Ny landbrugspolitik blev et kludetæppe
LANDBRUGSPOLITIK – EU’s landbrugsministre har indgået aftale om reformen af den fælles landbrugspolitik. Resultatet er ‘et kludetæppe af godt og skidt’, siger fødevareministeren.
Mette Gjerskov og EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos.
Efter halvandets døgns forhandlinger indgik EU’s landbrugsministre kort før midnat en aftale om reformen af den fælles landbrugs politik. Den skal nu forhandles med Europa Parlamentet.
Det blev et kludetæppe af godt og skidt, men Mette Gjerskov er især tilfreds med, at fremtiden for de danske kvægproducenter tegner lysere. Hun fremhæver desuden elementer, der fremmer den grønne omstilling og letter byrder for landmænd, der giver sig i kast med frivillige miljøtiltag
En af de danske mærkesager har været spørgsmålet om fordeling af støtten indenfor hvert land. Her havde Kommissionen lagt op til en fordeling, der ville indebære dramatiske indtægtsforskydninger mellem danske landmænd, og som kunne rive gulvtæppet væk under de danske mælkeproducenter. Men det har Mette Gjerskov og hendes EU kolleger haft held til at afværge.
- Der er faldet en meget tung sten fra mit hjerte nu, hvor vi er landet på en aftale, hvor fordelingen mellem landmænd holder sig under 2 procent. Det sikrer eksistensgrundlaget for de danske mælkeproducenter. Det er en udfordring, jeg har været meget opmærksom på under hele forhandlingsforløbet, siger Mette Gjerskov.
Bedre muligheder for grøn omstilling
Aftalen i ministerrådet betyder ifølge fødevareministeren også forbedrede muligheder for at yde støtte til investeringer med gavnlige effekter på miljø og klima. Støtten til sådanne projekter øges betydeligt, da der kan opnås et EU tilskud på 75 pct.
- Den grønne omstilling er et andet af mine hjertebørn, som vi har fået tilgodeset med muligheden for 75 procent EU-finansiering til grønne investeringer, siger Mette Gjerskov.
Hun håber, det kan komme projekter som for eksempel ’Månegrisen’ – den forureningsfrie svinestald til gode.
Et led i reformen er også, at 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte vil blive betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav. Blandt andet skal i første omgang fem pct. – med mulighed for en stigning til syv pct. – af landbrugsjorden udlægges til miljøfokusområder, dvs. natur- brak eller randzoner.
Engangsbetaling for miljøvenlige tiltag
En anden af reformens nyskabelser er indførelsen af engangsbetaling for frivillige miljøvenlige tiltag.
- I fremtiden får landmanden mulighed for at langtidsplanlægge miljø- og klimavenlige tiltag og at få hele støttebeløbet udbetalt på én gang. Det er en kæmpe fordel. Både fordi det giver en sikkerhed i planlægningen og fordi det er en byrdelettelse for den enkelte landmand. Desuden er det også en administrativ forenkling for systemet, siger Mette Gjerskov, der under det danske formandskab kæmpede særlig indædt for både grøn omstilling og afbureaukratisering.
Markedsorientering
Hvad angårarbejdet med fortsat markedsorientering af det europæiske landbrug, er Mette Gjerskov til gengæld skuffet.
- Jeg havde gerne set en fortsættelse af den markedsorientering, der har været en rød tråd i reformeringen af landbrugspolitikken de seneste mange år. Det er beklageligvis ikke lykkedes, siger fødevareministeren.
Hun henviser til, at afskaffelsen af sukkerkvoterne er udskudt til 2017, og at det igen bliver muligt at gøre flere dele af støtten produktionsafhængig. Desværre trækker mange lande i den forkerte retning på dette område, beklager hun.
Den overordnede budgetramme for landbrugspolitikken fra 2014 til 2020 blev aftalt af stats- og regeringscheferne på topmødet i februar. Og med dagens aftale om indholdet i reformen af den fælles landbrugspolitik kan det irske formandskab nu indlede forhandlinger med Europa Parlamentet. Formandskabets forhåbning er at nå frem til en fælles beslutning mellem ministerrådet, Kommissionen og Europa Parlamentet i juni måned.
