Økologien vinder, hvis EU-støtten forsvinder
LANDBRUG – EU’s landbrugsstøtte belønner de mest intensive bedrifter. En afvikling af ordningerne ville ikke alene spare Europas skatteydere for hundredevis af milliarder kroner hvert år, men også stille de økologiske landmænd langt bedre i konkurrencen
Landbrugsstøtten favoriserer de største og mest intensive landbrug samt de producenter, der er bedst til at indrette sig efter de talrige og udspekulerede støtteordninger i EU. Foto: Colourbox
Politikerne i EU ville kunne rette op på miljøet og give de økologiske landmænd langt bedre muligheder, hvis blot de én gang for alle kunne blive enige om at smække pengekassen i og afvikle EU’s kostbare landbrugsordninger.
Skatteyderne spenderer hvert år flere hundrede milliarder kroner for at holde liv i EU’s godt syv millioner landmænd, men en stor del af pengene ender i de forkerte lommer.
I stedet for at gavne miljøet og de dårligst stillede landmænd, går støtten til de største og mest intensive landbrug og de producenter, der er bedst til at indrette sig efter de talrige og udspekulerede støtteordninger i EU.
Støtten har sat turbo på landbruget
Afdelingsleder i Forbrugerrådet, Peter Nedergaard, mener, at udviklingen er løbet løbsk.
- De mange støtteordninger har sat turbo på hele udviklingen i landbruget og har været med til at skrue forbruget af kunstgødning og pesticider i vejret. Hvis tilskudsordningerne blev afskaffet, ville det få landmændene til at skrue ned igen, mener Peter Nedergaard.
Dermed ville økologien automatisk få bedre fodfæste.
- De økologiske landmænd ville klare sig godt under mere liberale vilkår. En afvikling af støtten ville entydig være til gunst for dem. Det er der ingen tvivl om, siger han.
- Så du mener, økologerne bør klappe i hænderne, hvis politikerne beslutter sig for at afskaffe landbrugets støtteordninger?
- Ja, bestemt. Det er det høje prisniveau, der har fået landmændene til at pine mere ud af jorden, end den økologisk kan bære. Hvis støtten forsvandt, ville det ikke længere være økonomisk rationelt, understreger Peter Nedergaard.
Gødningsforbrug blev halveret
Den tidligere økonomiske overvismand, forstander for Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, Arne Larsen, giver ham ret.
Han har fulgt udviklingen i New Zealand, som for tolv år siden afskaffede alle landbrugsstøtteordninger. Og resultatet er bemærkelsesværdigt.
Forinden havde skeptikere advaret om alverdens miljøulykker, såfremt tilskudsordningerne blev taget bort. Men resultatet blev det stik modsatte.
Forbruget af kunstgødning blev næsten halveret umiddelbart efter. Også forbruget af sprøjtemidler faldt, ligesom de marginale arealer, som ofte er de mest sårbare naturområder, er taget helt ud af drift og har fået lov til at springe i skov igen.
- Selv om den umiddelbare nedgang i forbruget af kunstgødning måske skal tages med et gran salt, fordi det er steget en smule siden, er det mit klare indtryk, at afviklingen af støtten har haft en langvarig, positiv effekt på miljøet, understreger Arne Larsen.
Selv om dansk landbrug har helt andre produktionsvilkår, mener han godt, at erfaringerne fra miljøområdet kan overføres til danske forhold.
- Jeg er overbevist om, at det vil blive lettere for økologisk jordbrug at klare sig uden de mange generelle støtteordninger, siger han.
Prisfald giver ekstensivering
- Prisfald for planteproduktionen giver en ekstensivitets-effekt, som påvirker anvendelsen af både gødning og sprøjtemidler i nedadgående retning. Hvis det ikke er tilfældet, er det fordi landmændene reagerer uøkonomisk, og det plejer de ikke at gøre ret længe, siger Arne Larsen.
Vil du anbefale samme kur for Danmark og resten af EU’s landbrug?
- New Zealand befandt sig i en anden situation. Landet var langt ud over den økonomiske afgrund, og det betød, at de politiske muligheder for at gennemføre så drastiske ændringer var yderst gunstige, forklarer Arne Larsen.
- Hele samfundet var så gennemreguleret, at det var lettere for landbrugsorganisationerne at acceptere liberaliseringen, som også kom til at omfatte den stærkt beskyttede industrisektor.
- Men selv om situationen i Danmark på væsentlige områder er anderledes end i New Zealand for tolv år siden, er der ikke noget argument for at opretholde vores landbrugspolitik. Den kan bedst beskrives som en planøkonomisk overlevering, siger Arne Larsen.
Svært at opgive privilegier
- Er det dit indtryk, at landbrugsorganisationerne seriøst er interesserede i at afskaffe støtteordningerne?
- Det er et godt spørgsmål, lyder det efter en høj latter.
- De befinder sig i en presset situation og kan dårligt sige andet. Men de har jo altid en masse forbehold, og det kan jeg da egentlig godt forstå, siger Arne Larsen. Som landbrugsleder ville jeg også gå stille med dørene. Det er altid svært at opgive de goder, man én gang har tilegnet sig, slutter Arne Larsen.
Tema om landbrugsstøtte
Denne artikel er en del af en serie, som omfatter fire artikler:
