende aspekter, mener hun.
- Undervisningen er ikke særlig markedsorienteret, og mange landmænd har slet ikke nogen føling med, hvad der rører sig blandt forbrugerne. Derfor risikerer man at komme helt ud af trit med resten af samfundet og formår ikke at sadle om i tide. Man er nødt til at kende dem, man vil sælge sine produkter til, pointerer Susanne Hovmand.