Økologien blomstrer i Lejre Kommune
Økologiens skal ud i alle kroge af Lejre Kommune.
FORSØGSKOMMUNE – Vi tager lokalt medansvar for den grønne omstilling, siger SF-borgmester Mette Touborg. Sammen med borgerne og det lokale erhvervsliv har hun gjort Lejre på Sjælland til Danmarks første økologiske forsøgskommune.
Mette Touborg, borgmester i Lejre, figurerer som nummer tre på Mandag Morgens liste over Danmarks mest innovative borgmestre.
Sidste år var det blot en lidt stenet, skånende mark i udkanten af byen, som ingen rigtig vidste, hvad man skulle bruge til. I dag er nogle af de mange sten samlet i små og store bunker eller danner fine, afgrænsede lodder, hvor kartofler, gulerødder skyder op af jorden side om side med farvestrålende blomster.
En stor blomstrende fælleshave i Paradisbakkerne i Hvalsø sydvest for Roskilde er et af de mange synlige tegn på den forvandlingsproces, som byen og resten af kommunen er midt i.
Ambitiøst forsøgsprojekt
Hvalsø er en del af Lejre Kommune, som for to år siden sagde ja til at deltage i et stort ambitiøst forsøgsprojekt om at blive Danmarks første økologiske forsøgskommune. Det skete i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer.
Projektet blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse tilbage i april 2011.
Økologiske bud på løsninger
Politikerne var dengang enige om, at det var en oplagt mulighed at gå ind i samarbejdet for at sætte skub i udviklingen af den lille midtsjællandske landkommune, fortæller SF-borgmester Mette Touborg.
– Helt personligt har jeg hele tiden ment, at der er rigtig meget fornuft i projektet, forklarer hun.
– Dette med at lade den økologiske tankegang gennemsyre beslutninger i lighed med økonomiske hensyn, når der skal findes løsninger på hverdagens udfordringer. Lejre Kommune har en rig og ren natur, betydningsfulde drikkevandsressourcer og spændende kulturværdier – alt sammen noget, som vi skal passe på, samtidig med at vi som kommune skal kunne udvikle os i takt med ønsker fra kommunens borgere, foreningsliv og erhvervsliv.
Skal ud i alle kroge
Borgerinddragelse og selvforvaltning er noget, de lægger meget vægt på i Lejre.
– Vi kan ikke få noget som helst godt til at ske, hvis borgerne ikke vil. Selv om vi gerne vil tænke økologi ud i alle kroge af kommunene, forsøger vi ikke at trække noget ned over hovedet på folk. Vi fanger idéerne, skaber netværk og giver en hjælpende hånd, hvor vi kan, forklarer Tina Unger, mens vi en dag sidst i august sidder omkring et havebord i Paradisbakkernes nyttehaver.
Tina Unger er kommunens klima- og bæredygtigheds-koordinator og har i anledning af journalistens besøg samlet fire af de aktive kvinder, som har taget initiativ til haveprojektet.
En stenet mark er forvandlet til Paradisbakkernes nyttehaver. På billedet ses Alison Michell, Birgitte Gudmand, Ulla Høcky, Anne Gyde Thomsen og bagerst Tina Unger.
Fællesskabet er en vigtig drivkraft
Alison, Birgitte, Ulla og Anne er enige om, at fællesskabet er en vigtig drivkraft. Det er sjovere at dyrke sin have, hvis man er flere.
– Det startede, fordi Ulla og jeg er med i Lejre Klimagruppe, som med inspiration fra bl.a. Transition Towns, har til formål at sætte projekter i gang. Vi fik kig på dette stykke jord, som alligevel ikke rigtig blev brugt til noget. Herefter henvendte vi os til kommunen og fik grønt lys til at gå i gang, fortæller Alison Michell, der er formand for Paradisbakkernes nyttehaver.
Haveprojektet er blevet mødt med stor velvilje.
– Det lyser op med alle blomsterne og de gule solsikker. Folk, der går forbi, spørger interesseret til projektet, og det virker som om, de er glade for det. En har uopfordret foræret os hestemøg og vi har også fået gaver i form af frø og jordbærplanter, fortæller de fire kvinder, der også har planer om at lave skolehaver, så børnene kan få jord under neglene.
Skolehaven som læringsrum
– Vi har meget fokus på skolehaver og alle kommunens skoler har projekter, der handler om at tænke natur og økologi ind som en integreret del af undervisningen. Indtil videre har 70 lærere været på kursus for at høre mere om skolehaver, og hvordan man kan bruge skolehaven som læringsrum, fortæller Tina Unger.
Flere steder i kommunen er skolehaverne allerede i gang. Det gælder blandt andet i Allerslev. Også Osted har haft skolehave i flere år.
Det er ikke kun haverne, der skal dyrkes økologisk i Lejre Kommune, hvis det står til borgmester Mette Touborg.
– Stort og småt er spiret frem de seneste år, fortæller hun. Paradisbakkernes nyttehaver, havenetværket og Lejre – Økologiske Fødevarefællesskaber er rent borgerdrevne initiativer, som har fået liv, især fordi flere Lejre-borgere taler sammen på kryds og tværs. Men der er også helt andre typer initiativer i gang. F.eks. har vi flere udviklingsprojekter i gang indenfor fødevareområdet, som er vældig spændende.
– Jeg hører ofte, at nogle af Lejres dygtige fødevareproducenter tidligere kiggede ud af Lejre, når de skulle finde samarbejdspartnere. Det er som om mange så at sige har fået øje på hinanden og nu ser nye muligheder ved at samarbejde lokalt. Det er meget spændende og i høj grad med til at styrke fællesskabet i kommunen, pointerer Mette Touborg.
Medansvar for grøn omstilling
Efter hendes mening har projektet vist, at den brede tilgang giver mening.
– Vi har med afsæt i projektet kastet os ud i den svære øvelse at tage lokalt medansvar for den grønne omstilling af Danmark. Men ikke på en elitær måde. Idéerne skal komme fra de mennesker, der ønsker udviklingen, og som ønsker at føre idéerne i mål. På den måde styrker projektet Lejre Kommunes særlige profil og attraktion som en grøn kommune, hvor det er godt at bosætte sig og drive erhverv, understreger Mette Touborg.
Nye job og flere tilflyttere
En af nyskabelserne i kommunen er Lejre Fødevare Fællesskab, der leverer lokale, økologiske grøntsager til medlemmerne fra lokale landmænd. De ledige bliver til grønne omstillingsagenter, og flere virksomheder melder om stigende beskæftigelse.
Den grønne omstilling er med til at skabe ny dynamik. Både borgere og erhvervsliv bakker op, og det har samlet set skabt flere nye arbejdspladser. Projektet har også gjort det lettere at tiltrække nye familier til kommunen, fordi den nu er blevet en grøn mønsterkommune, hvor mange gerne vil bo med deres børn.
