Naturchef Keld Rasmussen i Horsens Kommune siger, at økologi vil mindske risikoen for forurening med sprøjtegifte.
Mindre risiko for forurenet vand
- Det vil jo mindske risikoen for, at der opstår forurening med pesticier og forurening af drikkevandet. Traditionelle landmænd skulle selvfølgelig helst heller ikke forurene drikkevandet. Men alt andet lige, betyder økologisk landbrug en større sikkerhed for drikkevandet, siger naturchefen til P4 Østjylland.
Horsens Kommune har også udpeget Bygholm Ådal, Hansted Ådal og Gudenådalen som områder, hvor det kunne være en god idé med økologisk landbrug. Men det er ikke sikkert, at Økologisk Landsforening kan tilbyde omlægningstjek der.
Økologisk Landsforening samarbejder også med Aarhus og Randers Kommuner om at finde gode områder til økologisk landbrug.