Når offentlige myndigheder i fremtiden vil bygge en ny skole eller større anlægsprojekter, skal det være muligt at vælge det mest miljøvenlige tilbud i stedet for det super billige håndværkertilbud.
Det er konklusionen efter en afstemning i Europa-Parlamentet, hvor et flertal i dag har besluttet at reformere Europas udbudspolitik og gøre det nemmere for offentlige udbydere at inddrage bæredygtighedskriterier i indkøbspolitikken.
- Det kan lyde lidt tørt, men denne reform er et stort skridt i en grønnere retning, siger Anna Rosbach, medl. af Europa-Parlamentets miljøudvalg for Miljøpartiet Fokus.
- Håbet er, at det vil føre til flere bæredygtige løsninger. Hidtil har staten og kommunerne været bundet af at skulle vælge det billigste tilbud. Denne reform vil gøre det muligt også at inddrage bæredygtighedskriterier i udvælgelsesprocessen, siger hun.
Offentlige indkøb for 300 milliarder kroner
I Europa bruger offentlige myndigheder ca. 18 % af EU’s BNP på varer og tjenesteydelser gennem offentlige indkøb. I Danmark køber den offentlige sektor årligt ind for godt 300 milliarder kroner og udgør således en betydelig indkøbsmuskel.
En EU-undersøgelse fra 2012 viste, at miljøhensyn kun indgår i ca. 10 % af de offentlige indkøb i Danmark, og de fleste eksempler på en grøn indkøbspolitik er i dag begrænset til økologiske omlægninger af kommunale køkkener eller krav om miljøvenlige rengøringsmidler.
Den nye EU-lov forventes at sætte skub i den grønne indkøbspolitik ved at inddrage bæredygtighedskriterier og energieffektiviteten af de pågældende produkter eller tjenester gennem hele deres livscyklus.
- Hvis vi kan få offentlige myndigheder til at ændre deres indkøbspolitik, vil det kunne slippe en ny innovationsbølge løs blandt danske virksomheder og skubbe en ny udvikling af miljøvenlige produkter i gang, siger Anna Rosbach og understreger, at nye bæredygtighedskrav vil skabe et nyt europæisk marked for ressource- og energieffektive løsninger.
Regeringen bør komme i arbejdstøjet
På trods af at den danske regering tidligere har givet udtryk for at prioritere en grøn offentlig indkøbspolitik og at der i regeringsgrundlaget bl.a. står, at der er et ”stort potentiale i at anvende denne efterspørgsel i både det offentlige og det private erhvervsliv”, har regeringen hidtil udsat initiativerne.
- Den danske regering, med Finansministeriet i spidsen, har været usædvanlig fodslæbende på dette område, siger Anna Rosbach.
I regeringens første par år er der ikke sket noget nævneværdigt udover, at man har besluttet, at man vil kigge på dette område i 2015 og muligvis indgå en aftale med kommunerne i 2016.
Et vink med en vognstang
- Med dagens afstemning sender vi et klart vink med en vognstang til regeringen om, at de godt kan komme i gang med at sætte handling bag deres ord, lyder udmeldingen fra Anna Rosbach.
Hun pointerer, at den nye indkøbspolitik vil give mange danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, fordi mange danske virksomheder har kompetencer indenfor en grønne løsninger.
Ikke mindst den pointe vinder genklang blandt flere danske miljøorganisationer og den grønne tænketank CONCITO.
- Hvis man vil have en bæredygtig omstilling, så skal man have et marked for det. Den offentlige sektor er en af de største indkøbere i Europa og vil utvivlsomt kunne skubbe efterspørgslen i den rigtige retning, siger Torben Chrintz, videnchef for CONCITO.
Han understeger, at der er et stort uudnyttet klimamæssigt og økonomisk potentiale i grønne indkøb.