Ny miljø-oplysningslov er en katastrofe
Udkastet til en ny miljøoplysningslov strider afgørende mod EU-reglerne, som skal sikre adgang til vigtige miljøoplysninger. / Foto: Colourbox
MILJØOPLYSNINGSLOV: Den ny miljøoplysningslov er ikke mindre end en katastrofe. Den strider på en lang række områder mod EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger. Frem for at sikre adgang til vigtige miljøoplysninger, smækker myndighederne i for aktindsigt med de nye regler. Den nye lov vil være et markant tilbageskridt, og derr er lagt op til en ny langvarig fase med kampe om enkeltsager og fortolkninger.
Det konkluderer Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret ved Danmarks Journalisthøjskole og Nils Mulvad, der er journalist og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole. Mulvad er desuden ansvarshavende redaktør på websitet Aabenhedstinget.
I en artikel på Aabenhedstinget gennemgår de udkastet til miljøoplysningslov, som er sendt i høring, før Miljøministeriet planlægger at fremsætte den som lovforslag.
- Lovforslaget følger på mange punkter den nye offentlighedslov. Der er planlagt en hurtig vedtagelse i Folketinget skriver de og fortsætter:
“Hvor der generelt omkring en offentlighedslov er relativt vide rammer for de enkelte lande til selv at bestemme grænsen for åbenhed, gælder det ikke for miljøoplysninger. Her er der med Aarhus-konventionen og EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger ganske klare internationale regler, som har været udmøntet i Danmark i Miljøoplysningsloven.
Når et nyt forslag til Miljøoplysningslov gennemfører de samme indskrænkninger, som skete med offentlighedslovens vedtagelse i foråret 2013, vil der derfor være tale om en lang række paragraffer i direkte modstrid med direktivet.
Vi anbefaler Miljøministeriet at ændre på alle de punkter i lovforslaget. Men næppe med nogen effekt. Alt er formentlig handlet af.
Oliesyndere kan leve i skjul
Hvis ikke loven bliver ændret, vil myndigheder blive sat i en meget vanskelig situation. Skal de følge den nye lovs indskrænkende bestemmelser eller internationale regler og deres fortolkning?
Et eksempel på det dilemma er oliesyndere på havet, der får en bøde af Forsvaret. Her skriver Miljøministeriet, at det skal holdes hemmeligt med den nye lov, mens det helt klart efter EU-direktivet er oplysninger, som Forsvaret har pligt til at udlevere. Hvad skal Forsvaret gøre – følge loven og dens bemærkninger eller følge EU-direktivet. Følger Forsvaret den nye lov, risikerer det med stor sandsynlighed at tabe i EU. Følger Forsvaret EU-reglerne, risikerer det at få problemer med at være gået for langt i forhold til loven.
Med en lov, der på en række punkter strider så klart mod internationale regler, er der lagt op til en meget lang tovtrækning mellem borgere og myndigheder for at få fastlagt en ny praksis.
Vi har allerede været igennem årevis af slagsmål om at få myndighederne til at følge den nuværende Miljøoplysningslov, især om reglerne for adgang til databaser. Med den nye lov må vi begynde forfra med en langvarig strid om enkeltsager for igen at få fastlagt den samme praksis, som blot følger af EU-direktivet.
Lovforslaget er sendt i høring til den 27. september. Formentlig er det allerede stemt af mellem de samme forligspartier, der stod bag den nye offentlighedslov, dvs. regeringen, venstre og konservative”.
