Nyttedyr beskytter øko-jordbær mod skadedyr
ØKOLOGI – Økologiske jordbærmarker klarer sig bedst i kampen mod skadedyr, viser nyt studie. Danske forskere har sammenlignet økologiske og sprøjtede jordbærmarker.
Kampen mellem nyttedyr og skadedyr er mere jævnbyrdig i de økologisk dyrkede jordbærmarker. Her har nyttedyrene bedre vilkår og kan bedre hamle op mod de upopulære spindemider, som hærger de indbydende jordbær.
Jordbærmarker, som er dyrket økologisk og omkranset af en alsidig vegetation, har en mere jævn fordeling mellem antallet af skade- og nyttedyr end de jordbærmarker, som dyrkes konventionelt med kemiske sprøjtegifte.
Kampen mellem nyttedyr og skadedyr er mere jævnbyrdig i de økologisk dyrkede jordbærmarker. Her har nyttedyrene tilsyneladende bedre vilkår.
De er især spindemider, som hærger de lækre indbydende jordbærmarker, og gør livet surt for jordbæravlerne.
Spindemiden
Den lille mide, der går under det latinske navn Tetranychus urticae, forårsager nemlig betydelige skader i en lang række forskellige afgrøder. Det gælder ikke mindst vores foretrukne sommerspise i juni og juli: Jordbær.
Forskerne har undersøgt betydningen af dyrkningspraksis i henholdsvis økologisk og konventionelt dyrkede jordbærmarker på friland.
Undersøgelsen omfatter i alt fem økologiske jordbærmarker og fem konventionelle jordbærmarker, som forskerne undersøgte for koncentrationen af og artsdiversitet blandt insekter og spindlere.
Studiet viste, at de økologiske marker klarer sig bedst, når det gælder om at holde spindemiden i skak.
Færre nyttedyr i konventionelle marker
Rovmiden er en af spindemidernes naturlige fjender, og derfor har forholdet mellem de to været afgørende for forskerne at klarlægge, fortæller de.
Ifølge Stine Kramer Jacobsen, der er postdoc på Institut for Plante – og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, fandt forskerne ti gange så mange af de skadelige spindemider per blad i de konventionelle jordbærmarker, men samtidig var antallet af nyttedyr heller ikke tilsvarende højt i de konventionelle marker.
- I de økologiske marker fandt vi færre spindemider end i de konventionelle, og det betød, at der totalt set var flere rovmider per spindemider i de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker og på den måde opnås en bedre naturlig skadedyrsregulering, siger hun.
Men en mark er ikke kun en mark. Det biologiske styrkeforhold mellem skadedyrene og nyttedyrene, varierer meget.
I kanten af de økologiske marker fandt forskerne cirka én rovmide per 15 spindemider, og i midten af de økologiske marker fandt de, hvad der svarer til én rovmide per 40 spindemider. Til sammenligning var der i midten af de konventionelle marker, hvad der svarer til én rovmide per 200 spindemider.
LÆS OGSÅ: Bier kan vaccinere jordbær mod svamp
Monokultur svækker artsdiversiteten
Forskernes fund af de mange rovmider i de økologiske jordbær skyldes blandt andet en varieret plantevegetation omkring dyrkningsområdet.
- Monokulturer kan virke negativt på den naturlige regulering af skadedyr på grund af en lille artsdiversitet blandt insekter og edderkopper og en mindre forekomst af dem, forklarer Stine Kramer Jacobsen.
Derimod er et varieret plantemiljø i nærheden af marken en altafgørende ressource, som skaber gode forhold til både overvintring og reproduktion for nyttedyrene, understreger hun.
- Det er med til at holde antallet af skadedyr nede og skaber et mere modstandsdygtigt miljø, siger forskeren.
Men det er ikke kun den omkringliggende vegetation og den dertilhørende artsdiversitet, det gør hele forskellen. Meget tyder også på, at de konventionelle markers relativt høje indhold af spindemider per rovmider skyldes brugen af sprøjtegifte, forklarer Stine Kramer Jacobsen.
- Vi ved, at sprøjtegifte har indflydelse på niveauet af insekter og spindlere på flere måder. På den ene måde kan sprøjtegifte have en direkte effekt på antallet af nyttedyr, fordi de ikke kan tåle insekticidet. Men sprøjtegiftene kan også have en indirekte effekt på antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrenes føde i form af skadedyr udryddes ved at sprøjte. Derfor ser vi som regel flere nyttedyr i de økologiske marker og dermed en bedre naturlig regulering, siger hun.
FAKTA om forsøget
- Målingerne i de konventionelle og økologiske jordbærmarker blev foretaget mellem maj og august.
- Opgørelserne over antallet af insekter og spindlere blev lavet i både midten og i kanten af jordbærmarkerne og viste både spindemider og flere grupper af nyttedyr, blandt andet rovmider, edderkopper, rovtæger, mariehøns og snyltehvepse.
- Der blev i alt fundet 14 arter af rovmider, hvoraf otte blev fundet inde i markerne uafhængigt af dyrkningspraksis.
- Der blev overordnet set for både de konventionelle og økologiske marker fundet dobbelt så mange nyttedyr i den omkringliggende vegetation som inde i selve marken.
- Rovmider blev indsamlet fra udvalgte, almindeligt forekommende planter i den omkringliggende vegetation. Mere end 80 procent af de indsamlede rovmider blev fundet på Stor nælde (Urtica dioica) igennem hele sæsonen. Der blev også fundet et betydeligt antal rovmider på Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og Ager-tidsel (Cirsium arvense). Det viser, at områder med øget plantediversitet har flere nyttige organismer, som kan udnyttes i det dyrkede land ved øget skadedyrsregulering.
- Forsøget er en del af projektet IMBICONT (Improved Biological Control for IPM in Fruits and Berries), som er et dansk-brasiliansk projektsamarbejde med støtte fra Innovationsfonden. Bag undersøgelsen står foruden Stine Kramer Jacobsen også professor Gilberto J. Moraes (University of São Paulo), professor MSO Helle Sørensen (KU) & lektor Lene Sigsgaard (KU).
Kilde: Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Monokulturer kan virke negativt på den naturlige regulering af skadedyr på grund af en lille artsdiversitet blandt insekter og edderkopper og en mindre forekomst af dem. Derimod er et varieret plantemiljø i nærheden af marken en altafgørende ressource, som skaber gode forhold til både overvintring og reproduktion for nyttedyrene.
