Ny model for fremtidens grønne landbrug
LANDBRUG - Nyt banebrydende energianlæg på Foulum med kælenavet Biobassen kan fremstille olie på basis af græs, der først er udnyttet som proteinfoder til svin og fjerkræ. Det baner vejen for langt mere produktive og miljøvenlige dyrkningssystemer for landbruget som helhed. Især økologiske landbrug vil kunne høste store fordele.
Forskerne i højt humør efter præsentationen af det, rektor Brian Bech Nielsen (nr. to fra højre) betegner som et Columbus. Foto: Ulla Skovsbøl
Høst dobbelt så meget på det samme areal ved at dyrke græs og andre grøntafgrøder i stedet for korn, og skær samtidig miljøbelastningen ned til det halve. Brug derefter biomassen til at udvinde protein, der kan erstatte sojaimporten og få oven i hatten foder og energi.
Sådan lyder fremtidsvisionen for forskere på på Foulum, Aarhus Universitet, som for nylig sammen med mere end 100 gæster kunne fejre indvielsen af et nyt opsigtsvækkende HTL-forsøgsanlæg med kælenavnet Biobassen, som kan fremstille olie af græs og anden grøn biomasse.
I kombination med et kommende anlæg, der udvinder protein af græsset først, baner det vejen for et fundamentalt nyt produktivt og samtidig langt mere bæredygtigt dyrkningssystem til både økologer og konventionelle landmænd.
Systemet kan på én gang både levere CO2-neutral energi, proteinfoder, der kan erstatte vores eneorme sojaimport fra Sydamerika og tilmed give dobbelt så store udbytter per arealenhed som i dag med en miljøbelastning, der kun er halvt så stor som i dag.
Rektor: Intet mindre end et Columbusæg
- Det er intet mindre end et Columbusæg, lød det fra en glad rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen ved indvielsen.
I Biobassen bliver våd biomasse under højt tryk og høj temperatur omdannet til bio-olie og efterligner således naturens egen proces.
- Der kan let gå inflation i et ord som banebrydende. Men i dette tilfælde er det på sin plads, sagde Brian Bech Nielsen.
- Kommer dette anlæg til at virke, kan vi omdanne græs til olie og efterligne naturens egen proces, og det fantastiske er, at her tager det ikke millioner af år, men kan klares på en halv time, sagde han i sin tale.
Både protein og energi
HTL-teknologien er dog allerede afprøvet tidligere. Det mest banebrydende ved det nye anlæg er derfor den helhed, det kommer til at indgå i.
Det bliver kombineret med et anlæg, som først udvinder protein af den grønne biomasse, før restproduktet, pulpen, bliver brugt til olieproduktion.
Den grønne biomasse kan være græs, kløver eller andre flerårige afgrøder, der i er langt mere produktive end korn, fordi de kan udnytte hele dyrkningssæsonen. Kornet høstes allerede hen på sommeren.
Systemet som helhed åbner helt nye perspektiver for udvikling af nye, højproduktive dyrkningssystemer i landbruget.
- Der er rift om biomassen og mange kunder i butikken, for vi har brug for både mere ikke-fossil energi og flere fødevarer i fremtiden, siger seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi.
- I mange år har vi tænkt på det som konkurrerende formål, men det er en misforståelse at tro, der er en fast mængde biomasse, som vi skal fordele. Vi kan få meget mere biomasse fra det samme areal, end vi gør i dag, og samtidig kan vi formentlig opnå store miljøfordele og et mere bæredygtigt dyrkningssystem, siger han.
Dobbelt udbytte og den halve miljøbelastning
- Hvis vi gør det klogt, kan vi med andre ord både producere dobbelt så meget og løse en hel række af de miljøproblemer, landbruget slås med. Problemer, som kan blive fatale for erhvervet i fremtiden, hvis ikke vi får nogle smarte løsninger til at gøre det bedre, vurderer Uffe Jørgensen.
Han forventer, at udbyttet pr. arealenhed kan fordobles i det nye dyrkningssystem baseret på grønne energi- og proteinafgrøder samtidig med, at miljøbelastningen kan halveres.
Miljøfordelene ligger i, at de nye teknologier vil gøre det muligt at omlægge en stor del af kornarealet til f.eks. kløvergræs, som ikke kræver kvælstofgødning og pesticider. Markerne vil derfor være grønne hele året og forhindre udvaskning af næringsstoffer og produktive en langt større del af året.
Græs kan erstatte soja
Proteinet, som trækkes ud af græsset, før det bliver brugt til energiformål, kan bruges som foder til fjerkræ og svin.
På den måde bliver lokalt dyrket græs og kløver en god proteinkilde for de enemavede dyr, der under normale omstændigheder ellers ikke kan udnytte græs fuldt ud på grund af det høje indhold af cellulose og lignin.
Protein fra grønne afgrøder har et bedre indhold af essentielle aminosyrer end soja, der normalt anvendes som proteinfoder til køer, svin og fjerkræ.
Græs kan dermed erstatte soja, landbruget importerer fra især Sydamerika. Landbrugets samlede import af soja svarer i mængde til et dyrkningsareal på størrelse med Sjælland.
Dette er den første artikel i en serie om fremtidens grønne landbrug.
Læs også:
