Økologi kan trodse krisen
ØKOLOGI – En økonomisk afmatning vil lægge en dæmper på økologiens vækst, men ikke svække den afgørende.
Den økonomiske krise vil ikke svække økologien voldsomt.
Huspriserne rasler ned. Økonomien bremser voldsomt op, og verdens førende økonomiske magt, USA, er på vej ud i en egentlig recession med tvangsauktioner og stigende arbejdsløshed. Samtidig stiger fødevarepriserne verden over med raketfart, og det sætter fokus på konflikten mellem billige, masseproducerede fødevarer og prisen for klima, miljø, dyrevelfærd, sundhed og økologi.
Selv om alle eksperter samstemmende forudser, at priserne vil toppe allerede i år for derefter at falde en smule tilbage, vurderer de også, at tiden med konstant faldende fødevarerpriser nu endegyldigt er forbi.
Priserne på korn, majs og ris vil efter den nuværende fødevarekrise atter finde et nogenlunde stabilt leje, men på et højere niveau og dermed markere afslutningen på en æra med faldende korn- og fødevarepriser, der har varet i det meste af sidste århundrede og frem til 2006.
Nemt og bekvemt
- De voldsomme prisstigningerne vil på sigt få produktionen til at stige og påny bringe balance i markedet, men vi må se frem til højere priser fremover, siger cheføkonom i Landbrugsraadet, Leif Nielsen.
Han vurderer, at den økonomiske opbremsning udløst af finanskrise og olieprisens himmelflugt i givet fald vil få størst effekt på den økologiske fødevareproduktion, hvis krisen griber om sig og også rammer Danmark, der hidtil har været forskånet for de værste virkninger.
- Den økologiske sektor rummer så at sige købekraften. I forbrugernes bevidsthed er økologi et luksusgode, placeret højt oppe på værdiskalaen. Under en økonomisk afmatning kan det blive en af de ting, man vælger fra eller må nedprioritere.
- Når krisen kradser, nøjes man med et fjernsyn fra Sony og vælger ikke den dyre model fra B&O, lyder argumentet.
Omvendt mener han, at mange økologiske producenter viser gode takter og formår at levere netop det, moderne forbrugere ønsker.
- De vil have økologi, men også nemme og bekvemme fødevarer med et godt image. I det omfang man som producent kan løse nogle af de problemer, moderne vestlige lande har, bl.a. tidsproblemet ved at at gøre det nemt og bekvemt, så er de også villige til at betale nogle af de ekstra kroner, der er afsat til at forsøde tilværelse med.
- Inden for de seneste år er der simpelthen flyttet nogle grundlæggende grænser for, hvor meget forbrugerne er villige til at betale, pointerer Leif Nielsen med henvisning til bl.a. mikrobryggeriernes succes.
- Havde jeg for ti år siden påstået, at man kunne forlange op mod 75 kr. for en specialøl på 75 cl., ville du have slået en høj latter op og sagt: Det kan du ikke engang få for en hel kasse Tuborg.
Ferierejse ryger først
Flemming Birch, Retail Institute Scandinavia er en af de eksperter, der lever af at spotte og analysere tendenserne på det danske og internationale detailmarked for fødevarer. Han er enig med Landbrugsraadets Leif Nielsen i, at danskernes indkøbsmønstre har ændret sig afgørende de seneste tre år, hvor økologien er vokset 65 pct.
- Vi har haft et mere sundheds- og kvalitetsdrevet forbrug. Som noget nyt er det opstået en høj grad af konsensus blandt danskerne om, hvad der er rigtigt for kloden, og hvad der er godt for os selv. Økologi borger for sundhed, kvalitet og ansvarlighed. Værdier, vi gerne vil give videre til vores børn.
- Hvis vi bliver hårdere presset på pengepungen, vil det blive afsløret i hvor vidt omfang, vi betragter økologi som luksus. Og det er faktisk et yderst interessant spørgsmål, siger Flemming Birch.
Ifølge ham vil det typisk være den anden ferierejse og i næste omgang fladskærmen til børneværelset, der ryger, før folk begynder at skære ned på kvalitesfødevarer.
Økologien har et godt image og har formået at styre uden om de store skandaler. Men hvis fødevarekrisen fortsætter, og vi bliver bombarderet med billeder af sultne mennesker, der ikke kan få noget at spise, kan det være med til at dreje stemningen, vurderer Flemming Birch.
- Allerde nu blomstrer debatten om gmo, som skal redde fattige mennesker fra sult. I den debat kan økologi komme til at fremstå som et næsten umoralsk lukusfænomen, som vi ikke kan tillade os i den rige del af verden.
Er økologi asocialt?
Og ganske rigtigt. Synspunktet møder vi hos seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut.
- Man kan med en vis ret sige, at økologi er asocialt i en verden, hvor der er mangel på mad og folk sulter. Hvis samfundet mener, vi skal have flere fødevarer her og nu for at løse krisen, sker det bedst ved hjælp af gmo og konventionel produktion. Økologi er ikke den rette måde at booste produktionen på, understreger han.
Det synspunkt køber Niels Halberg imidlertid ikke. Han er leder af FØJO, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og har beskæftiget sig med økologi i udviklingslandene.
- Det er et postuleret dilemma, mener Niels Halberg.
- Flertallet af dem, der lever med fødevareusikkerhed, er de fattige i landområderne i det sydlige Afrika og Indien, og de bliver ikke særligt påvirket af mængden af mad i verden. Det er adgangen til mad, der er det helt afgørende. Den bedste måde at hjælpe dem på, er at øge produktionen, der hvor de bor.
- Der er et stort potentiale i at begynde at udvikle økologiske landbrug i de fattige landområde. Bønderne undgår at blive forgældede, når de skal købe dyrt gmo-såsæd og kunstgødning og de kan ovenikøbet opnå højere udbytter ved at forbedre dyrkningsteknikken og ved at udnytte de stedlige ressourcer, siger Niels Halberg.
Prisen spiller en rolle
Niels Tvedegaard, der er økonom og konsulent i Fødevareøkonomisk Institut med speciale i økologi, er ikke i tvivl om, at efterspørgslen efter økologiske varer vil blive påvirket, hvis forbrugerne under en økomisk nedtur får færre penge mellem hænderne.
- Utallige undersøgelser viser, at prisen spiller en rolle. Merprisen udregnes som regel i procent, og dermed vil prisstigninger på konventionelle fødevarer slå hårdere igennem på de økologiske varer. Alle led i kæden vil have en bid af kagen, siger han.
Niels Tvedegaard tvivler dog på, at krisen lurer lige om hjørnet.
- Foreløbig skriger butikkerne på mere økologi, og væksten er høj, men i løbet af to eller tre år kan det selvfølgelig hurtigt komme til at gå den anden vej, hvis vi forestiller os et scenarie med fortsat høje energipriser, stigende renter og en presset privatøkonomi.
Mette Wier er direktør og daglig leder i Anvendt KommunalForskning. Hun er ph.d. i økonomi, professor og har forsket i netop prisernes betydning for forbrugernes lyst til at købe økologisk. Hun er enig med Niels Tvedegaard om, at forbrugerne vil skrue ned for økologien, hvis priserne bliver for høje.
Forbrugerne er prisfølsomme, men de er det i forskelligt omgang. Det er forholdet mellem de to priser, der er bestemmende for, hvor meget forbruget skubbes.
- Hvis de relative priser forskubbes, så det bliver endnu dyrere at købe økologisk, vil forbruget falde, siger hun.
Hvis merprisen kan holdes under 20 pct., vil 20 pct. af forbrugerne være meget tilbøjelige til at vælge økologi, lyder en gammel tommelfingerregel.
Vil sætte turbo på gmo
Det er dog ikke kun forbrugernes privatøkonomi, der bestemmer økologiens fremtid. Også den måde, politikerne vælger at tackle fødevarekrisens udfordringer på, bliver afgørende.
Tilhængerne af større og mere intensiv landbrugsproduktion ser i reglen gmo som et oplagt og naturligt middel.
- Det er et klart politisk signal, at man fjerner braklægningen, hæver mælkekvoterne og nu også vil sætte turbo på gmo-afgrøderne, siger Tvedegaard. For den enkelte landmand kan det være svært at vurdere, om han skal omlægge sin produktion, eller hvad han ellers skal gøre for at stille det omgivende samfund tilfreds.
- Det er nu blevet tvetydigt, om man skal producere lidt men godt med økologiske metoder, eller om man bare skal producere løs.
Større udsving i vente
Evald Vestergaard, der er formand for Økologisk Landsforening, har i mange år oplevet faldende priser på sine produkter. Men han er ukuelig optimist og er sikker på, at økologien vil klare sig igennem, selv i en periode hvor dystre økonomiske skyer trækker op i horisonten.
- Vi skal vænne os til et marked med større prisudsving end tidligere. Efter en periode med stærk vækst er det naturligt, at der igen kommer en periode med større forsigtighed. Men selv om USA og verdensøkonomien har det svært i øjeblikket, ser jeg tydelige tegn på, at McDonald-konceptet er på tilbagetog, og at forbrugerne i stigende omfang har fokus på sundhed.
- Netop de amerikanske forbrugere har opdaget betydningen af at købe økologiske kvalitetsfødevarer med den ekstra bonus for miljø, dyrevelfærd, etik og sundhed, det giver. Derfor tror jeg heller ikke, at en økonomisk afmatning vil blive en katastrofe for økologiens udvikling.
- På den korte bane vil vi som producenter få lettere ved at følge med. Men det handler også om detailhandelens strategi. De markedsfører sig i stigende grad på sundhed og økologi, og det vil de formentlig blive ved med, vurderer Evald Vestergaard.
