Økologiens Jeanne d´Arc kæmper for et grønt landbrug
ØKOLOGI – For ti år overtog Susanne Hovmand-Simonsen familie-godset Knuthenlund. Midt i en af landbrugets værste kriser er økologiens Jeanne d´Arc ved at realisere sine visioner om økologi og mangfoldighed.
Susanne Hovmand-Simonsen: Jeg har en klar fornemmelse af, at vi står over for en ny grøn bølge. Foto: Ulla Skovsbøl
Tunge røde køer lunter sindigt ind i malkestalden på Knuthenlund Gods og stiller sig én for en på række med de spændte yvere ind mod malkegraven klar til pattekoppernes svuppende sug.
De lader sig på ingen måde distrahere af, at bedsteforældre og børn trykker næserne mod plexiglasruden i staldens endevæg, eller af at travle servitricer iler forbi med kaffebakker og frokostanretninger på den anden side af den gennemsigtige væg.
Malkekøer er særsyn Lolland, men på Knuthenlund lidt uden for byen Stokkemarke er mange ting anderledes end på andre godser og gårde i nabolaget.
Her er malkning en turistattraktion, landbruget er økologisk og har eget gårdmejeri, og den 43-årige godsejer er en kvinde. Susanne Hovmand-Simonsen er fjerde generation på godset.
I 1913 blev det skilt ud fra grevskabet Knuthenborg og solgt til hende oldefar, mejeristen Jens Peter Herman Hansen, som var foregangsmand i andelsbevægelsen og vidt berømt for sine gode oste.
Ville være diplomat
Men selv om landbruget på Knuthenlund har været omdrejningspunkt for slægtens liv i mere end hundrede år, var det på ingen måde Susanne Hovmand-Simonsens barnedrøm at gå i de fædrene fodspor.
- Som barn og helt ung drømte jeg faktisk overhovedet ikke om, at jeg skulle være landmand eller heller ikke at jeg skulle bo på Lolland. Jeg skulle ud i verden, være diplomat og gøre international karriere, fortæller hun.
Diplomatdrømmen holdt dog ikke længe, men hun tog en god universitetsuddannelse som cand. negot. og kunsthistoriker. Det første stykke af karrierevejen var brolagt med gode stillinger i København, blandt andet hos Fritz Schuur, en af Danmarks absolut rigeste og mest indflydelsesrige erhvervsfolk og siden i Lauritzen.com.
Hun avancerede og tjente godt, men en lille utilfredshed lurede og gnavede med tiden mere og mere.
forarbejder og sælger selv en stor del af produkterne i den store gårdbutik. Foto: Ulla Skovsbøl
Har skabt 25 nye arbejdspladser på godset
Med lange landmandsskridt kommer Susanne Hovmand-Simonsen hurtigt ind i gårdcafeen og undskylder lattermildt, at hun er lidt forsinket.
Hun skal lige nå at tale med en mand, som uopfordret søger job, før hun kan fortælle historien om, hvorfor hun skiftede spor og blev økologisk godsejer.
Siden hun overtog godset fra sin far i 2006, er landbruget med de 1.000 hektar jord ikke alene omlagt til økologisk drift, der er også blevet skabt ca. 25 nye stillinger, så den uanmeldte ansøger kan meget vel have en chance.
- Da jeg kom hjem, var der fire ansatte tilbage: En driftsleder og tre traktorførere. Og så foreslog min revisor endda, at jeg skulle fyre de to og gå i driftsfællesskab med en nabo. Så kunne jeg sidde her og trone mutters alene. Men hvad skulle jeg dog det for, siger hun forarget.
På den store tavle i gårdbutikken, kan man få inspiration til, hvad man vil spise og drikke. Foto: Ulla Skovsbøl
50 medarbejdere i 1950′erne
Hun sætter sig til rette ved det store mødebord på første sal over malkestalden og gårdcafeen og tager fat på både sin og Knuthenlunds historie: I 1950 var godset en stor arbejdsplads med over 50 ansatte, og i selv i 1970′erne, da Susanne og hendes lillesøster var børn, var det et livligt sted, hvor de elskede at komme.
- Der var altid masser af folk og liv på gården hos mine bedsteforældre. Der var malkere, gartnere og folk i marken og skoven. Ja, der var endda en smed ansat til at vedligeholde maskinerne, husker Susanne Hovmand-Simonsen.
Da hendes far tog over i 1979, var der 15 ansatte, og i de 27 år, han drev godset, forsvandt yderligere tre ud af fire jobs.
Malkekøerne blev sat ud, og markbruget gjort så enkelt og effektivt som muligt med store maskiner og et minimum af arbejdskraft. Dén udvikling har præget store dele af dansk landbrug i samme periode.
Træt af pengejagt og karriereræs
Det var også den udvikling, Susanne Hovmand-Simonsen blev inviteret til at fortsætte, da hendes far i 2005 besluttede at gå på pension og spurgte, om hun ville overtage godset. Det ville hun, for hun var kørt træt i karrierelivet og parat til et stort spring.
- I den type job, jeg havde, har man altid har travlt, men tit til ingen verdens nytte. Det er et overfladisk liv, hvor alt drejer sig om penge, og penge er ikke en drivkraft for mig. De nødvendige, men de er ikke målet i sig selv.
- Jeg har brug for, at der er en højere mening med det, jeg bruger mit liv på, og jeg savnede substans, dybere værdier og kreativitet i mit arbejde, forklarer hun.
Susanne Hovmand-Simonsen gør en ekstra indsats for at bevare gamle husdyrracer og har sortbrogede svin af gammel dansk landrace. Foto: Ulla Skovsbøl
Stiletter byttet ud med gummistøvler
Derfor besluttede Susanne at bytte stiletterne ud med gummistøvler, og i en alder af 33 år blev Susanne Hovmand-Simonsen praktikant hos sin far og elev på Næsgård Agerbrugsskole.
Året efter blev hun godsejer, men hun fulgte ikke det spor, som var lagt ud. Det årti, der er gået siden, har stået i eksperimenternes tegn.
Selv om mange landbrugskonsulenter og naboer rystede på hovedet, besluttede hun efter grundige overvejelser og analyser, at hun ville ændre kurs. Hun ville have mælkeproduktion på godset igen, hun ville selv lave ost. Og hun ville først og fremmest gøre det hele økologisk.
Den arbejdsekstensive planteproduktion med få afgrøder, kunstgødning og sprøjtemidler blev omlagt til et langt mere mangfoldigt landbrug med flere plantearter og -sorter, malkegeder og malkefår, og senere eget mejeri, røde køer af gammel race, gårdbutik, mølleri og meget andet nyt.
Det har været spændende, men ikke alt har været lige succesrigt, og eksperimenterne har kostet mange penge, indrømmer hun. 2016 ser ud til at blive det første år uden røde tal på bundlinjen. Alligevel fortryder hun ikke sit store spring.
- Det er meget meningsfuldt for mig at vende tilbage til den jord og det sted, jeg kommer fra, for her kan jeg virkelig gøre en forskel for naturen, dyrene og mit lokalsamfund, siger hun, men erkender, at det ikke altid har været let.
Mødt med korslagte arme
- Lolland er meget konservativt, og jeg skal hele tiden forsvare det, jeg gør og tænker. Jeg har mødt mange korslagte arme og skeptiske blikke, og det har gjort mig til lidt af en kriger her i lokalområdet. Til tider føler jeg mig nærmest som en økologiens Jeanne d´Arc, ler hun
Modstanden får hende dog ikke til at tvivle på sine beslutninger.
- Jeg har en klar fornemmelse af, at vi står over for en ny grøn bølge, for interessen for økologi vokser overalt. Vi får besøgende fra hele verden her på Knuthenlund.
- Jeg oplever markante ændringer af værdier og tankegang hos folk fra vidt forskellige steder i verden: Europa, Japan, Sydamerika – selv Mellemøsten.
- Før finanskrisen i 2008 skulle alt være stort og flot og dyrt. Det var overfladen, som betød noget. Nu er det ikke længere indpakningen, men indholdet, der tæller. Folk vil have nærvær, etik og økologi – den ægte vare.
- Det handler ikke om at opfinde en ny fortælling. Det handler om, at fortællingen skal være sand og ægte – at man fortæller, hvad man gør og står ved det. Jeg kan ikke sige, jeg har fundet de guldrandede løsninger, men jeg ved, vi må gøre op med tanken om, at landbruget kan klare sin krise ved bare at producere mere af det samme, siger Susanne Hovmand-Simonsen.
Besøgende lægger mange penge i gårdbutik
Der er travlhed i cafeen og gårdbutikken. Servitricerne piler afsted med svingende bakker fyldt med frokostanretninger – »Smagen af Knuthenlund« – pizzaagtige fladbrød af godsets egen ølandshvede og kaffebakker med ostekage.
Osten er lavet af mælk fra de får, der netop nu som en stor ulden bølge bevæger sig gennem landskabet på vej til malkning.
Det er Susanne Hovmand-Simonsens mand, Jesper Hovmand-Simonsen, som står for gårdmejeriet og udvikler de økologiske gourmetoste af ko- og fåremælk til cafe og webshop.
De hører ikke til i discountklassen, men mange af de ca. 30.000 årlige gæster er villige til at betale ekstra pris for økologi, håndarbejde og lokal produktion.
Fårepasseren venter på, at de 500 malkefår kommer hjem fra marken for at blive malket. Knuthenlund beskæftiger i dag ca. 30 fuldtidsansatte. Foto: Ulla Skovsbøl
Udfordrer landmandskolleger
Landbrugspakker, som slækker miljøkravene, lemper gødningsreglerne og fører til øget produktion, står ikke på Susanne Hovmand-Simonsens ønskeseddel.
Hun vil hellere have mere økologi, mere naturvenligt landbrug, større mangfoldighed og bedre dialog med forbrugerne.
- Folk må jo gå den vej, de selv synes er rigtig, men jeg vil gerne udfordre andre landmænd til at tænke over, hvor de egentlig synes, dansk landbrug skal bevæge sig hen, og hvordan de forestiller sig fremtiden om for eksempel 20 år.
- Hvad synes de, vi skal gøre ved affolkningen og de tomme huse på landet? Hvordan skal vi komme i dialog med resten af samfundet? Hvordan skal vi sikre rent drikkevand uden pesticider? For ikke at tale om biodiversiteten. Vi har 30.000 arter i Danmarks natur, og 27 procent af dem er truede af udryddelse. Vi har skrevet under på konventioner om at beskytte arter, natur og miljø, som vi har svært ved at overholde. Hvad synes de, vi skal gøre ved det? spørger hun retorisk.
Landbruget har brug for nye visioner
- Man kan godt sætte sig på bagsædet af bussen og surmule og føle sig misforstået. Men man kan jo også vælge førersædet og dialogen. Personligt vælger jeg det sidste. Landbruget står over for mange store udfordringer og har virkelig brug for nye visioner, og jeg synes, at jeg som unge kvinde, der driver landbrug, som jeg gør, kan være med til at vise nye veje for en ny generation, siger den grønne godsejer.
Så lyder der lyder børnestemmer på trappen. Femte generation på godset, Ottilia og Albert, er på vej. De kommer hoppende ind og vil have deres mors opmærksomhed. De har oplevet noget, som skal fortælles og deles. Og man kan godt være både en fighter og et familiemenneske. I hvert fald når man hedder Susanne Hovmand-Simonsen.
Fakta om Knuthenlund
Historisk
- 1729: Knuthenlund oprettes som forpagtergård under grevskabet Knuthenborg
- 1913: Susanne Hovmand-Simonsens oldefar, mejeriejer Jens Peter Herman Hansen, køber godset, som senere overtages af hendes bedstefar og i 1979 af hendes far.
- 2006: Susanne Hovmand-Simonsen overtager Knuthenlund fra efter sin far.
Landbrug og erhverv
- Jordtilliggende: ca. 1.000 hektar sammen med naboherregården Ørbygård.
- Økologi: En af landets største øko-gårde, med i foreningen Danske Biodiversitetsgårde.
- Husdyr: 500 malkefår og 40 RDM-køer, sortbrogede søer af gammel dansk landrace.
- Erhvervsaktiviteter: Landbrug, mejeri, mølleri, cafe, butik, webshop, besøgslandbrug, husudlejning.
- Årlig omsætning: 35 millioner kroner.
