KOMMENTAR
Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.
»Naturpakken 2016« indledes med ordene »Den danske natur skal være mere robust og rustet mod tilbagegang i naturtyper og biodiversitet«. Pakken lægger megen vægt på såvel økonomiske værdier som naturværdier. Det er i dette minefelt af værdier, at Naturstyrelsen nu skal omsætte pakkens indhold til virkelighed, når den skal omdanne en mindre del af statsskoven til biodiversitetsskove med et større naturindhold end de har i dag.
Aftalepartnerne bag Naturpakken 2016 har krævet, at styrelsen hvert år skal hente godt 11 millioner kroner hjem fra de 13.000 hektar, der skal udlægges til biodiversitetsskove over hele landet. Det bør naturligvis ikke ske ved, at arealerne berøves de naturværdier, der er baggrunden for, at de udlægges som biodiversitetsskove.
Styrelsens intentioner er i 2018 beskrevet i publikationen: »Udpegning af skov til biodiversitets-formål«. Det er her fastlagt, at der ved skovningerne i de kommende år både skal efterlades de biologisk mest værdifulde træer og samtidigt fældes de økonomisk mest værdifulde træer. At dette er et dilemma, blev klart afsløret på et seminar, som forleden blev afholdt af Naturstyrelsen som en introduktion til den igangværende høringsproces om Naturpakkens implementering. For de biologisk mest interessante træer er nemlig samtidigt de træer, der har den største økonomiske værdi!
Indlysende dilemma
Dilemmaet er indlysende, for fældes de ældste træer, varer det mange år, før tilbagegangen i skovens biologiske tilstand er vendt, og politikerne vil igen skulle skrive, som miljøministeren gjorde det i 2013 i sin indberetning til EU om de danske skove:»Vigtige skove er i ugunstig tilstand, når det gælder biodiversitet. Der er for få gamle træer og for lidt dødt ved i skovbunden, og det skal der være, hvis planter og dyr skal trives og udvikle om sig.«
Men hvor kan pengene findes til bevarelsen af alle de gamle træer, hvis pengene, som naturpakken kræver det, absolut skal komme fra den del af statsskoven, der udlægges til biodiversitetsskov?
LÆS OGSÅ: Miljøministeren fodrer invasiv art
Indtægter fra jagt
En tidligere underdirektør i Naturstyrelsen udtalte til Frederiksborg Amts Avis: »Men hvad angår statsskovene, så drives de efter forretningsmæssige principper. Og udlejning af jagt, indgår som et produkt på lige fod med træproduktion, pyntegrønt og alle de andre aktiviteter, der giver indtægter til staten.« Men selv i dag snart mange år efter denne udtalelse hentes midler fra jagten ikke hjem i fuldt omfang.
Da jeg tog den manglende udlejning af jagten op på seminaret, erfarede jeg, at det efter styrelsens opfattelse ikke er til diskussion.
Ornitologerne nævnte det bekostlige i at fortsætte med at udpege »Evighedstræer« på arealer, der skal udlægges til biodiversitetsskov.
Forslaget blev mødt med total tavshed. Dette på trods af, at udlægningen af Evighedstræer af ornitologerne er anslået til at koste 1000 kroner per træ, der går til en tomgangs administration af de Evighedstræer, der alligevel alle vil være beskyttede om otte år, når Naturpakken er indfaset(!)
Initiativet bør droppes og Naturstyrelsens iver efter at gøre træerne til publikums-magneter bør her vige for at få flere midler til at bevare skoven.
Fodring af dådyr
Samtidigt anvendes der i Gribskov i dag penge til fodring af dådyr på trods af, at miljøministeriet har erklæret arten for invasiv. Det forhold ønskede styrelsen heller ikke at diskutere på seminaret.
Det har næppe været meningen, at Naturpakken resulterer i, at alle de gamle og biologisk set mest værdifulde træer skal fældes for at skaffe midler til fodring af invasive arter, opsætning af skilte på Evighedstræer og at Naturstyrelsen samtidigt undlader at indhente alle jagtindtægterne på de udlagte arealer.
Derfor håber jeg, at politikerne snarest revurderer finansieringen af Naturpakken set i lyset af de fremlagte forslag og opprioriterer bevarelsen af de biologisk mest værdifulde træer fremfor de økonomisk mest værdifulde.