Obama blokerer for arktiske olieboringer
Barack Obama blokerer nu permanent for olieboringer i det sårbare Arktis. En grøn julegave, siger Greenpeace.
Barack Obama freder Arktis permanent for nye olieboringer ved hjælp af en gammel lov fra 1953.
På falderebet før Donald Trump tages i ed som USA’s præsident i januar, tager Barack Obama nu et stort skridt for at beskytte den arktiske region mod olieboringer.
Samtidig indfører Canadas præsident Justin Trudeau et moratorium mod olieboringer i samtlige canadiske, arktiske farvande. Det er en stor sejr for de millioner af mennesker og miljøorganisationer, der har presset for bedre beskyttelse af Arktis, skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.
Ifølge Greenpeace er det en lov fra 1953, Obama tager i brug for at indføre et permanent stop for USA’s fremtidig salg af olie- og gaslicenser. I en pressemeddelelse fremhæver indenrigsminister Sally Jewell både Atlanterhavets og de arktiske farvandes »kritiske og uerstattelige økologiske værdi«.
Fantastisk julegave
- Det er en helt igennem fantastisk julegave til både det arktiske miljø og vores allesammens klima, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.
- Obama og Trudeau henviser i deres beslutning både til det sårbare arktiske miljø, der er under hårdt pres fra klimaforandringerne, de ekstra risici forbundet med olieboringer i området, og den uoverkommelige opgave forbundet med oprydning efter et olieudslip. Overvejelser og beslutning jeg kun kan være enig i, erklærer Sune Scheller.
Han peger på, at den permanente beskyttelse i Atlanterhavet omfatter mere end 15.000 kvadratkilometer, herunder 31 undervandskløfter og biologiske hotspots. I Arktis omfatter den permanente beskyttelse hele Tjukterhavet og størstedelen af Beauforthavet. Et areal på mere end 465.000 kvadratkilometer eller ca. 10 gange Danmarks størrelse.
I november fjernede Obama-administrationen de samme områder fra fem-årsplanen for nye havområder afsat til olieboringer. Femårsplanen løber fra 2017-2022, og den midlertidige fredning har Obama nu gjort permanent med loven fra 1953, der tidligere er blevet brugt til naturbeskyttelse.
Shell trak sig ud sidste år
I fjor trak Shell sig endegyldigt fra Tjukterhavet, efter at have brugt knap otte milliarder dollars på et mislykket og ulykkesramt efterforskningsprogram. Siden hen har olieselskaber tilbageleveret langt de fleste licenser i Tjukterhavet og Beuaforthavet nord for Alaska.
- Det er en kæmpe sejr for de millioner af mennesker og miljøorganisationer, der har kæmpet mod nye olieboringer i årevis. Det var stor set utænkeligt for blot få år siden, siger Sune Scheller.
Det er endnu uvist, hvordan kommende præsident, Donald Trump, vil forholde sig til den nye lov, men finansmediet Bloomberg henviser til juridiske kilder, der afviser at Trump på egen hånd kan omstøde loven.
- Det er klart, at Donald Trump ikke lover godt for hverken miljø eller klima. Selvom Trump måske ikke kan omstøde Obamas beslutning, så er det er svært at have fantasi til, hvad den kommende præsident og administration kan finde på sammen med en republikansk kontrolleret kongres. Fx er der stadig store ubeskyttede, statsejede arealer i USA, der kan udstedes til kul, olie, og gasindustrien, siger Sune Scheller.
