Økologernes formand vil ikke skære i støtten til landbruget

LANDBRUGSSTØTTE – Evald Vestergaard, der er landmand og formand for Økologisk Landsforening, er uenig i regeringens strategi om at skære i EU’s landbrugsbudget.

Evald Vestergaard sammen med daværende fødevareminister Eva Kjær Hansen ved Biofach-messen i 2009. (Foto: Gustav Bech)

- Som økologisk landmand deler jeg begejstringen for grønne løsninger, men jeg er uenig i, at pengene her og nu skal tages fra landbruget, skriver økologernes formand i en kommentar i Jyllands-Posten.

- Landbruget forvalter ca. halvdelen af Danmarks areal, fortsætter Evald Vestergaard. En meget stor del af morgendagens grønne løsninger skal nødvendigvis komme fra landbruget. Det samme skal grønne arbejdspladser i landdistrikterne, hvor landbrug og fødevareproduktion i sagens natur foregår. Reducerer man landbrugsstøtten med 1. mia. kr. svarer det til, at 75-80 mio. kr. pr. kommune ikke kommer i omløb. Hvor mange arbejdspladser i landdistrikterne vil det generere, lyder det retoriske spørgsmål fra Økologisk Landsforenings formand, Evald Vestergaard.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: