Norge for retten i historisk sag om olie og klima
KLIMA – Natur og Ungdom i Norge har i samarbejde med Greenpeace slæbt den norske regering i retten. Norge vil åbne for nye olieboringer i Arktis, og det er i strid med grundloven og den globale klimaaftale i Paris, lyder anklagen. Der falder dom inden for de nærmeste måneder.
Fire aktivister i hver deres kajak er nået tæt på Statoils boreplatform Songa Enabler. De har anbragt en stor globus med besked fra mennesker verden over, som opfordrer den norske regering til at indstille efterforskningen af olie i det sårbare Arktis. Foto: Greenpeace
Efter halvanden uge i Oslo Tingrett er de sidste argumenter nu fremlagt i den historiske klimaretssag i Norge. Her anklager Greenpeace Norden og den norske miljøorganisation Natur og Ungdom regeringen i Norge for at åbne nye, arktiske olieboringer i strid med Grundloven og den globale klimaaftale fra Paris.
Ifølge Greenpeace falder der dom i sagen i løbet af 4-12 uger.
Det er ikke alene første gang, at grundlovens miljøparagraf 112, der sikrer borgernes ret til et sundt miljø, afprøves i retssystemet. Det er også første gang, at en regerings beslutning om at åbne for ny søgning og potentiel omfattende udvinding efter olie og gas, bliver udfordret i forhold til Parisaftalen.
Mere end en halv million mennesker fra hele verden har skrevet under i protest mod regeringens beslutning fra 2016 om at tillade i alt 13 selskaber at bore efter olie i den sydøstlige del af Barentshavet. Disse protester er netop fremlagt i retten som del af bevisbyrden.
Voksende folkelig modstand
- Der sker noget stort i denne tid med en stærkt voksende folkelig modstand mod mere klimaskadelig olie, og det er ekstremt vigtigt, at vi nu også kan kæmpe for rettighederne til et miljø og klima i balance i retten, siger Sune Scheller, projektleder hos Greenpeace Norden.
- Vi har fremlagt klare argumenter og dokumentation for, at den norske regering bryder med grundloven ved at åbne for nye, arktiske olieboringer, og vi står med en stærk sag efter halvanden uges kamp på ord og jura. Klimaretssagen er så principielt vigtig, fordi klimaet har stor virkning på os alle sammen, og vi skal holde fast i vores rettigheder, når politikerne ikke gør det, siger Sune Scheller.
Greenpeace, Natur og Ungdom, støtteparten Bedsteforældrenes Klimaaktion samt en række eksperter i klima og økonomi har argumenteret for, at regeringens olieboringstilladelser i den såkaldte 23. udbudsrunde sker på et klima- og miljømæssigt samt økonomisk grundlag, der ikke er bæredygtigt.
Statslig oliefond frasælger aktier i olie og gas
Netop den økonomiske vinkel fik yderligere opmærksomhed under retssagen, da det kom frem, at Norges oliefond, der også er verdens største, har indstillet til landets finansministerium, at det får lov til at frasælge aktier for 35 milliarder dollars i olie og gas.
- Det svært for os ikke at være optimistiske. Ny olieudvinding i Arktis og andre steder i verden går en meget svær tid i møde, og det ser vi et tydeligt tegn på ikke bare er en politisk eller moralsk tendens. Når den norske oliefond vil frasælge sine aktiver i olie og gas ud fra et økonomisk hensyn, så kan det få en stor betydning for appetitten hos andre storinvestorer, siger Sune Scheller.
Kan danne præcedens
Positionerne mellem anklagerne og regeringen i forsvar har været tegnet skarpt op, da regeringen fastholder, at grundloven ikke forpligter politikerne til at beskytte miljøet og klimaet i en grad, der forhindrer dem i at give grønt lys til omfattende olieboringer.
Sagens principielle karakter og mulighed for at bane vej for andre klimaretssager har skabt interesse langt ud over Norges grænser. Omkring 90 andre lande har nemlig lignende rettigheder skrevet ind i sine forfatninger, så den norske klimaretssag har mulighed for at danne præcedens og inspirere andre borgerbevægelser.
