Nedtællingen for landbruget fortsætter
De små landbrug forsvinder og bliver erstattet af kæmpemæssige industrivirksomheder. Produktionen samles på virksomheder med tusindvis af slagtesvin. Foto: Colourbox
KRONIK – I disse uger udbetales 6,2 milliarder kroner fra EU til de danske landmænd. Uden denne gavebod fra vores europæiske venner, ville det se sort ud for dansk landbrug.
De færreste kan være i tvivl om at dansk landbrug i de seneste år har gennemgået store strukturændringer. Ikke mindst siden 1972 er udviklingen gået stærkt. Mange små og større brug er taget ud af drift, og store enheder er nu øjensynligt den eneste farbare vej frem for erhvervet.
De nuværende 12.000 heltidsbrug menes i løbet af 10-15 år at svinde ind til under 5.000 landbrugsvirksomheder. Den gennemsnitlige landbrugsejendom vil blive på 750 ha. eller derover, og alene af denne grund er der al mulig grund til at holde et vågent øje med lovgivningen på landbrugsområdet.
Antallet af dyreenheder (DE) på de enkelte bedrifter kan være 950 DE. 1 dyreenhed svarer til 1 ko eller 36 slagtesvin.
Kæmpefarme med 35.000 svin
Disse kæmpefarme med op til 35.000 producerede grise pr. år ligger ofte uhensigtsmæssigt og skaber store problemer for naboer grundet stank, støj, øget transport. Man regner med at 30 – 40.000 husstande dagligt er generet af stank fra svinefarme. Hertil kommer adskillige hundrede tusinde andre borgere, som er plaget af lugt fra grisene.
For de hårdest ramte betyder dagligdagen med svinelugt, at man må holde vinduer lukket, tænke sig om inden man går i haven, beregne vindretningen inden man inviterer gæster til havefest etc. Der er masser af eksempler på, at naboer til svinefarme udvikler allergisygdomme – herunder ikke mindst astma og andre luftvejslidelser. De mange forskellige stoffer i gyllen påvirker mennesker på forskellige planer. Disse syre- og svovlforbindelser etc. har uden tvivl nogle yderst skadelige virkninger på omgivelserne. Lugten bliver målt i odeur units, men i sagens natur er det yderst vanskeligt at fastsætte egentlige faste rammer for graden af lugt. Alle næser opfatter lugt forskelligt.
Herudover indeholder gylle en række tungmetaller (kobber), hormonlignende stoffer samt antibiotika, som i høj grad skader folkesundheden. Hver 10. gris i Danmark er inficeret med resistente bakterier, og faren for ikke at kunne bekæmpe ellers helt almindlige bakterier er overhængende.
Da gylle ikke er en stabil kemisk sammensætning, undergår den hele tiden en biologisk og kemisk forandring. Et af de stoffer, der fremkommer er phenol. Unge under 18 må ikke arbejde med dette stof, og det anses for skadeligt overfor kvinders æg, mænds sædceller og arveanlæg. Svovlbrinte, østrogenlignende og hormonforstyrrende stoffer er andre bestanddele af gylle.
Friværdien forsviner i gylletåger
Udover det rent sundhedsskadelige i hele gylleproblemet, opstår der værdiforringelse af fast ejendom, hvis man er nabo til en svinefarm, og naboejendomme bliver ofte usælgelige og friværdien går op i gylletågerne. Der er eksempler på, at huse mister op mod halvdelen af værdien, hvis der er massive lugtgener i nabolaget. Indtil videre er det IKKE lykkedes at få erstatning for denne tabte værdiforringelse. Ofte har ejere af fast ejendom sparet op i huset i årevis for at kunne bruge den optjente friværdi som en slags pensionsopsparing. Denne mulighed for økonomisk frihed ses ofte fordufte som dug for solen. Husejere er blevet stavnsbundne til deres ejendomme. Der har været talt meget om at gennemføre en lovgivning om en husprismodel, hvor uvildige valuarer kan fastsætte en markedspris på en ejendom, som har tabt værdi pga. lugtgener, men endnu er intet sket.
Rent nationaløkonomisk stilles der nu også et stort spørgsmålstegn ved det fornuftige i at producere 25 mill. slagtesvin årligt (plus 7 mill. selvdøde og aflivede grise). Hvis man medregner de store udgifter til indkøb af brændstof, stål, maskiner, staldinventar etc. og hertil lægger de uoverskuelige konsekvenser for vores natur udledningen af de mange giftige stoffer afstedkommer, ser regnestykket pludselig ikke særlig godt ud.
Umiddelbart ser det underligt ud, at det kan svare sig at købe genmodificeret soja i Argentina og Brasilien, fodre det op i danske grise, for derefter at sende kødet til Japan. Den samlede gæld i landbruget er da også steget til mindst 360 mia. kroner – en gæld landbrugserhvervet aldrig selv kan tilbagebetale.
Op mod hver tredje plante forsvundet
Op mod en tredjedel af alle planter i det åbne kulturlandskab er borte og i visse områder er 9 ud af 10 sjældne rødlistede planter uddøde.
Gennem 30 år er mange tusinde private brønde og boringer blevet sløjfet pga. nedsivende pesticider, og man har været nødsaget til at hente alt vand fra dybereliggende vandreservoirer. Trods løfter om det modsatte fra bønder og deres rådgivere, kan der IKKE gives nogen som helst garanti for, at de nuværende benyttede pesticider samt gødningsstoffer ikke vil sive ned til det dybereliggende vandlag. De lerlag i morænelandskabet, som angiveligt skulle beskytte mod nedsivende uønskede stoffer, er ofte fyldt med revner, og forurening af ALT grundvand er absolut en mulighed, vi må frygte.
En gris bruger årligt mellem 2 – 3.000 liter rent drikkevand – heri er medregnet skyllevand til staldanlæg mm. En svinefarm bruger således store mængder drikkevand årligt. Den tid, hvor brugbart konsumvand bliver en mangelvare, kan ligge meget tættere på, end vi bryder os om. Skal drikkevandet renses, er der kun én part til at betale – nemlig den enkelte forbruger.
I pressen kan vi jævnligt læse om ulovligt indførte produkter til landbruget – herunder kunstgødning, pesticider og medicin. Kontrollen på området lader meget tilbage at ønske – og straffen for disse lovovertrædelser står slet ikke mål med de dårlige konsekvenser udledningen af disse stoffer har for miljøet.
Der er uddelt nogle administrative bøder, men det er stadig ikke klargjort HVOR disse ulovlige gødningsstoffer og pesticider er brugt. Myndighederne dækker tilsyneladende over forbryderne.
Udledningen til vandløb og farvande
Med afsløringer af disse ulovligt udkørte gødningsstoffer og pesticider bliver det nærmest umuligt at overholde grænseværdierne i opfyldelsen af vandplanerne. Dette må i aller højeste grad bekymre både miljøministeren og fødevareministeren. Udledningen af mange forskellige stoffer fra landbruget påvirker vores vandløb, fjorde og indre farvande. Det kan blive endog meget vanskeligt at opfylde EU’s miljøplaner, men det er imidlertid en forpligtigelse Danmark i egen interesse må tage på sig, da vi jo gerne skal have et Danmark med naturkvaliteter at give videre til næste generation.
Meget kvælstof udvaskes stadig fra markerne til vandmiljøet – i mange dele af landet spildes 40-60 procent. Glem ikke – til slut ender det hele ude i havet.
Landmændene råber på dialog, men alene af den simple grund at det er bønderne som udstikker spillereglerne, er enhver samtale dødsdømt.
I 2005 blev der af landbruget sammen med regeringen afsat 150 mil. kr. til miljøforbedringer indenfor landbruget. Hvad er der sket med denne sum? I 2006 blev der yderligere
afsat 250 mil. kr. til samme formål. Bl.a. ønsker man øget forskning indenfor lugtgener fra især svinebrug.
Også den nyeste naturplan med en økonomisk ramme på en lille milliard for nu hård kritik. Hvem får egentlig glæde af de mange penge?
Ikke nær beboelse
Tilbage til det med LUGTEN.
20 % af stanken kommer fra gylletankene, mens op mod 80 % kommer fra selve svinestaldene. Man har i årevis forsøgt at dæmme op for de massive udledninger af ventilationsluft fra svinestaldene, men så vidt uden held.
Flere politikere har udtalt, at svineproduktion fremover skal kategoriseres som egentlig industri, og det skulle meget gerne kunne dæmme op for den fuldstændig uacceptable udledning af giftige stoffer fra svinefarmene.
Kategoriseres svineavl som egentlig industri, skal man i det mindste være meget opmærksom på at disse store industrianlæg ikke skal ligge i nærheden af beboelse. Selv med de bedste ventilationssystemer og nye stalde, vil disse kæmpe farme komme til at præge nabolaget. Det kan frygtes at landsbyer lægges øde pga. stank og støj, hvis der bliver produceret mange tusinde grise i eller nær en samlet bebyggelse.
For at dæmme op for ulovlighederne i landbruget, bør man oprette et egentligt miljøpoliti, som til enhver tid kan gennemgå aktiviteterne på samtlige landbrug. Fra luften kan man på et øjeblik konstatere om der er flydelag på en gylletank.
Sygdom og dyreetiske problemer
Grise opstaldes meget tæt også i nye stalde. Foderet er ofte uegnet og søer sultes i lange perioder og grisene mangler ofte simpelt rodemateriale. Det skaber nogle dyreetiske problemer. Den fejlagtige opstaldning påfører grisene alvorlige og livstruende sygdomme og udløser abnorm adfærd, da deres naturlige adfærdsmønstre ikke tilgodeses.
Nutidens grise bliver ofte syge og forbruget af antibiotika ligger på omkring 90 tons om året. Familie- og Forbrugsminister Lars Barfoed (K) iværksatte i foråret 2005 en såkaldt 3-trinsraket for at undersøge årsagen til medicinforbruget i danske stalde. Rakettens sidste trin skulle være et udredningsprojekt, hvor Fødevarestyrelsen kontakter ejere af besætninger med stort medicinforbrug. Styrelsen ser bl.a. på dyrenes forhold for at finde årsager til et for stort forbrug af medicin. Hele undersøgelsen skulle have været afsluttet i 2007, men der er aldrig opnået noget resultat.
Heller ikke den senere Fødevareminister Henrik Høegh har med sin såkaldte GUL KORT ordning kunnet dæmme op for det umådeholdne forbrug af antibiotika i husdyrbruget. Der er ganske vist uddelt cirka 1200 gule kort til svinebesætninger med overforbrug af bl.a. antibiotika, men det har aldrig fået nogle praktiske konsekvenser (bøder).
Syv millioner svin dør
I pressen har man gang på gang hørt om dødeligheden i danske stalde. Som sagt dør ca. syv millioner grise årligt en ikke naturlig død – bl.a. pga. infektioner, knoglebrud, skuldersår, mave- og tarmdrejninger mm. Mange søer dør som følge af blodtab fra blødende mavesår.
Disse oplysninger om dødelighed har fået flere politiske partier til at kræve handling, men indtil videre er lovgivningen ikke kommet dyrene til undsætning.
Mere end 25 millioner producerede svin i Danmark er ganske enkelt alt, alt for mange. Dansk landbrug burde i langt højere grad sadle om til en større grad af vegetabilsk produktion. Det danske klima er i høj grad velegnet til en lang række grøntsager.
Mange af de livsstilssygdomme vi finder i vesten, skyldes i vid udstrækning at vi spiser for meget animalsk fedt – herunder svinekød af tvivlsom karakter.
Med den økonomiske støtte, dansk landbrug oppebærer, ville det klæde landbrugstoppen at arbejde mere for et fremtidsorienteret og sundt landbrugserhverv i Danmark – og meget gerne økologisk.
