Nordisk Råd går til kamp mod giftstoffer
FARLIG KEMI – Alle mennesker har ret til en giftfri hverdag. Gift er en ubehagelig og i de fleste tilfælde, usynlig størrelse, der sniger sig ind i hverdagen og rammer rigtig mange mennesker.
De nordiske miljøministre ved Nordisk Råds session i 2014. Johannes Jansson/norden.org
Af Nicolai Stampe Qvistgaard,
seniorrådgiver Nordisk Råd
Der er giftstoffer i stort set alt, hvad vi beskæftiger os med og i de værste tilfælde, har de en dødbringende effekt, hvis stofferne eksempelvis er kræftfremkaldende.
Listen over giftstoffer, som optræder i vores hverdag er umådelig lang. Det samme er listen over de produkter, hvor der optræder giftstoffer. Det kan være hormonforstyrrende stoffer i det tøj, vi går i, den solcreme vi om sommeren smører vores børn og os selv med, og den mad vi spiser.
Det kan være ftalater i byggematerialer. Ja det er i praktisk talt ALT! Og derfor er det også, mere end nogensinde, yderst vigtigt, at der bliver gjort noget ved problemet.
Koster EU-landene dyrt
”En ny udredning fra Nordisk ministerråd viser, at hormonforstyrrende stoffer koster EU-landene mindst 4,5 milliarder kroner årlig pga. af eksempelvis reduceret arbejdsevne og øgede helseudgifter.
Det er uholdbart, at EU’s lovgivning udvikles så langsomt, og at kun én eller to sager ud af tusind anmeldelser om kemikalier, der betragtes som sundhedsskadelige, bliver færdigbehandlet på EU-niveau.
Derudover er grundlæggende aspekter i lovgivningsarbejdet, fx udarbejdelsen af kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer, blevet forsinket i Europa-Kommissionen. Der skal en stærkere politisk indsats til for at drive arbejdet videre.” (kilde: norden.org)
Brug for yderlig indsats
Der er brug for yderligere indsatser for at mindske menneskers eksponering af de hormonforstyrrende stoffer.
Derfor opfordrer Nordisk Råd i en skriftlig udtalelse:
- Europa-Parlamentet til aktivt at følge op på Europa-Kommissionens arbejde med udvikling og styrkelse af kemikalielovgivningen
- Europa-Kommissionen til:
1) snarest muligt at fremlægge forslag til overordnede kriterier samt i EU-lovgivningen at klarlægge, hvad der skal betragtes som et stof med hormonforstyrrende egenskaber,
2) at forbedre standardinformationskravene i den relevante EU-lovgivning, så de også omfatter information om hormonforstyrrende egenskaber,
3) at indføre screening af stoffer, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende egenskaber, ud fra tilgængelige data,
4) at indføre en særlig test af mistænkte hormonforstyrrende stoffer med det formål at vurdere deres hormonforstyrrende potentiale,
5) at fremme substitution, dvs. muligheden for at erstatte skadelige stoffer med mindre skadelige, som et led i udarbejdelsen af en strengere kemikaliepolitik
6) at indføre forordninger/reguleringer, som har til formål at minimere menneskers, og i særdeleshed børns, eksponering for identificerede hormonforstyrrende stoffer.
