- Dette svineri er en hån mod samfundet og et landbrug, som i almindelighed knokler hårdt for større bæredygtighed og for at kæmpe sig fri at sit blakkede image, siger han.
Den udøvende, dømmende og lovgivende magt må naturligvis omgående tage fat i så grove overtrædelser til skade for Danmark. Men landbrugserhvervet bliver også nødt til at gå forrest og rydde op i egne rækker. De første reaktioner fra Landbrug og Fødevarer er ifølge Stoltze langt fra markante nok.
- Ulovlighederne er jo fuldstændig uacceptable. Der står rigtig meget på spil for erhvervet og det danske samfund. Vi skal kunne regne med, at landbruget som helhed bevæger sig i en sund, bæredygtig retning. Kan vi det nu, spørger han.