Økologi er nødvendig, Lomborg
KOMMENTAR – Nej, selvfølgelig er økologi-reglerne ikke perfekte, men det er heller ikke dem, der skal mætte de sultende. Bjørn Lomborg roder tingene sammen og forplumrer debatten, skriver Kirsten Arup fra den grønne andelskasse Merkur.
Mange småbønder i Uganda og Kenya har med stor succes omlagt deres små jordlodder til økologisk drift. Foto: Svend Jensen
Af Kirsten Arup, medarbejder i Merkur Andelskasse
Copenhagen Consensus Center er i egen opfattelse en tænketank, der skal finde de smarteste løsninger på de mest presserende problemer, verden har. Det er et godt formål. Vi må håbe, at de kan præstere bedre end instituttets stifter og formand Bjørn Lomborg (BL) gør i Berlingske den 13.8. i sin klumme om økologi.
Politiken har siden da lavet et nøgternt tjek af den måde, Lomborg omgås sine kilder (Faktatjek: Har Lomborg ret i sin kritik af økologi) . Det er deprimerende læsning.
I hvert fald er det svært at overbevise sig selv om at BL er i god tro, når han slynger om sig med sine opsigtsvækkende påstande. Det er også svært at forstå, at nogen vil betale for en så lemfældig omgang med videnskab.
Lomborg forplumrer diskussionen
Men frem for alt præsterer BL igen at forplumre diskussionen – denne gang ved at rode to ting sammen, som INTET har med hinanden at gøre. Han er ikke den første og desværre næppe den sidste, men BL har en stor tilhørerskare, hvilket forpligter. Især, når han som her skubber de fattige og sultende foran sig i sin argumentation. Det bliver de ikke mætte af og ingen bliver klogere.
De to begreber BL roder sammen under fællesbetegnelsen »økologi«, er på den ene side »økologi« som udtryk for en landbrugsmæssig praksis, der søger at udvikle produktive, naturnære og langtidsholdbare, lokalt tilpassede metoder og på den anden side »certificeret økologi«, som er varer produceret efter et regelsæt, der er udtryk for et aktuelt kompromis mellem den økonomiske og praktiske virkelighed og de langsigtede mål.
Regelsættet og certificeringen muliggør afsætning til en højere pris til et publikum, som ønsker at undgå visse praksisser og fremme visse mål. Ingen seriøse økologer bilder sig ind, at det økologiske regelsæt i sig selv er udtryk for en højere visdom.
Har i nogen grad ret
BL opregner i sin klumme en række grunde til at »økologi« ikke lever op til folks forventninger og derfra hopper han videre til en konklusion om at »økologi« i større skala »ville dræbe tusindvis af mennesker«.
Hvad det første angår, har han i nogen grad ret. Ikke af de grunde, han selv opregner – se Politikens faktatjek – men fordi den certificerede økologi, som han taler om her, naturligvis ikke er perfekt. Her sparker BL åbne døre ind. Økologerne drøfter det hver gang de mødes, og drøfter det hjertens gerne med alle, der viser sagen interesse. Og de eksperimenterer og udvikler, så det er en lyst.
Problemet er bare, at BL hopper fra denne diskussion og vupti – over til de sultende. Det er både usagligt og usmageligt.
Dansk landbrug mætter ingen sultende munde
Under en procent af verdens landbrugsjord er pt. økologisk certificeret. Dansk landbrug, konventionelt som økologisk, mætter ingen sultne munde i Syd, vi forsyner den globale overklasse (hertil hører alle danskere) med luksusvarer. Det kan man mene meget om, men økologi-regler i det globale Nord er i den sammenhæng irrelevante.
Hele 80 procent af den globale fødevareforsyning kommer faktisk fra småfiskere, familiebrug og småbønder, sågar jordløse bønder med et hønsehold i baggården eller en flok græssende dyr i bushen.
Samtidig udgør småbønder den største gruppe af underernærede. Dette paradoks skyldes, at deres metoder er for dårlige, at de rammes af klimaforandringer, tvinges ud på ringere jorder mm.
Agro-økologiske metoder kan skabe fødevaresikkerhed
Men forsker efter forsker har påvist, at indførelse af moderne, agro-økologiske metoder i netop de områder, hvor flest sulter, er en sikker måde at øge fødevaresikkerheden markant, øge modstandsdygtigheden overfor ekstremt vejrlig, mindske afhængigheden af lån, øge indkomsten ved at diversificere og forbedre produktionen osv.
Samtidig bidrager disse metoder til at modvirke CO2-udslip, ja, ligefrem til at binde kulstof igen og til at genopbygge jordens frugtbarhed. Derfor anbefaler FN´s landbrugsorganisation FAO – og mange andre – agro-økologi. Det kræver nemlig ikke mange penge, det kræver »bare« viden og vidensdeling.
Det er altså rigtig gode nyheder, som kan give tiltrængt opmuntring. Hvis Bjørn Lomborg også vil prioritere sin egen indsats rigtigt, bør han sætte sig ind i det i stedet for at spilde krudtet på at skælde ud på hjemlige økologer.
