NGO’er: Skuffende resultat i Polen
Ban Ki-moon på talerstolen ved klima-topmødet i Polen.
COP19 – Historisk dårligt resultat ved topmødet om klima i Polen, siger danske NGO’er i 92-gruppen.
Efter et langtrukket og dramatisk forløb sluttede klimatopmødet i Polen med et skuffende resultat, siger de danske NGO-organisatoner i 92-gruppen, der omfatter en række miljø- og udviklingssorganisationer.
Ifølge dem var det ventet, at klima-topmødet skulle forøge ambitionsniveaue.
Men det lykkedes ikke hverken at få styr på finansieringen eller opnå nye mål for, hvor meget og hvor hurtigt de enkelte lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser.
Heller ikke køreplanen frem mod en ny klimaaftale i Paris i 2015 lykkedes det landene at få på plads.
Ambitionerne daler
- Resultatet af klimatopmødet i Polen er helt utilstrækkeligt, siger Troels Dam Christensen, fra 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer.
- I stedet for den nødvendige øgede indsats har vi set et faldende ambitionsniveau – ikke mindst fra de rige lande.
- Det er simpelthen for dårligt. Efter den ødelæggende tyfon på Filippinerne og andre skræmmende eksempler på de klimaændringer, vi er på vej i mod, burde verdens politiske ledere været kommet frem til et langt bedre resultat, mener han.
Finansiering: Ingen aftale
Øget finansiering til de fattige landes indsats mod klimaændringer, var på forhånd udråbt til at være hovedtemaet for klimatopmødet.
De rige lande har ydet støtte for perioden 2010-2012 og lovet finansiering igen fra 2020, og derfor forventede mange ulande, at der på mødet skulle aftales mål for støtten i den mellemliggende periode 2013-2020.
Men de rige lande har været helt afvisende for at indgå en sådan aftale.
- Det er dybt utilfredsstillende, at de rige lande – inklusive EU – ikke har villet indgå en klar aftale om den forventede finansiering i perioden 2013-2020, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
- Hvis de fattige lande skal øge deres klimaindsats de kommende år, er det nødvendigt, at de ved hvilken støtte, de kan forvente, og det er der ikke nok klarhed over i den indgåede aftale. De rige lande har simpelthen ikke leveret, det de skulle.
Mindre udledning: Ingen aftale
Topmødet havde også til formål at få landene til at skære mere ned på deres udslip af drivhusgasser i de nærmeste år.
- En øget reduktionsindsats nu er helt afgørende, hvis det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, siger John Nordbo, WWF Verdensnaturfonden.
- Men der blev ikke truffet nogen beslutninger om at reducere udslippet af CO2. Helt galt var det, at Japan meddelte, at de ikke kan nå deres oprindelige klimamål, og i stedet må øge deres udslip. Det ser ud som om EU brugte sit krudt på det forkerte – at løbe fra løfter om at give international klimafinansiering – i stedet for at få konkrete beslutninger om fremme af energieffektivitet og vedvarende energi, siger han.
Mod ny klimaaftale i Paris
Beslutningen fra klimamødet indeholder heller ikke nogen klar køreplan frem mod en nye samlede klimaaftale, der skal indgås i Paris i 2015.
- Det er dybt problematisk, at der stadig ikke er nogen klar køreplan for, hvordan landene skal nå frem til tilstrækkelige mål i den nye aftale i 2015, siger Søren Dyck Madsen, Det Økologiske Råd.
- Uden en sådan plan er der stor risiko for, at den nye aftale bliver helt utilstrækkelig.
Positivt nyt på skovområdet
Et af de få lyspunkter i årets klimaforhandlinger blev ifølge 92-gruppen opnået i forhandlingerne om at sætte ind mod afskovning.
- Afskovning står for op mod 15 % af de globale CO2 udledninger. Her lykkedes det partnerne at blive enige både på det svære spørgsmål om finansiering og hele det metodiske rammeværk for, hvordan man måler reduktionerne. Set fra vores synspunkt var det særligt positivt, at det lykkedes at få klare referencer til oprindelige folk og skovafhængige gruppers rettigheder og udviklingsbehov med i teksten, siger Stine Krøijer, politisk rådgiver i IBIS.
Nyt teknologicenter i København
COP19 leverede også en anelse fremskridt på teknologiområdet, da man vedtog regler for Klimakonventionens nye klima-teknologicenter- og netværk. Med vedtagelserne åbner centret nu i København inden udgangen af 2013.
Gunnar Boye Olesen fra Vedvarende Energi har fulgt forhandlingerne og glæder sig over, at centret nu bliver en realitet.
- Vi er glade for, at det lykkedes at blive enige om et center til at hjælpe ulandene med de klimateknologier, de har brug for, til både at reducere udslip og tilpasse sig det ændrede klima. Nu skal det sikres, at centerets arbejde så også kommer til at gøre gavn både miljømæssigt og socialt, siger han.
Manglende politisk vilje og Danmarks rolle
Det utilstrækkelige resultat i Polen skyldes den manglende politiske vilje blandt en række lande og ikke FN processen i sig selv, mener NGO’erne.
De siger, at det fortsat er vigtigt at bakke op om FN-forhandlingerne og roser indsatsen fra den danske delegation og klima- og energiminister Martin Lidegaard på klimatopmødet.
- Danmark og klima- og energiminister Martin Lidegaard ydede en god indsats på klimatopmødet, ikke mindst i forbindelse med finansieringsforhandlingerne, lyder vurderingen fra Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen.
