Naturzoner skal fremme biodiversitet
Der er behov for naturzoner, hvor naturen sikres mere plads og bedre pleje, hvis vi skal standse tabet af biologisk mangfoldighed. Det skriver 42 forskere i ny rapport, som kommer med en stribe konkrete anbefalinger til landets politikere.
Danmark klarer sig usædvanligt dårligt i forhold til andre europæiske lande, når det gælder biodiversitet.
I dag offentliggør de 18 natur- og miljøorganisationer i Det Grønne Kontaktudvalg med en veldokumenteret rapport. Den peger på en række konkrete beslutninger, som landets politikere bør tage, hvis mangfoldigheden blandt danske dyre- og plantearter skal sikres.
Rapporten Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed er skrevet af 42 uafhængige forskere og dækker alle områder af Danmarks natur, både på land og i vandet.
Forskerne peger entydigt på behovet for at den danske natur planlægges og plejes bedre og får langt mere plads, end den har nu.
-Nøglen til at redde den danske biodiversitet er at udpege naturzoner, hvor hensynet til dyr og plantearters trivsel går foran andre interesser, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er formand for Det Grønne Kontaktudvalg og præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
- Men det er afgørende, at naturzonerne både ligger i skove, i det åbne land og i havet, hvis vi skal nå det mål, som alle er enige om, nemlig at standse tilbagegangen blandt vores dyre-og plantearter, siger hun.
Danmarkfår dumpekarakter
De 42 forskere tegner i rapporten et dystert billede af de seneste års indsats for at bevare biodiversiteten.
20-40 procent af de danske arter er truede, og Danmark klarer sig bemærkelsesværdigt dårligt i forhold til andre europæiske lande.
- Den danske indsats for biodiversitet er yderst mangelfuld og meget lidt omkostningseffektiv – fordi den primært har haft andre formål end at beskytte biodiversitet, hedder det blandt andet i rapporten.
Forskerne peger på, at manglende planlægning kortlægning og overvågning af naturen udgør et af de største problemer for den danske artsrigdom.
-Det er afgørende, at de politikere, vi har i dag, tager ansvar for at skaffe sig viden om, hvor naturarealerne er, så vi kan registrere og beskytte dem, og at sørge for, at områder med særlig værdifuld natur bliver plejet. Det er helt nødvendigt, at vi i dag sikrer, at artsrigdommen kan trives, så biodiversiteten kan sikres for vores børn og børnebørn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Rapportens anbefalinger
Politikerne bør:
- - udpege naturzoner på de arealer, som i dag huser sårbar eller truet biodivesitet
- - sikre, at der bliver taget mere hensyn til naturen på arealer, hvor der er
landbrug, skovbrug, fiskeri eller bebyggelse og infrastrukturanlæg - - omdanne mere af den offentligt ejede skov til naturskov
-oprette naturzoner til havs i form af marine reservater - - forbedre beskyttelsen af den sjældne og sårbare natur i de såkaldte §3 områder, for eksempel ved at vedtage et reelt stop for nedlæggelse og ødelæggelse af små naturområder
- - sørge for at marker får lov at ligge brak og sætte ind med en aktiv indsats for at omdanne de marginale landbrugsjorde som for eksempel lavbunds-arealer og skrænter til naturområder
- - sætte gang i en langsigtet plan for at få omdannet plantageskov til naturskov
- reservere store naturområder, for eksempel i form af nationalparker, hvor natur og biodiversitet (i modsætning til i dag) har hovedprioritet for den måde arealerne forvaltes - - indarbejde naturhensyn i lokalplaner, byggevejledninger og lignende reguleringer
- -sikre sam-tænkning mellem produktionslove som Landbrugsloven, Skovloven og Fiskeriloven og de danske naturbeskyttelseslove
Politikerne bør ifølge rapporten også sikre det økonomiske grundlag til at købe mere plads til naturen, for eksempel en statslig Naturfond, som kan frikøbe arealer til natur, som for eksempel naturzoner, mener rapportens forfattere, som tæller både biologer og jurister.
