Osten fremstilles på Kristiansminde Gårdmejeri ved Varde, som Naturmælk overtog driften af for halvandet år siden.
Vinderosten er en rund ca. ni kilo hård ost, som er lagret i et halvt år. Osten, der er med naturlig skorpe, har en let cremet smag med sprød konsistens. Osten smager af syrlig citron, hasselnød og god ren ostesmag med en let røget eftersmag, oplyser Naturmælk.
Osten bliver lavet efter gamle håndværkstraditioner, og der fremstilles kun 22 oste om dagen.
Køerne, der leverer mælken, bliver ikke fodret med ensilage, men får kun frisk græs og hø.
Osten indgår i et sortiment med seks forskellige varianter.