Obama freder Arktis for nye olieboringer
KLIMA – Kort tid før Donald Trump til januar bliver ny præsident i USA, har Barack Obama fredet Arktis for nye olieboringer for de næste fem år.
Nye havområder åbner sig i takt med, at isen trækker sig tilbage i Arktis. Foto: Larissa Beumer / Greenpeace
Blot to måneder før Donald Trump overtager præsidentembedet i USA har Obama-administrationen netop offentliggjort landets nye fem-årsplan for nye havområder afsat til offshore olieboringer, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.
- Meget bemærkelsesværdigt har den afgående præsident her lukket adgangen til både USA’s nordatlantiske og arktiske kyststrækning. En sejr for miljø og klima og et nederlag til olieindustrien, siger han.
- Der har været stort pres på Obama-administrationen fra både miljøbevægelsen og oliefirmaer, og det er en fantastisk nyhed, at klimaet og miljøet trak det længste strå. Det her var rent ud sagt utænkeligt for blot få år siden, understreger han.
Mere end en million underskrifter
Fem-årsplanen fra 2017-2022 udpeger områder inden for USA’s kontinentalsokkel, der i perioden tilbydes olieselskaber til efterforskning efter olie og gas. Et foreløbigt udkast blev offentliggjort i foråret, hvor den nordatlantiske kyststrækning ikke indgik. Derimod indgik de arktiske farvande Tjukterhavet og Beauforthavet nord for Alaska.
Siden har Greenpeace samlet over 1 million underskrifter til Obama, og sammen med en række miljøorganisationer samt oprindelige folk kæmpet for, at sårbare havområder i Arktis blev fjernet fra den endelige plan.
Olieudslip og klima
Olieboringer i arktiske farvande udgør ikke alene et klimaproblem, men er også forbundet med særlig risiko for olieudslip samt store udfordringer i forhold til efterfølgende oprydning, på grund af de barske vilkår i regionen med is, kulde, mørke og store afstande.
Trods fjernelsen af Arktis og Nordatlanten fra fem-årsplanen åbner Obama-administrationen stadig for nye områder i Den Mexicanske Golf.
- USAs hidtidige dedikation til Paris-aftalen har uden tvivl været afgørende for, at aftalen er trådt i kraft i historisk hurtig fart. Aftalens skrappe klimamål dikterer, at man bør sløjfe enhver ny efterforskning af olie, hvilket gør Obamas kurs i Den Mexicanske Golf til et skår i glæden over en ellers flot plan, siger Sune Scheller.
Ifølge ham er Obama-administrationens beslutning endnu et søm i kisten for offshore olieboringer i Alaska. Senest smed Shell håndklædet i ringen i 2015 efter et katastrofalt efterforskningsprogram til en værdi af indtil videre syv milliarder dollars.
Dalende interesse
En række olieselskaber, der tidligere har erhvervet sig licenser i Tjukterhavet og Beauforthavet, har leveret licenser tilbage til en værdi af 2,5 milliarder dollars. Selskaberne har dog stadig en udtalt strategisk interesse i regionen og har kæmpet for at fastholde Arktis i fem-årsplanen.
Det er uklart, hvordan Donald Trump vil forholde sig til Obama-administrationens beslutning.
Interessen for offshore olieboringer i Arktis har været kraftigt dalende over de seneste år. Både i Rusland, Canada, USA og Grønland er udviklingen stort set gået i stå. Kun i Norge er interessen fortsat stor, i høj grad på baggrund af store skattefradrag på efterforskningsaktiviteter.
Greenpeace og miljøorganisationen Natur og Ungdom har senest stævnet den norske regering for brud på Grundloven og Paris-aftalen i forbindelse med nyligt udstedte licenser i Arktis.
