Ny økologisk leverpostej fra Stryhns

ØKOLOGI – Efter flere års pause vender økologien tilbage i sortimentet hos landets største producent af leverpostej, som lancerer to varianter bredt i dansk detailhandel.

Stryhns lancerer snart en økologisk leverpostej. Her er det dog en konventionel udgave med bacon og kartofler. Foto: Stryhns

Der står i dag Stryhns på halvdelen af al den leverpostej, der bliver solgt i detailhandlen, og fra uge 16 kan landets førende leverpostej-brand for første gang i fem år også tilbyde kunderne Ø-mærket leverpostej, skriver Økologi & Erhverv.

De økologiske varianter bliver lanceret efter en periode, hvor forbrugerne har smurt et lidt tyndere lag leverpostej på deres håndmadder, men et lidt vigende marked for konventionel leverpostej er ikke den eneste grund til, at Stryhns igen vender blikket mod økologien.

- Første gang var vi lidt for tidligt ude, men siden er økologien bliver meget mere udbredt, og nu føler vi, at tiden er inde til at introducere økologisk leverpostej igen, siger direktør Kristian Kornerup Jensen fra Stryhns til avisen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: