Økologer på udkig efter ny formand

Efter seks år på posten forlader Evald Vestergaard formandsstolen i Økologisk Landsforening. Det er det rigtige tidspunkt at skifte på, siger han.

Evald Vestergaard forlader formandsposten 1. marts.

- Når vi mødes til generalforsamling, har jeg været formand i seks år, og jeg synes, det er det rigtige tidspunkt at skifte på. Jeg har aldrig ment, at man skulle sidde på sådan en post i rigtig, rigtig mange år, siger Evald Vestergaard til Økologi & Erhverv.

Økologisk Landsforening er ikke en traditionel landbrugsorganisation, men tæller også økologiske virksomheder og privatpersoner blandt sine medlemmer.

Gård med 195 hektar og 150 køer
Evald Vestergaard er landmand og driver en stor gård med 195 hektar og en besætning på 150 malkekøer ved Kjellerup i Midtjylland.

Han omlagde sin gård til økologisk drift i 1995 og blev valgt til formandsposten i Økologisk Forening i 2007, hvor han afløste Knud Erik Sørensen, der havde stået i spidsen for foreningen siden 2000.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: