NOAH lancerer nyt tidsskrift

Nyt Fokus fra miljøbevægelsen NOAH skal inspirere til nytænkning og kvalificere debatten om grøn omstilling.

OMSTILLING – Nyt Fokus er navnet på et nyt gratis online tidsskrift fra miljøbevægelsen NOAH. Tidsskriftet skal inspirere til nytænkning og debat om bæredygtig omstilling.

Nyt Fokus, der er et nyt tidsskrift fra miljøbevægelsen NOAH,  lanceres ved et debatmøde i København på tirsdag. Tidsskriftet afløser Miljøsk, som tidligere udkom på tryk. Nyt Fokus bliver udelukkende en digital udgave, men till gengæld helt gratis.

Toke Haunstrup er redaktør for det nye tidsskrift og med i redaktionen er Christina Lykke Rasmussen, Sussanne Blegaa og Nynne Bruun Pedersen.

Det gode liv
Allerede i første nummer vil redaktionen illustrere en del af spændvidden i tidsskriftets emnefelt. Flere artikler sætter fokus på grundlæggende reformer af økonomien og vores tilgang til det gode liv.

Her kan man blandt andet læse, hvordan trivselsforskning kan bruges til at udvikle supplerende forståelser af “det gode liv”, som ikke kræver økonomisk vækst og højt forbrug, oplyser Christina Rasmussen, som er aktiv i NOAH.

Roskilde Festival
Andre artikler belyser konkrete initiativer til at skabe forandring på det lokale plan eller inden for omstillingsbevægelsen. Her beskrives bl.a. mulighederne og udfordringerne for en brugerdreven omstilling på Roskilde Festival.

Ved lanceringen tirsdag vil der være oplæg og diskussion. Alle er velkommen. Arrangementet foregår på PH Caféen, Halmtorvet 9A i København.

OrganicToday.dk byder velkommen og ønsker held og lykke til Nyt Fokus.

Læse mere på Facebook-eventen her.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: