Nordisk Råd vil give antibiotika-resistens topprioritet
KOMMENTAR – Antibiotika skal helt til tops på den politiske dagsorden. Ikke kun i de nordiske lande, men internationalt, skriver bl.a. Henrik Dam Kristensen, nyvalgt præsident for Nordisk Råd i 2016.
Af Henrik Dam Kristensen (S), Danmark, nyvalgt præsident for Nordisk Råd i 2016
Blandt det 20. århundredes største landvindinger er udviklingen af antibiotika. Som ved et trylleslag blev det muligt at tage kampen op mod sygdomme, som ellers tidligere havde været ensbetydende med lidelse, misdannelse og død.
Men det, der engang kunne betragtes som nærmest et mirakelmiddel, er i dag under voldsomt pres. Multiresistente superbakterier truer patientsikkerheden, og patienter, der tidligere kunne behandles, risikerer nu at dø af banale infektioner.
Alene i Europa dræber resistente bakterier 25.000 personer årligt og estimeres at koste de europæiske sundhedsvæsener 1,5 mia. euro.
Og det går kun én vej. Nye beregninger viser, at bakterier vil være skyld i 10 mio. dødsfald på verdensplan frem mod 2050 og koste verdensøkonomien op mod 100 billioner USD.
Alvoren ved at vinde genklang
Alvoren er ved at vinde genklang internationalt. WHO har udråbt området til at være et af de væsentligste indsatområder, og verdens største offentlig-private forskningssamarbejde Innovative Medicines Initiative har søsat ’New Drugs 4 Bad Bugs’ programmet med det formål at stimulere udviklingen af ny antibiotika. På G8-topmødet i juni var truslen fra resistente bakterier ligeledes på dagsordenen.
I USA har præsident Obama lanceret en national handlingsplan mod bekæmpelse af antibiotikaresistens, ligesom Europa-Kommissionen har offentliggjort en handlingsplan og vedtaget en række forslag for den fortsatte bekæmpelse af resistente bakterier.
Nordiske lande er gået sammen
I Norden har Nordisk Råd i en årrække haft antibiotika højt på dagsordnen med’One Health’ initiativet – en fælles Nordisk platform, der tager udgangspunkt i sammenhængen mellem sundhed og sygdom i dyr, mennesker og miljøet.
Senest er de nordiske sundheds-, fødevare- og landbrugsministre gået sammen om at fremme udvekslingen af de nordiske erfaringer og derigennem sikre en optimal fælles europæisk indsats på området.
Vi kan i Norden bryste os af tidligt at have haft fokus på resistensproblematikken. Men problemets art og voksende omfang gør, at dét der var godt nok i går, ikke er godt nok i dag.
Antibiotikaresistente infektioner seksdoblet
En ny opgørelse fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet har vist, at antallet af infektioner med antibiotikaresistente VRE-bakterier er seksdoblet i perioden 2012 til 2014. Blandt de endnu mere faretruende CPE-bakterier, som kun få eller ingen antibiotika længere kan slå ned, er set en fordobling fra 2013 til 2014.
Antibiotikaresistens er et globalt problem, der skal bekæmpes internationalt og lokalt. Bakterier er grænseløse og næres ved globaliseringen. Vi står med andre ord over for en størrelse i konstant bevægelse, og som derfor kræver en tilsvarende dynamisk indsats.
Utilstrækkelig hygiejne spiller en rolle for spredning af de resistente bakterier. Men bakterier er ikke blot et hygiejneproblem. Øget effektivitet i form af flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelser bidrager også til spredning af de resistente bakterier uden for hospitalerne.
At begrænse spredningen af resistente bakterier kræver en indsats på tværs af sektorer, der sikrer ensartet forebyggelse og håndtering, så smitterisiko og spredning minimeres.
Vi må løfte i flok
Vi er nødt til at parkere enhver form for silotankegang og i stedet at samarbejde på tværs og løfte i flok, hvis vi vil undgå en ny præ-antibiotisk æra.
Derfor skal vi involvere alle relevante sektorer fra sundhed, forskning og industri til veterinær, landbrug og miljø. Gør vi det, kan vi ikke blot højne vores egen indsats men også skubbe på den fælles europæiske indsats for en global plan for bekæmpelse af multiresistente bakterier.
Listen over indsatsområder er lang og spænder bredt. Et relevant sted at starte kunne imidlertid være i de fælles nordiske ønsker til en optimal indsats mod antibiotikaresistens, herunder at stoppe brugen af antibiotika til forebyggelse af sygdomme blandt produktionsdyr, at støtte samarbejde mellem sundheds- og veterinærsektorerne, at involvere industrien, at styrke overvågningen og indsamlingen af data til brug for forebyggelse af infektionssygdomme, at begrænse det samlede antibiotikaforbrug og fremme brugen af smalspektret antibiotika, og at forbedre forebyggelsen og kontrollen af antibiotikaudslip i naturen.
Der skal sættes skub i udviklingen af nye effektive antibiotika, som det sås i 1940’erne med udbredelsen af penicillinkuren. Det er en udvikling, som på sigt vil være helt afgørende for bekæmpelsen af de resistente bakterier.
Det kræver en fortsat satsning på klinisk forskning og, at man fra sundhedspolitisk side er med til at sætte fokus herpå. Og det vil blomstre, hvis der introduceres nye incitamentstrukturer eksempelvis i form af mere effektiv markedsadgang.
Virkelighed hentet fra fortiden
Det tværfaglige arbejde, der allerede finder sted, skal støttes op af oplysning og information om korrekt brug af antibiotika. Kun på den måde kan vi undgå, at problemet forværres, mens arbejdet med en overordnet national handlingsplan pågår.
Vi skal spørge os selv: Har vi tilstrækkelig viden omkring antibiotika? Følger vi anvisningerne? Er antibiotika altid den rette løsning? Ikke nødvendigvis. Faktisk kan det, som situationen er i dag, være med til at gøre ondt være.
Multiresistente bakterier bør prioriteres langt højere, end de gør i dag. Får vi ikke adresseret problemet, vil der i 2050 dø flere af resistente bakterier, end der i dag dør af kræft. En virkelighed, der synes at være hentet fra fortiden.
Derfor bør emnet få topprioritet ikke kun på den sundhedspolitiske dagsorden men på den brede politiske dagsorden– i Norden såvel som internationalt.
Det kan næsten kun gå for langsomt!
Ovenstående kommentar er underskrevet en række politikere fra Nordisk Råd:
- Henrik Dam Kristensen (S), Danmark, nyvalgt præsident for Nordisk Råd i 2016
- Hoskuldur Þórhallsson (F), Island, præsident Nordisk Råd
- Bo Könberg, ansvarlig for rapporten om fremtidens nordiske sundhedssamarbejde, Sverige
- Annicka Engblom (M), Nordisk Råd Sverige
- Maarit Feldt-Ranta (S), Nordisk Råd Finland
- Ineqi Kielsen (S), Nordisk Råd Grønland
- Bente Stein Mathisen (H), Nordisk Råd Norge
- Christel Schaldemose (S), formand for den danske socialdemokratiske delegation i Europa-Parlamentet
- Steffen Brygger Lund (MSD), vicepræsident Norden og Baltikum
