Ny strategi mod pesticider bør strammes
Det Økologiske Råd efterlyser mere håndfaste virkemidler i regeringens forslag til ny strategi mod pesticider.
Mellem 1999 og 2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvor der er fundet rester af sprøjtegift I cirka halvdelen. Miljøministeren Ida Auken vil nu have landbruget til at spare på de mest giftige midler.
Landbrugets forbrug af farlige sprøjtemidler er alt for højt. De giftige sprøjtemidler belaster miljø og natur, og regeringen fremlægger derfor en ny strategi, der skal få landmændene til at skære ned på forbruget. Men strategien er ikke vidtgående nok, mener Det Økologiske Råd.
- Vi glæder os over, at regeringen nu griber ind, men havde gerne set nogle mere håndfaste virkemidler, siger Christian Ege, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Siden 2001 er forbruget af sprøjtemidler steget på trods af officielle mål om det modsatte. Regeringen regulerede tidligere på året afgiften på pesticider for at reducere forbruget. Den nye strategi skal trække i samme retning.
Nyt belastningsindex
- Det ny forslag til pesticidstrategi lægger op til en 40 procent reduktion med udgangen af 2015, målt efter det nye belastningsindex for pesticider, og det er positivt. Forslaget rummer også en række virkemidler, der skal sikre, at målet bliver nået, men desværre er de ikke særlig håndfaste, mener Christian Ege.
- Vi får blandt andet et nyt redskab, idet EU’s direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider fra 2014 stiller en række krav til, hvordan man skal forebygge angreb og dermed mindske sprøjtningen. Det gælder bl.a.om at have et varieret og sundt sædskifte, siger Christian Ege.
Landmændene skal indføre sædskifte
Efter hans mening er det dog vigtigt, at dette ikke blot bliver en besværgelse, men at landmændene faktisk holder op med at dyrke f.eks. vinterhvede efter vinterhvede og i stedet indfører et sædskifte. Et varieret sædskifte styrker planternes sundhed og reducerer behovet for sprøjtegifte mod sygdom og skadedyr.
- Vi ved f.eks. at hvis man nogle år bruger vårafgrøder sammen med efterafgrøder, kræver det betydeligt mindre sprøjtning. Tilsvarende kræver direktivet, at man faktisk undersøger, om der er angreb af skadevoldere og hvilke, før man sprøjter, understreger Christian Ege.
Ny teknologi skal være obligatorisk
Forslaget til strategi lægger også vægt på brug af ny teknologi, men forslaget indskrænker sig til udvikling, støtte og rådgivning. En række anvendelige teknologier er allerede udviklet, og her er der brug for at sætte en dato, hvorefter det skal være obligatorisk at bruge dem.
Det gælder f.eks. injektion, som betyder, at man kan skifte sprøjtemiddel og dosis undervejs, når man skifter fra én mark til en anden. Det gælder ligeledes brugen af GPS, som betyder, at man kan undlade at sprøjte dobbelt, når landmanden vender med sin traktor og sprøjte i marken.
Kan ikke sælges
- Hvis der indføres sådanne præcise krav i strategien, vil den samtidig bedre leve op til et andet af de formulerede mål, nemlig at medvirke til vækst og øget eksport af miljøteknologi. Der findes allerede i dag danske producenter af teknologi til sprøjtemiddelreduktion, som har svært ved at sælge til det danske marked, fordi kravene er for slappe, pointerer Christian Ege.
Endelig kan satsning på øget økologisk dyrkning sænke belastningen. Også her er det vigtigt, at der bruges virkemidler, som faktisk virker, herunder omlægning af offentlige køkkener til økologi.
