Økologi skaber større arbejdsglæde
ØKOLOGI – Landmænd føler større arbejdsglæde og stolthed over deres fag, når de bliver økologer. Men de føler sig også pressede af økonomi, strukturudvikling og indviklede regler.
Der er meget manuelt arbejde på et økologisk landbrug. Til gengæld glæder økologerne sig over de spændende faglige udfordringer og respekten fra det omgivende samfund. På billedet ses en lugevogn, som kører på solceller. Maskinen har plads til tre lugere, som kan ligge ned, mens de luger.
- Generelt er de alle enormt glade for at være økologer. Det giver stor arbejdsglæde, de føler stolthed over deres fag, og mange synes også, de har fået et bedre arbejdsmiljø ved at lægge om. Blandt andet fordi økologiske landmænd bliver mødt med anerkendelse i resten af samfundet, men også fordi økologisk landbrug giver en masse faglige udfordringer.
Sådan siger antropolog og forskningsassistent, Lene Hansen. Sidste efterår satte hun sig for at undersøge arbejdsmiljøet på økologiske landbrug, og det er der kommet en både spændende og anderledes undersøgelse ud af.
- Ambitionen om at skabe et godt arbejdsmiljø er faktisk en del af økologens eget værdigrundlag, men også et af de områder, som ikke er blevet ofret så stor opmærksomhed, siger hun. Derfor ville vi gerne lave en lille pionerundersøgelse om, hvordan de økologiske landmænd selv oplever deres dagligdag og arbejdsbetingelser.
Glæder og bekymringer
I undersøgelsen indgår ni økologiske landmænd, som har berettet om deres tilværelse og arbejdsliv, sat ord på deres glæder og deres bekymringer. Lene Hansen og hendes kolleger har besøgt dem en formiddag, tændt for båndoptageren og har fået en rundvisning på gården, mens landmændene har fortalt og besvaret spørgsmål.
- Vi ville gerne undersøge det fysiske arbejdsmiljø, men var egentlig mere interesseret i det sociale og psykiske arbejdsmiljø, forklarer Lene Hansen.
Som antropolog arbejder hun ikke som andre forskere ud fra en hypotese og sender heller ikke en bunke skemaer ud, hvor man så kan krydse af ved forskellige svarmuligheder.
I stedet får hun landmændene til selv at formulere deres tanker og erfaringer i åbne, såkaldt ‘kvalitative’ interviews.
For de tre grupper af landmænd er der både nogle specifikke problemer, der gør sig gældende, men også nogle fælles, overordnede problemstillinger, der betyder noget for dem alle.
Strukturudvikling og afsætning bekymrer
Det gælder bl.a. de dystre økonomiske udsigter med udsigt til prisfald og den generelle strukturudvikling i landbruget mod færre, men til gengæld større, mere intensive og mekaniserede bedrifter, der stiller store krav til driftsledelse og finansiering.
- Det er forhold, som den enkelte landmand har svært ved at ændre på, men måske netop derfor fylder det meget, vurderer Lene Hansen. Hvilke krav stiller det til mig som landmand med medarbejdere, maskiner, økonomi og ejerskab?
Når bedrifterne vokser, kommer den strategiske planlægning til at fylde mere for driftslederen , og på det punkt savner flere hjælp til at få vendt deres tanker og overvejelser om fremtiden, viser undersøgelsen.
Efter en række gode år har de seneste to-tre år budt på svigtende afsætning og priser, der kan variere voldsomt fra år til år. Det er noget, der slider og lægger et betydeligt psykisk pres på den enkelte landmand, som også gør sig bekymringer over det, de kan opleve som forbrugernes manglende opbakning og tilslutning til økologien.
Papirarbejdet vokser
Også de mange og indviklede regler, som regulerer den økologiske produktionsform, og som de økologiske landmænd derfor hele tiden må forholde sig til, er noget, der tærer voldsomt på arbejdsglæden for de fleste.
Der bliver mere og mere papirarbejde og mere og mere bureaukrati at forholde sig til i landbruget, og for økologerne er der altid lige et par ekstra bunker.
Lene Hansen understreger dog, at det ikke er en generel uvilje mod enhver form for skemaer og papirarbejde, de økologiske landmænd giver udtryk for. Tværtimod.
- Alle erkender, at både regler og kontrol er helt afgørende for deres troværdighed overfor forbrugerne og det omgivende samfund, men i praksis finder mange af dem systemet utroligt kompleks og ufleksibelt at manøvrere i, forklarer hun.
Det er ikke mindst den daglige administration af reglerne, der vækker irritation. Regelsættet opleves som meget komplekst og tidskrævende at administrere, og mange har svært ved overhovedet at overskue og huske det hele. Flere er kommet i klemme i systemet og har måttet betale prisen for det, viser undersøgelsen.
- Det kan få temmelig fatale økonomiske konsekvenser, hvis man har overset et eller andet eller måske foretager en forkert indtastning. Det er noget, der er med til at stresse i hverdagen, siger Lene Hansen.
Regler ændres
Blandt planteavlerne vækker specielt en aktuel debat bekymring. Det er debatten om brugen af konventionel gødning, der blandt andet kan følges i Økologisk Jordbrugs spalter.
- Planteavlerne i undersøgelsen er alle beliggende på Sjælland og har langt til økologiske husdyrbrugere. For dem vil en eventuel udfasning af konventionel husdyrgødning have store konsekvenser. De er derfor bekymrede for, om de økonomisk vil kunne holde til en sådan ændring af reglerne, fortæller Lene Hansen.
FAKTA: Sådan har de det
Økologiske landmænds glæder og bekymringer
Det glæder:
- Anerkendelse og respekt i det øvrige samfund.
- Mentalt og fysisk velfærd ved ikke at håndtere kemikalier.
- Flere faglige udfordringer, faglig stolthed.
- Forbedret sundhed for dyr og planter.
- Øget velfærd for husdyr.
Det bekymrer:
- Voksende bureaukrati og indviklede regler.
- Økonomisk pres og svingende afsætningspriser.
- Strukturudviklingen mod færre og større bedrifter.
- Fysisk arbejdsmiljø: Lange arbejdstider, rodukrudt.
Om undersøgelsen:
- Undersøgelsen Først med hjernen – så med hjertet indgår som en del af projektet: ‘Demonstration og udvikling af nye økologiske jordbrugssystemer’, Danmarks JordbrugsForskning.
- Specialet undersøger konventionelle landmænds omlægning til økologisk jordbrug. Det beskriver landmændenes begrundelser for omlægningen og ser på den betydning, skiftet til økologi får for den enkelte landmands naturforståelse og selvopfattelse.
- Interviews foretaget i efteråret 2003.
- Undersøgelsen er baseret på gårdbesøg og åbne kvalitative interviews med ni økologiske landmænd: tre planteavlere, tre mælkeproducenter og tre fjerkræavlere.
