Nej tak til giftregn i hoveder og haver
KOMMENTAR – Vi vil have retten til at fravælge gift, der falder ned i vores hoveder og haver, baggårde og barnevogne. Alligevel sidder den ansvarlige minister med hænderne i skødet, skriver Trine Krebs, der er formand for Praktisk Økologi.
Det regner med gift. Hjælp os med at få giften ud af haver og mad, opfordrer Landsforeningen Praktisk Økologi.
Af Trine Krebs, formand for Landsforeningen Praktisk Økologi
Alt imens toppen i FødevareDanmark kappes om at placere et ansvar om hvem, der skal betale for kasseret frugt og persille forurenet med landbrugets næstmest anvendte sprøjtegift, aktivstoffet prosulfocarb, undrer vi borgere os over, at ingen taler om, at denne gift, aktivstoffet prosulfocarb, også falder ned i vores hoveder og haver.
Det ved vi at den gør, for Aarhus Universitet har to målestationer, som måler indholdet af prosulfocarb i regnvand – men der er også den gift, som vi ikke ved, hvor ender. Vi ved heller ikke, hvilken effekt den har på økosystemer, dyr og mennesker.
Vi får alle sammen forurenet vores privatsfære, grundvand og åndedræt med giftstoffer, som er tilladt i dansk landbrug, men som vi er mange, der helst ser forbudt. Vi ønsker os et liv med frit åndedræt og retten til selv at kunne vælge, om gift skal falde ned i vores baggårde og barnevogne – i hoveder og haver.
Vi vil have retten til at fravælge gift
Når vi borgere ytrer bekymring over den mængde sprøjtegifte, som benyttes i det danske landbrug, afvises vi med, at vi ikke kan påvise at sprøjtegifte er skadelige for mennesker, dyr og natur. Landbruget kan heller ikke påvise det modsatte.
Der findes ingen forsikringer for mennesker, dyr og natur – når vi bruger hele økosystemet som forsøgsstation. De store og meget rige koncerner, som producerer gift, skal ikke fremvise langsigtede studier, hvor deres giftprodukt ikke har virkninger på levende organismer, jordens frugtbarhed, menneskers sundhed samt biodiversiteten.
Hvad vi ved er, at 1.977 ton aktivstof i 2014 blev bragt ud på danske marker. Denne mængde blev bragt ud for at slå noget ihjel, om det så er ukrudt, dyr eller svampe, som landbruget vil bekæmpe, så er det gift, som slår ihjel. Gift som påvirker levende planter, dyr, mikroorganismer – og alle, som har haft biologi i skolen, ved, at den slags har en pris.
Vi lever i et frit land, hvor landbruget selv må bestemme, om det er en rimelig pris at betale på egne arealer – men går det ud over øvrige borgere i landet, som ønsker at undvære gift i regnvandet, så vil vi gerne vide, hvilken pris, vi betaler.
I højere og højere grad ytrer miljømedicinere, forskere og fagpersoner fagligt begrundet bekymring over den betydning, som gift har på alt levende. Vi mener, det er grundlag nok til at borgere og politikere handler og lovgiver meget mere restriktivt overfor brugen af gift til produktion af mad.
Et alternativ til giftregn er økologisk praksis
Der er et synligt alternativ til giftregn i vores land og i hele verden: I Danmark er syv procent af landbrugsarealet økologisk dyrket, og i netop 2016 er en stor omlægningsbølge i gang.
Økologisk Landsforening forudser, at Danmark ultimo 2020 har fordoblet det økologiske landbrugsareal. I det økologiske landbrug er det hverken tilladt eller nødvendigt at bruge gift. I det økologiske landbrug handler landbrugsfagligheden om at styrke jordens frugtbarhed, at forstå de planter, som gror på jorden ud over afgrøden og med mekaniske teknikker, at holde de planter tilbage, som skader udbytterne for meget.
Idealet er ikke marker i total monokultur. Det handler om at fremelske robuste sorter, som kan modstå sygdomme, og det handler om at have polykultur, hvor mange planter i nabosystemer er med til at stoppe spredning af afgrødernes modstandere: Sygdom og konkurrerende planter.
Økologisk landbrug er et spændende håndværk, som kræver forvaltere, som kender biologien, planterne og dyrene, og som kan leve og arbejde med naturens mangfoldighed, robusthed og barskhed.
Økologisk landbrug som verdens fødevareforsyningsstrategi er ikke utopi – FN’s fødevarepanel har i 2013 udgivet rapporten, Wake up before its too late, hvori forskerholdet peger på, at agroøkologiske metoder på verdensplan netop er strategien, hvis man vil undgå miljøproblemer, sult og klimaforandringer. Tilmed er økologisk landbrug en god forretning, og eksporten er stigende.
Forurening uden at tage ansvar
Imens vi venter på en seriøs strategi for dansk landbrugs økonomiske overlevelse, så regner det med gift. Frugtavlere og landmænd – både økologer og konventionelle – med avl, hvori prosulfocarb ikke er godkendt til brug, er bekymrede over at have en giftregnstrussel hængende over deres afgrøder. Og det har de god grund til.
Når giftforureningen af afgrøderne opdages ved stikprøvekontrol, må de kasseres. Igennem de sidste tre år har parterne arbejdet for en politisk løsning med retningslinjer for erstatning, når forurening sker, men uden at kunne opnå enighed.
Det eneste, der er sket i sagen er, at landbrugets organisationer i samarbejde med Syngenta, som er den største fabrikant af prosulfocarb, har udarbejdet en vejledning til bedre udbringningspraksis og iværksat oplysning om emnet af landmænd og konsulenter.
De to økologiske avlere, der blev ramt af de to første forureninger i 2013, er siden blevet kompenseret af Landbrug og Fødevarer, men den seneste forurening fra 2015 har primo august 2016 fået afslag på erstatning fra Miljøstyrelsen.
Vi finder det helt urimeligt, at et erhverv skal arbejde under så usikre forhold. Og endnu mere urimeligt er det, at ingen ved, hvad der lander i vores haver og hoveder. Vi er trods alt en del borgere, som også lever og ånder i Danmark.
Ændret sprøjtemetode er ikke nok
Prosulfocarb fordamper sandsynligvis meget let, hvorfor forbedring af landmandens sprøjtepraksis ikke kan forhindre giftregnen. Aarhus Universitet overvåger våddeponering af miljøgifte i Danmark og kan påvise at aktivstoffet fra landbrugets næstmest anvendte sprøjtegift, prosulfocarb findes i regnvand – i særligt forhøjede mængder her i efteråret, hvor midlet bringes ud for at forhindre uønsket plantevækst i konventionel vinterhvede og -byg.
Lige meget om prosulfocarb udbringes i stille vejr med de optimale dysser og alle forholdsregler, så fordamper stoffet og ender i atmosfæren, hvor det falder ned igen med regnen og dug, hvor regn og dug, nu engang falder – nemlig over det hele. Også i din og min have.
Men ingen ved eller undersøger, hvilke konsekvenser det har for menneskers, dyrs og naturens velbefindende. Og ingen ved eller undersøger, hvorfor aktivstoffet findes i regnen, hvordan det er kommet der, hvor det kommer fra, og hvordan det falder ned.
Det er vigtigt at understrege, at alle æbler, grøntsager og afgrøder på vores marker og haver ikke rutinemæssigt bliver undersøgt for rester af prosulfocarb. I de tilfælde, hvor forureningen hidtil er fundet, er det ved stikprøvekontrol.
Ingen måler efter prosulfocarb i private haver, i naturen eller på offentlige arealer. Der bliver kun målt våddeponering af sprøjtegifte på to lokationer i hhv. Sepstrup Sande og ved Risø. Disse to indikerer dog at der er rigeligt gift i regn og dug – særligt i efteråret. Endda i områder, hvor der ikke sprøjtes så meget.
Ansvarlig minister gør intet
Der er igen tvivl om problemet, og trods dette vil den ansvarlige minister ikke gøre noget.
Handling ser vi heller ikke hos de landmænd, som bringer giften ud, deres organisationer, eller de internationale kemikoncerner, som tjener godt på at sælge sprøjtemidler indeholdende aktivstoffet prosulfocarb over hele verden.
Lyder det som en horribel historie fra mindre regulerede dele af verden? Vi er sørme i Danmark (!)
Vi håber at borgere, landmænd og politikere vil tage samtalen om giftregn op – og i samarbejde skabe en langsigtet strategi for, hvordan dansk landbrug bliver giftfrit, så alle borgere i Danmark kan ånde og leve frit – uden giftregn i haver og hoveder. Tak.
