Ny kampagne skal gøre Esben Lunde troværdig
MILJØ – Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har givet sin departementschef ordre til at iværksætte en troværdighedskampagne, der skal højne ministerens og hans embedsmænds troværdighed og fjerne mistanke om fiflerier og urent trav.
Esben Lunde Larsen har iværksat en troværdighedskampagne, som skal strømline ministeriets kommunikation og håndtering af pressen.
Af Kjeld Hansen
Regeringens mindst populære minister, Esben Lunde Larsen (V), indfører nu begrebet ’troværdighed’ som noget nyt i Miljø- og Fødevareministeriet.
Lunde Larsen har givet sin departementschef Henrik Studsgaard besked på at igangsætte en ’troværdighedskampagne’ blandt ministeriets 3000 medarbejdere.
Fremover skal de gøre sig »umage med fagligheden, agere som professionelle embedsmænd og tale i øjenhøjde med vores omverden.« Sådan lyder beskeden på de ansattes interne kommunikationsnet, intranet, fra departementschefen.
Møgsager fylder for meget
Den direkte anledning til den nye satsning er ifølge Henrik Studsgaard en række store møgsager, der har hærget i Miljø- og Fødevareministeriets første to år.
Det begyndte med Fødevare- og Landbrugspakken unde daværende minister Eva Kjer Hansen (V), hvor det blev påvist, at ministeriet havde fiflet med tallene og forsøgt at undertrykke forskere. Fiflerierne resulterede i ministerens pinlige afgang.
Dernæst fulgte MRSA-sagen, hvor det blev afsløret, at centrale embedsmænd i ministeriet er i lommen på landbruget.
Så kom Fiskeripakken, hvor ministeriet havde handlet stik mod Folketingets beslutninger, og senest fremsatte Rigsrevisionen og Statsrevisorerne en uhørt hård kritik af ministeriets administration af fiskekvoter. Kritikken medførte en ydmygende regeringsrokade, hvor Esben Lunde Larsen blev frataget ansvaret for fiskeripolitikken.
Pilen peger også på departementschefen
Departementschef Henrik Studsgaard har også selv haft fingrene dybt nede i kagedåsen. I forbindelse med forhandlingerne om landbrugspakken i 2016 kom det frem at flere ministerier forsøgte at hemmeligholde en lang række centrale oplysninger om blå bloks landbrugspakke over for offentligheden. Men meget store dele af de hemmeligholdte oplysninger burde ifølge reglerne have været lagt åbent frem, vurderer eksperter. Det skrev Berlingske, 13. juli 2016.
Den centrale embedsmand, der gav grønt lys for de mange bedragerier med mediernes aktindsigter, var departementschef Henrik Studsgaard. Han burde have sikret den korrekt overholdelse af lovgivningen.
Forstår ikke mistillid
I et opsigtsvækkende interview i Magisterbladet 4. marts 2016 blev det beskrevet, hvordan anonyme embedsmænd har kritiseret tilblivelsen af den omstridte landbrugspakke, som endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) jobbet som miljø- og fødevareminister. Alligevel afvist departementschef Henrik Studsgaard kritikken og forklarede, at han kunne stå inde for fagligheden. Der er simpelthen ikke noget at komme efter.
LÆS OGSÅ: Miljøministeriet splittes op i nye enheder
Her er en lille smagsprøve på Studsgaards benægtelser:
Magisterbladet: Har du levet fuldt op til den sandhedspligt, du er underlagt?
»Ja. Åbenhed, faglighed og ikke mindst diskussion af fagligt indhold er væsentlige forudsætninger for en høj kvalitet i opgaveløsningen i Miljø- og Fødevareministeriet. Det har jeg – og det har ministeriet – levet op til.«
Magisterbladet: Kan du forstå dem, der nu siger, at en sag som denne her er med til at undergrave tilliden til det politiske system?
»Nej, det kan jeg ikke. Fødevare- og landbrugspakken hviler på en faglig rådgivning, som vi kan stå inde for.«
Mundkurv på troværdigheden
Den nye ’troværdigheds-kampagne’ lanceres blot få dage efter Lunde Larsens mundkurv til ministeriets 3000 ansatte. Med et stramt regelsæt krævede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) 29. august 2017 kontrol med al kommunikation, der foregår mellem medierne og de 3000 ansatte i Miljø- og Fødevareministeret.
De nye fælles retningslinjer for udtalelser til pressen betyder kort og godt, at alle ansatte skal kontakte presseafdelingen i egen institution, hvis de bliver kontaktet af en journalist.
Udtalelser til pressen vil fremover blive varetaget af chefer med mindre, der er tale om spørgsmål, hvor presseafdelingen har vurderet, at en medarbejder kan svare journalisten. Kontrollen med alle medarbejderes udtalelser lanceres angiveligt »som et led i at koordinere journalistiske henvendelser og servicere medierne korrekt og professionelt.«
