Nej til at udvinde uran i Grønland
URAN – Grønne organisationer fra Grønland, Norge og Danmark går nu sammen i en fælles appel for at få politikerne til at holde fast i et fortsat forbud mod at udvinde uran i Grønlands undergrund.
Grønland gemmer på store forekomster af uran og kan blive en af verdens største leverandører. (Silje Bergum Kinsten/norden.org )
- Det er forståeligt, at der fra grønlandsk side er stor interesse for at udvinde de sjældne jordarter og herved skaffe sig tiltrængte indtægter. En af verdens største forekomster findes i fjeldformationen Kringlerne. Her kan udvinding ske, uden at det samtidig medfører kommerciel udnyttelse af uran.
Det skriver Avataq, Grønland, Det Økologiske Råd, Vedvarende Energi og NOAH, Danmark samt Bellona, Norge i en fælles pressemeddelelse.
- Vi frygter, at den egentlige drivkraft bag planerne i Kvanefjeldet er uranudvinding. Selv om Grønland ikke er medlem af EU, vil stærke kræfter i EU se en import fra Grønland som en art selvforsyning med uran, siger Christian Ege, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd.
Store mængder uran kan forsyne EU
De seneste måneder har budt på en heftig debat om, hvorvidt den såkaldte uran-nultolerance-politik, som har været gældende i det dansk/grønlandske rigsfællesskab siden 1988, nu skal skal ophæves.
Også i det kommende grønlandske landsstyrevalg tirsdag er uranudvinding et af de helt store temaer. Udvindingen af sjældne jordarter i Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland er tilsyneladende ikke rentabel med mindre man kan slå to fluer med et smæk og samtidig kan udnytte forekomsten af uran.
Kvanefjeldets indeholder store mængder uran og thorium, og det har været kendt i mere end 50 år. Men i den senere tid er betydningen af uran nedtonet, selv om det tidligere blev vurderet som den absolut vigtigste ressource. I stedet omtales forekomsten af uran nu som ubetydelige, men uundgåelige biprodukter til de sjældne jordarter, der er stor interesse for at udvinde, skriver miljøorganisationerne.
De siger, at det er i direkte modstrid med resultatet af undersøgelser, foretaget af Grønlands Geologiske Undersøgelse, som viser, at Kvanefjeldet gemmer på store forekomster af uran.
Det er i øjeblikket nødvendigt at importere 97 pct. af EU’s uranforsyning, hvilket taler for en afvikling af atomkraftværkerne og en europæisk energiselvforsyning baseret på vedvarende energi. Men hvis den grønlandske uran pludselig bliver tilgængelig, vil det kunne bremse omstillingen til vedvarende energi.
Kemiske og radioaktiv forurening
I mange år har man vidst, at minedrift på Kvanefjeldet er forbundet med store miljøproblemer, bl.a. på grund af uran- og thoriumindholdet.
- Udover den kemiske forurening er det problematisk, at mængden af radioaktive stoffer i restprodukterne er relativt højere ved Kvanefjeld end ved andre miner grund af det høje indhold af thorium, der er radioaktivt og har sine egne henfaldsprodukter, siger Mikkel Myrup, formand for den grønlandske miljøorganisation Avataq.
- Sjældne jordarter behøver ikke udvindes i Kvanefjeldet, supplerer Gunnar Boye Olesen fra Vedvarende Energi.
- Sådanne forekomster finder man flere andre steder, bl.a. ved Kringlerne, hvor der vurderes at være mere end fire milliarder tons malm. Der er derfor ingen økonomiske grunde til at ophæve nultolerance-politikken over for uranudvinding i Grønland, siger han.
