OrganicToday.dk bringer her de væsentligste ændringer og præciseringer i vejledningen.
PLANTEPRODUKTION:
► Der er kommet nye økologiregler for, hvilke gødningsstoffer og bekæmpelsesmidler, der må bruges på økologisk dyrkede arealer. Bilag 1 og 2 til Økologivejledningen er derfor tilrettet.
HUSDYRPRODUKTION:
► Bilag 6 – Listen over tilladte ikke-økologiske foderstoffer, tilsætningsstoffer og produkter til rengøring og desinfektion er tilrettet i forhold til nye økologiregler.
► På positivlisten for mineralske fodermidler genindsættes monocalciumphosphat og dicalciumphosphat som mineralske fodermidler.
► Med bekendtgørelse om produktion af økologiske formeringsdyr og deres centralopdræt er der åbnet op for en dansk produktion af økologiske rugeæg. Vejledningen er derfor suppleret mod oplysninger herom. (Afsnit 14.1, 14.2, 14.3.1, 14.4, 15.10, 18.3 og 18.4.2)
► Det tilladt at bruge følgende produkter efter diagnose og anvisning fra dyrlæge: Paraffinolie, Calciumpropionat og Natriumpropionat. (Afsnit 15.1)
GENERELT:
► Der er indsat en præcisering om, at et husdyrbrug ikke betragtes som jordløst, hvis det har arealer til rådighed for produktion af afgrøder eller spredning af gødning enten direkte eller via en samarbejdsaftale. (Afsnit 3.9 og 8.3)
► Skemaet til brug for ansøgning om dispensation til nedsat omlægningstid for økologisk jordbrug er blevet udvidet. For at gøre det lettere at søge om nedsat omlægningstid for ”Øvrige arealer” og ”Græsarealer til svin og fjerkræ” er ansøgningsskemaet blevet udvidet, så den, udover forsiden med basisoplysninger og de hidtidige skemaer A og B, nu også omfatter et skema C. (Afsnit 6.3.3 og 6.3.5).
Kilde: NaturErhvervsstyrelsen