OECD: Det bliver dyrt at lade stå til

Uden mere ambitiøse politisk mål på klimaområdet er der udsigt til, at den globale udledning af drivhusgasser vil stige yderligere 50 procent frem mod 2050.

Det forudser OECD, organisatioen for økonomisk samarbejde og udvikling,  i en ny rapport.

- Politikere og statsledere må handle nu. Ellers får det vidtrækkende og kostbare konsekvenser, advarer OECD.

- Hvis man ikke ændrer den globale energiforsyning, vil de fossile brændstoffer fortsat stå for 85 procent af energiforsyningen i 2050, hvilket betyder en 50 procent stigning i udledningen af drivhusgasser og en forværring af luftforureningen i befolkede områder, lyder advarslen fra OECD i en ny miljørapport.

På trods af den seneste økonomiske krise, forventer OECD, at den globale økonomi i 2050 vil være næsten firedoblet, og det vil giver yderligere pres på klima og miljø. OECD nævner fire nøgleområder, som især giver anledning til bekymring: Klimaændringer, biodiversitet, vandressourcer og sundhedskonsekvenser ved miljøforurening.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER:

  • Søg efter relaterede artikler. Anvend søgefunktioen nederst i venstre hjørne og indtast dit søgeord.