Økologi-udspil misser kødets belastning
ØKOLOGI – Et nyt fælles økologi-udspil fra Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer får pæne ord med på vejen, men udspillet misser totalt kødets voldsomme belastning af klimaet, siger Greenpeace.
Kvæg og svin alene tegner sig for næsten 19 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Foto: Arla
Landbrug & Fødevarer (L&F) og Økologisk Landsforening (ØL) har netop lanceret et fælles udspil, der skal bane vej for mere økologi i Danmark og yderligere styrke økologien i forhold til klima, natur og cirkulær økonomi.
Udspillet beskriver, hvordan øgede offentlige tilskud kan styrke økologien inden for forskning og viden, recirkulering af næringsstoffer, eksportfremme af økologiske produkter samt bedre vilkår for økologiske landmænd.
- Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening skal have ros for at gå sammen om at styrke det økologiske landbrug, og vi kan kun være enige i, at en større del af den omfattende støtte til landbruget bør tilgå økologien. Udspillet rummer mange gode forslag til et mere bæredygtigt landbrug herhjemme, siger Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace i Danmark.
Ingen konkrete virkemidler
I udspillet slår Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer til lyd for, at der i økologi-reglerne indføres krav, der styrker klima- og naturindsatsen. Det er der hårdt brug for, mener Greenpeace, men savner, at udspillet fremhæver konkrete virkemidler til at reducere landbrugets klimaaftryk markant.
- Den helt store belastning fra landbruget for klima og miljø kommer fra Danmarks kolossale produktion af kød, siger Kristian Sloth.
- Kvæg og svin alene står for næsten 19 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser, og natur, miljø og biodiversitet er tvunget i knæ af kvælstof, zink, resistens og endeløse, monokulturelle marker med for få læhegn og åndehuller.
- Det er fuldstændig afgørende, at Danmark mindsker den enorme kødproduktion og satser mere på plantemad for at løse klimaproblemerne. Den hovedpointe har desværre ikke fundet plads i det ellers gode udspil fra de to landbrugsorganisationer, siger Kristian Sloth.
De problematiske husdyr
I udspillet lyder det både, at økologisk husdyravl skal styrkes, og at økologireglerne i højere grad skal forbedre klimaet. Problemet er blot, at de to ønsker på mange måder modarbejder hinanden.
Danmark er Europas mest opdyrkede land og dermed også det land, der har mindst urørt skov og natur. 80 procent af vores landbrugsareal bruges i dag til at producere foder til dyr, der hovedsagelig eksporteres.
Greenpeace savner derfor i det fælles økologi-udspil fokus på, at støtte- og tilskudsordninger fra blandt andet EU fremover bør præmiere økologiske landmænd for at producere plantemad såsom brødkorn, frugt og grøntsager på bekostning af produktion af foder til dyr.
Recirkulering af næringsstoffer
Udspillet slår også til lyd for, at der skal investeres og forskes i teknologi, der muliggør tilbageførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra byerne til landet. Det kan være i form af komposteret mad- og parkaffald eller andre restprodukter, der også kan bruges til energiproduktion i biogasanlæg.
- Økologiske landmænd mangler næringsstoffer for at kunne dyrke så meget, som de ønsker. Derfor spreder økologiske landmænd i dag en betydelig mængde gylle fra konventionelle svinebrug på deres marker med alt hvad det indebærer af medicinrester og fremmedstoffer. Det er derfor en rigtig god idé i stedet at hente næringsstofferne fra byerne, vurderer Kristian Sloth.
Greenpeace opfordrer dog til, at der i dette arbejde passes rigtig godt på økologien. Kriterierne for hvilke miljøfremmede stoffer, der tillades i restprodukterne fra byerne, bør være særdeles skrappe, så vi ikke ad bagvejen får den økologiske jord fyldt med stoffer, der på sigt vil udhule økologimærket.
Det fælles økologi-udspil fra økologernes interesseorganisation og Landbrug & Fødevarer fokuserer på vækst og øget eksport, og man aner et nyt dansk eksporteventyr forude. Greenpeace savner dog her en erkendelse af, at højere udbytter og maksimering af produktionen ikke er løsningen på de problemer, som industriel fødevareproduktion påfører klima, natur og miljø.
Udspillet opfordrer desuden til, at der bruges flere offentlige tilskudskroner på forsøgs- og avlsarbejde, der kan understøtte udviklingen af den økologiske produktion.
Greenpeace foreslår, at denne vidensudvikling også fokuserer på, hvordan man kan avle med mindre tilførsel af næringsstoffer – for eksempel via pløjefri dyrkning og øget brug af sædskifte og braklægning.
