Naturfondens millioner skal ikke redde landbruget

Den nye Naturfond, der har næsten en milliard at gøre godt for, skal ikke bruge de mange penge på at komme landbruget til undsætning. Det skriver formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Egon Østergaard.

Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening

Dermed afviser han et forslag fra Poul Hald-Mortenen, der har slået til lyd for at Naturfonden kan betale landmænd, der til gengæld yder naturpleje.

Men den idé køber Egon Østergaard ikke.

- Landbruget ser fonden som en redningsplanke, hvor de kan slippe af med dårlig landbrugsjord hist og her, hvor mejetærskeren ikke længere kan køre eller til bræmmer langs vandløb og andre ikke optimale jorde. Men at smøre fondens ressourcer ud i et tyndt lag over hele landet for at hjælpe betrængte landmænd er meget langt fra formålet med fonden. Det handler om naturkvalitet, og det er som regel noget andet end marginal landbrugsjord, skriver Egon Østergaard på gylle.dk.

 

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: