Økologi kan løfte fremtidens vækst
ØKOLOGI – Danmark har store muligheder for at fastholde og udbygge tidligere tiders forspring på økologi og bæredygtighed. Økologisk omlægning af hele fødevaresektoren er topscorer i Mandag Morgens rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra.
Lejre har fået sin egen lokalt producerede mælk.. Økologi skaber vækst og nye grønne jobs i Danmarks første økologiske forsøgskommune.
Økologisk omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor er topscorer i Mandag Morgens rundspørge om, hvor fremtidens vækst skal komme fra. Generelt efterspørger de knap 4.000 respondenter i rundspørgen mere fokus på bæredygtighed i vækstdebatten.
Flere peger på, at økologi både bidrager til miljøforbedringer og dyrevelfærd samt til at skabe bedre indtjening i en landbrugsindustri, der generelt er i krise.
Fælles for de virksomheder, som i undersøgelsen fremhæves som eksempler på fremtidens vækst, er, at de alle fokuserer på at begrænse miljøaftryk, øge mennesker og dyrs livskvalitet eller slet og ret at få processer til at forløbe mere automatiseret og ressourceeffektivt.
- Det handler ikke om at fokusere blindt på vækst men snarere om, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og dermed hvilke typer af virksomheder der er plads til.
Det mener seniorforsker og gruppeleder for Energisystemanalyse på DTU Kenneth Karlsson.
Han er en ud af i alt 3.738 personer, der har svaret på Mandag Morgens store rundspørge om vækst.
Grøn i stedet for sort vækst
Og uden at ane det sammenfatter han i sin besvarelse ganske fint, hvad størstedelen af respondenterne peger på, når de bliver bedt om at komme med gode eksempler på virksomheder og initiativer, der kan fungere som inspiration for den fremadrettede vækstdebat, skriver Mandag Morgen.
- Når ’grønne’ virksomheder opstår, tager de markedsandele fra ’sorte’ virksomheder – det giver ikke nødvendigvis en øget vækst, men en anden og mere ønskværdig vækst for samfundet, uddyber Kenneth Karlsson.
Som eksempel peger han på økologiske landbrug, »der rent faktisk giver overskud«, vindmølleindustrien samt Danfoss, Rockwool, Grundfos og Kamstrup, eller the usual suspects, som han kalder dem.
Det interessante ved Kenneth Karlssons opremsning af eksempler er, at den, hvad angår såvel brancher, virksomheder som rækkefølge, overlapper med en topti over de virksomheder, der hyppigst bliver udpeget af respondenterne i rundspørgen til at være vejvisere for Danmarks fremtidige vækst.
Gør alle statens indkøb økologiske
Særligt opfordringen om en bæredygtig omlægning af Danmarks store landbrugs- og fødevaresektor til økologisk produktion går igen blandt besvarelserne. Her peger flere på, at det fremadrettede vækstpotentiale for økologi er enormt, og at det faktisk allerede er en branche, der er i vækst, og som gavner både miljø og samfund.
Det gælder blandt andet Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet, som peger på, at der er vækst i det økologiske landbrugsareal.
- COOP gør en vedvarende indsats for at øge salget af økologiske fødevarer, hvilket er med til at skabe øget indtjening hos en række landbrugere og fødevarevirksomheder – dvs. i et erhverv, hvor der ellers er mange, der ikke tjener penge, siger han til Mandag Morgen.
Redaktionschef på Samvirke og tidligere chefkonsulent i COOP Flemming Jørgensen vurderer i sin besvarelse, at Danmark har »store muligheder for at fastholde og udbygge tidligere tiders forspring på økologi og bæredygtighed.«
- Hvorfor ikke gøre alle statens indkøb økologiske? Hvis regeringen udmeldte et mål om, at alt statsligt indkøb skulle være økologisk i 2020, ville det virkelig flytte markedet, uddyber Flemming Jørgensen.
Han mener, at regeringen er for uambitiøs på det område, og at andre lande er godt på vej til at overtage forspringet inden for den grønne dagsorden.
- Akkurat som Anker Jørgensen-regeringen forgæves forsøgte at holde liv i B&W, holder den nuværende regering krampagtigt fast i et forgældet industrielt landbrug i stedet for at løfte de sider, hvor landbruget har fremdrift og en ægte bæredygtig fremtid. Det vil sige kvalitetsbedrifter som Bornholmergrisen, økologi m.m., skriver Flemming Jørgensen.
Bæredygtighed som fællesnævner
Fællesnævneren for de brancher og virksomheder, som respondenterne fremhæver som eksempler på den ‘rigtige’ vækst, er, at de alle fokuserer på at begrænse miljøaftryk, øge mennesker og dyrs livskvalitet eller slet og ret på at få processer til at forløbe mere automatiserede og ressourceeffektive.
Et kendetegn ved flere af de virksomheder og brancher, som fremhæves af respondenterne, er, at de er rundet eller drevet af klyngelignende partnerskaber om ressourceeffektivitet, bæredygtighed eller slet og ret viden. Det gælder såvel vindenergiindustrien, robotklyngen på Fyn som den nye økologi-bølge i landbruget.
Som Egon Noe, lektor i landbrugssociologi på Aarhus Universitet, der i rundspørgen efterspørger en »nytænkning af vækst, der ikke er baseret på øget ressourceforbrug«, formulerer det:
- Der er især to ting, der karakteriserer de eksempler, jeg tænker på. For det første er det aktører, der er i stand til at skabe nye narrativer eller fortællinger for, hvad vækst er, og hvordan de forskellige aktører bidrager hertil. For det andet er det aktører, der indgår i nye former for partnerskabelser, siger han til Mandag Morgen.
Læs analysen på Mandag Morgen: Økologi er Danmarks nye vindmølleeventyr
