Nu bliver det tilladt at gå langs alle vandløb

Efter voldsomme trusler om retssager og flere måneders ophedet debat vedtog et flertal i Folketinget i dag den nye randzonelov, som giver befolkningen lov til at færdes frit i en ti meter bred zone langs Danmarks søer og vandløb.

Fra 1. september kan man spadsere langs alle vandløb.

Loven, der blev vedtaget med 58 stemmer for og 51 imod, træder i kraft 1. september.

Loven fastlægger regler, der skal beskytte vandmiljøet mod forurening fra nærtliggende landbrugsarealer. Derfor bliver det fremover forbudt at anvende gødning og kemiske sprøjtegifte i den ti meter brede zone langs de mange vandløb i hele landet.

Forbud mod energiafgrøder

Som noget nyt i forhold til den tidligere regering, som oprindelig vedtog loven, har fødevareminister tilføjet en ny bestemmelse, som skal forhindre landmændene i at dyrke energiafgrøder som pil og poppel i randzoner.

Fødevareministeren har tidligere bebudet, at hun vil afsætte 95 millioner kroner årligt, der skal øremærkes til at betale landmændene kompensation for det produktionstab, de lider, når de ikke længere kan dyrke helt ned til vandkanten.

 

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: