Ny regering: Vi vil fastholde grøn omstilling
DOKUMENTATION – Danmark får i morgen en ny regering. Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti går sammen. Partiledere fra de tre partier har i dag holdt pressemøde for at præsentere det fælles regeringsgrundlag på 86 sider. Vi bringer herunder kapitel 22 og 23, som beskriver regeringens politik på det grønne område.
Vi skal videreføre en ambitiøs og bæredygtig grøn omstilling, hedder det i regeringsgrundlaget. Foto: Colourbox
Kapitel 22: EN BÆREDYGTIG GRØN OMSTILLING
Vi skal videreføre en ambitiøs og bæredygtig grøn omstilling.
Danmark er et foregangsland indenfor grøn omstilling og energieffektivitet. Den position skal vi fastholde, da den også har stor betydning for grøn eksport og danske arbejdspladser. Vores førerposition er skabt over årtier, hvor Danmark har haft et højt ambitionsniveau. Dette skal vi også fastholde, for det skylder vi de kommende generationer.
Derfor skal vi forsætte en ambitiøs grøn omstilling på en bæredygtig og effektiv måde, hvor hensynet til danske arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet til miljø og klima. Det danske eksempel er kun værd at følge for andre lande, hvis omstilling er omkostningseffektiv og understøtter vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.
Klimaindsatsen skal skabe job og ikke koste job. Regeringen ønsker mest muligt klima for pengene.
Regeringen går forrest i den grønne omstilling, og derfor bør livscyklusperspektiver i højere grad indgå i beslutningsgrundlaget for offentlige investeringer og anskaffelser, således at der vurderes ud fra udgiftsniveauet samlet, fremfor anskaffelsespris alene.
Mod nye ambitiøse mål
Med Klimaaftalen fra Paris (december 2015), blev hele verdens ledere enige om, at temperaturstigningerne skal holdes godt under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader.
Danmark skal nationalt arbejde for at bidrage til indfrielse af denne ambitiøse målsætning, men Danmarks andel af de samlede emissionsudledninger taget i betragtning, er det af største betydning at søge indflydelse internationalt. Derfor har regeringens klimapolitik et nationalt såvel som et internationalt fokus.
Nationalt fokus
En målsætning om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2020 i forhold til 1990 har i en årrække været med til at fremme klimaindsatsen og omstillingen af energisystemet. Senest har et bredt flertal af partier besluttet at afvikle PSO’en og i stedet finansiere udgifter til vedvarende energi over finansloven. Denne omlægning vil reducere prisen på el og øge el-forbruget. Det vil på kort sigt kunne øge drivhusgasudledningerne fra dansk grund, men fremme omstillingen mod et samfund, der er baseret på grøn strøm, og bidrager samtidig til reduktion af de globale drivhusgasudledninger.
Udledningen af drivhusgasser skal fortsat falde. Danmark er parat til at påtage sig et ambitiøst 2030 mål for reduktion af udledninger udenfor kvotesystemet. Regeringen vil udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmark reduktion i 2030 inden udgangen af 2017. Regeringen vil blandt andet inddrage anbefalinger fra Klimarådet. EU har en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Den målsætning har Danmark allerede opfyldt. Danmark vil gå videre end det. Regeringen vil derfor arbejde for at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi.
Regeringen vil evaluere målsætningen for indfasningen af vedvarende energi med passende mellemrum (stock-taking). Evalueringerne vil blandt andet tage bestik af hastigheden i markedsmodningen af vedvarende energi-teknologier og udviklingen i relativer priser for forskellige former for energi. I forbindelse med evalueringerne skal der tages stilling til, om vedvarende energi skal indfases hurtigere. Der kan dog også ske det modsatte, hvis den forventede teknologi- og prisudvikling mod forventning udebliver.
Dette nye mål skal sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo i vores grønne omstilling, så vi når vores mål for 2050 på en så omkostningseffektiv måde som muligt. Regeringens langsigtede mål for 2050 er et Danmark som lavemissions samfund, der er uafhængig af fossile brændsler. Det danske langsigtede 2050-mål skal sikre, at Danmark lever op til EU’s mål om 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050.
Internationalt fokus
At sikre international progression i den grønne omstilling udgør et centralt fundament for regeringens klimapolitik. Dette gøres via EU med fokus på fastlæggelse af ambitiøse mål og politiker i fællesskab og en ambitiøs global, international klimaindsats, blandt andet i regi af FN og i form af bilaterale samarbejder.
Danmark ønsker at bidrage aktivt til EU’s klimaindsats.
Regeringen vil arbejde for at gennemføre strukturelle reformer af det europæiske kvotehandelssystem (ETS), der kan mindske mængden af kvoter, så der i fremtiden er mere ensartede og klare prissignaler inden og uden for kvotesektoren til gavn for den grønne omstilling.
Regeringen vil i forbindelse med den klimapolitiske redegørelse i 2017 fremlægge en
klimaplan, der samler regeringens initiativer på klimaområdet.
En fremsynet energipolitik
En effektiv og billig energiforsyning er afgørende for at skabe gode betingelser for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. En ambitiøs og helhedsorienteret energipolitik er den vigtigste forudsætning for at understøtte den grønne omstilling i praksis.
Energiområdet har i mange år været en dansk styrkeposition. Dansk energipolitik skal også fremover holde Danmark i den absolutte verdenselite. Danmark skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa, der kan håndtere stigende mængder vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde. Samtidig skal vi fastholde en af Europas højeste forsyningssikkerheder og laveste engrosmarkedspriser for el. Der skal ske en integration af energisystemer på tværs af lande og sektorer (el, varme, gas, transport og forsyning) og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Ny energiaftale med mere havvind
Regeringen vil i efteråret 2017 komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af Energikommissionens arbejde. En ny energiaftale har til formål at sikre en forsat omstilling af energisektoren.
Danmark er globalt førende på vindområdet med virksomheder, der klarer sig i verdensklasse. Danmark er i en unik position til fortsat at udbygge med havvind. Omkostningerne til udbygning af havvind er faldet markant de seneste år. Det skal fortsætte, herunder blandt andet understøttet med yderligere udbygning af testpladser for land- og havvind i Danmark. Det er regeringens mål, at Danmark skal være det første land i verden, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår. Med henblik på at sikre et beslutningsgrundlag for en fortsat udbygning vil regeringen igangsætte en screening af Nordsøen og Østersøen for mulige placeringer til yderligere havvind.
Elmarkedet skal videreudvikles og vores støttesystemer for vedvarende energi skal
harmoniseres. Som led i elektrificeringen af energisystemet vil regeringen fremme
varmepumper og udnytte overskudsvarme. Desuden vil regeringen analysere barrierer
for lagring af el.
Fremtidens fleksible energimarked kræver samtænkning af energiformer og fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden. Regeringen vil derfor udarbejde en handlingsplan for smart energi, herunder med fokus på de muligheder som digitalisering medfører.
Det danske energisystem har alle forudsætninger for at være det mest innovative,
effektive og fremsynede i verden. Det kræver, at den danske energiforskning kontinuerligt er i den absolutte verdenselite. Regeringen vil derfor styrke den danske energiforskning, og aktivt udnytte samarbejdet i Mission Innovation-initiativet, så Danmark konstant ligger i top på udviklingen og kommercialiseringen af ny energiteknologi. Derudover ønsker vi nationalt at styrke og videreudvikle EUDP-forskningsordningen.
Iblanding af avancerede biobrændsler
Regeringen vil gennemføre den politiske aftale om at indføre et iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport.
Thoriumbaserede teknologier
Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.
Kapitel 23: EN RIG NATUR OG ET RENT MILJØ
Danmark skal have et rigt og varieret plante- og dyreliv.
Regeringen er optaget af balancen mellem beskyttelse og benyttelse af naturen. Regeringen ønsker at fremme danskernes mulighed for at kunne nyde en rig og mangfoldig natur. Vi skal alle have glæde af naturen, og vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen.
Vi vil derfor prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede dyre- og plantearter. Vi ønsker mere urørt skov og dyrerige naturparker i Danmark.
Regeringen lægger derfor vægt på at gennemføre Naturpakken, som blandt andet styrker biodiversiteten, gennem udlægning af et større statsligt skovareal, så der samlet set er mindst 25.000 ha statslig og privat urørt skov og biodiversitetsskov.
Vi skal også beskytte Danmarks havmiljø til gavn for både fisk og fiskere.
Grønne Danmarkskort
Kommunerne skal fremover i kommuneplanerne udpege Grønne Danmarkskort. Arbejdet
skal give større og bedre sammenhæng i naturområderne. Ministeriet bistår kommunerne med at konkretisere de Grønne Danmarkskort.
Søborg Sø, som tidligere var Nordsjællands fjerde største sø, blev tørlagt i 1870’erne. Det er regeringens ambition på frivillig basis at søge at genoprette søen. Naturgenopretningsprojektet vil have flere positive natur-, miljø- og klimaeffekter: Dels rekreative og naturmæssige værdier blandt andet som fugleområde og dels reduktion i udledningen af drivhusgasser og udvaskningen af kvælstof.
Derudover vil regeringen genetablere Bornholms største moseområde – Ekkodalen. Det
vil understøtte vigtige og sårbare forekomster af en række plantearter samt udbygge
områdets store betydning for fugle. Området vil byde på storslåede aturoplevelser, da området kan overskues oppe fra Almindingsskrænten, som rejser sig nord for moseområdet.
Ambitiøse naturmål
Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal udgøre pejlemærker for regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. Det kan fx være en særlig indsats for beskyttelse af ferske enge eller overdrev. De konkrete mål vil blive formuleret på baggrund af et arbejde, der skal kortlægge behovet på naturområdet.
Naturkanon
Der eksisterer i dag en dansk naturkanon, som præsenterer 216 eksempler på unik
dansk natur – både den sjældne og den velkendte.
Regeringen ønsker at opdatere den danske natur-kanon og gøre en særlig indsats for, at formidling og oplysning om vores rige danske natur når ud til alle, herunder særligt de unge.
Miljøteknologisk eksport
Globalt er der brug for grøn teknologi til at løse miljøudfordringer omkring rent vand, ren luft, affald og optimering af vores brug af materialer og ressourcer. Der i dag en stigende global efterspørgsel efter miljøløsninger på disse områder.
Regeringen vil også i årene fremover prioritere midler til indsatsen i MUDP til bl.a. demonstrationsanlæg, der kan fungere som strategiske udstillingsvinduer for mere miljøvenlige løsninger.
Kemiindsats
Regeringen tager opgaven med at værne danskerne og miljøet mod kemiske stoffer, som
er skadelige, særdeles alvorligt. Regeringen vil udarbejde et oplæg, der sætter rammerne for en ny kemiindsats. Udgangspunktet er, at forbrugerne skal udsættes mindre for skadelig kemi. Regeringen vil også styrke informationsaktiviteterne på kemiområdet.
