Ny politisk aftale lemper reglerne for sprøjtegift
SPRØJTEGIFT – Sejr for Esben Lunde Larsen, der har fået socialdemokrater, SF og de radikale med i en bred politisk aftale, der gør det lettere at få godkendt nye sprøjtegifte og forhøjer grænseværdierne for nedbrydningsprodukter i grundvandet.
Et bredt politisk flertal er med i pesticidaftalen, der gælder frem til 2021. Foto: Colourbox
En ny bred politisk aftale sikrer et flertal i Folketingen for at lempe reglerne for sprøjtegifte, så flere i fremtiden bliver lovlige. Pesticidaftalen fastlægger reglerne for landbrugets brug af sprøjtegift frem til 2021.
Kun Enhedslisten og Alternativet valgte at stå udenfor aftalen, der er en sejr for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. Han udtrykker stor tilfredshed med aftalen, som han kalder en »ambitiøs plan«.
- Jeg er glad for, at vi er blevet enige om en ambitiøs plan, hvor vi er enige om, at pesticider skal bruges mindst muligt. Derfor holder vi fast i den ambitiøse målsætning om at mindske belastningen fra pesticider, siger han.
- Samtidig er vi ikke bange for at følge anbefalingerne fra internationale forskere om at tillade flere nye pesticider, som ikke skader vores sundhed, grundvand eller miljø, tilføjer han.
Lettere at få godkendt nye kemiske sprøjtegifte
Aftalen indebærer nemlig, at det fremover skal være lettere at få godkendt nye sprøjtegifte, som »ikke udgør en risiko for grundvandet«. Begrundelsen er, at det skal forebygge, at ukrudtsplanter, svampe og skadedyr udvikler resistens overfor de pesticider, der allerede er godkendt og indgår i landbrugets arsenal af lovlige kemiske midler.
Aftalen betyder også, at grænseværdierne for nedbrydningsprodukter fra sprøjtegift i grundvandet bliver forhøjet. I praksis vil det betyde, at nogle sprøjtegifte, der i dag er ulovlige at bruge i Danmark, fremover vil kunne anvendes helt lovligt af landmændene.
Den forkerte vej at gå
Danmarks Naturfredningsforening kalder det »tåbeligt at spille hasard med natur og grundvand for at løse problemer i landbruget«. Det er den forkerte vej at gå, mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Flere sprøjtegifte er ikke den rigtige vej at gå for at beskytte grundvandet og løse problemerne i dansk landbrug. Tværtimod. Det er helt forkert, at man nu forsøger at løse problemer med resistens, forårsaget af sprøjtegift, ved at tillade endnu flere slags sprøjtegifte. Vi ser hellere, at man finder mere bæredygtige løsninger, der er mere skånsomme overfor vores natur og grundvand, siger hun.
Vil værne om drikkevandet
I Danmark hentes drikkevand fra grundvandet, modsat andre lande, hvor man også henter drikkevand fra overfladevand, og hvor man renser vandet. Derfor er der også skærpede krav til sprøjtegift i Danmark sammenlignet med andre lande.
- Hvis vi forurener vores grundvand, så mister vi vores rene drikkevand. Derfor er det en rigtig god ide at passe på grundvandet, og det mener vi ikke, at man gør ved at hæve grænseværdierne, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun mener, at man i stedet bør holde sig til forsigtighedsprincippet.
- Al erfaring viser, at man på sigt finder ud af, at de forskellige typer sprøjtegifte er endnu mere skadelige end først antaget, argumenterer Ella Maria Bisschop-Larsen.
Med aftalen sænkes desuden gebyret for ansøgninger for mindre anvendelser af pesticider, der typisk anvendes på små arealer. Det sker ifølge ministeren »for at fremme produktionen af blandt andet dansk frugt og grønt«.
Krav om bedre sprøjtedyser
Økologisk Landsforening glæder sig over, at aftalen sikrer bedre beskyttelse af økologer mod sprøjtegift fra konventionelle naboer. Det skal ske ved at anvende andre sprøjtedyser på marksprøjten.
- Det er naturligvis urimeligt, at økologisk frugt og grønt-producenter, der lægger en stor indsats i at undgå sprøjtegift, alligevel rammes af forbruget i det øvrige landbrug. Derfor er vi glade for, at aftalen rummer nye krav til udstyr, der reducerer spredning af giftstoffer. Økologiske fødevarer skal fortsat være giftfri, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Han er også glad for, at der nu er bred politisk opbakning til, at det øvrige landbrugserhverv kompenserer de økologiske avlere, hvis de får deres frugt eller andre afgrøder forurenet, som det tidligere er sket med sprøjtegiften prosulfocarb, der er drevet med vinden og senere er faldet ned, når det har regnet.
- Forureningen gør vores frugt usælgelig, og det er ikke økologer, der skal stå med denne risiko for tab af høst. De, der bruger midlerne, skal tage et ansvar og kompensere for tab – også hos konventionelle frugtavlere, siger Per Kølster.
Delvist forbud mod glyphosat før høst
Den nye pesticidaftale betyder, at det fremover blive forbudt at sprøjte med glyphosat før høst, men kun på afgrøder til konsum. Forbuddet gælder ikke kornafgrøder, der skal bruges til dyrefoder. Glyphosat er aktivstoffet i Roundup, og blandt andet Danmarks Naturfredningsforening har tidligere kæmpet for et totalt forbud mod brug af glyphosat før høst.
- Vi er naturligvis glade for, at der er kræfter i forligskredsen, der har sikret nogle positive ting i aftalen, ellers havde det været rent knæfald for landbrugslobbyen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Vigtigt med dynamisk pesticidstrategi
Landbrug & Fødevarer er godt tilfreds med pesticidaftalen, som sikrer landbruget nogle klare rammevilkår at arbejde indenfor. Landbruget har længe kæmpet for at få adgang til at bruge flere kemiske sprøjtemidler.
- Det er vigtigt for erhvervet, at vi i Danmark har en dynamisk pesticidstrategi, hvor gamle plantebeskyttelsesmidler kan erstattes af nye til gavn for erhvervet og miljøet, siger Torben Hansen, der er formand for planteproduktion i Landbrug & Fødevarer.
- Danmark har i forhold til vores nabolande i skrivende stund mindst 100 færre godkendte aktivstoffer end vores nabolande til rådighed. Derfor er det særligt positivt, at danske politikere netop har vedtaget at justere de danske vurderingsprincipper for godkendelse af nye pesticider uden at gå på kompromis med grundvandet, mener han.
