Ny øko-thriller fra Gert Nygårdshaug

NY BOG – De globale miljø- og klimaproblemer er omdrejningspunktet i en ny spændingsmættet øko-thriller. Kimære er titlen på norske Gert Nygårdshaugs nye bog, der netop er udkommet på forlaget Hovedland.

Gert Nygårdshaug har skrevet en ny, spændende øko-thriller, hvor den globale klimakrise, faren for total udslettelse og livstruende epidemier indgår i handlingen.

Kimære er navnet på et græsk fabeldyr, et uhyre med tre hoveder og en blanding af en løve, en ged og en ildsprudlende drage.

I videnskabelig forstand er en kimære en organisme, der er skabt ved at sætte celler fra én organisme over i en anden. For eksempel fra et dyr til et menneske eller omvendt.

Videnskabsmænd skal redde verden
Dermed er er temaet for øko-thrilleren slået an. Den foregår dybt inde i Congos regnskov, hvor videnskabsmænd skal forsøge at redde verden fra den globale klimakrise.

En gorilla viser pludselig tegn på aggressiv adfærd, og senere udslettes en hel landsby af en mystisk sygdom, før det går for videnskabsmændene, at en epidemi af hidtil ukendte dimensioner truer med at brede sig til hele Afrika og resten af verden.

66-årige Gert Nygårdshaug har en lang række bøger bag sig. Han er især kendt for sin prisbelønnede miljøroman, Mengele Zoo, som udkom i 1989.  Den blev i 2007 kåret som alle tiders bedste norske bog ved en læserafstemning arrangeret af den store norske avis, Dagbladet og norsk radio, NRK.

Mengele Zoo udkom i dansk oversættelse for to år siden på forlaget Hovedland.

 

Gert Nygårdshaug: Kimære. En øko-thriller. 377 sider, 229 kr. i november, herefter 279 kr. Forlaget Hovedland.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: