Natur og terapihaver gør stressramte klar til job igen
SUNDHED – Naturen har en helbredende virkning på stress og mentale lidelser, siger Linda Mostrup, sygeplejeske og stressterapeut. I ti år har Viborg Kommune som en af de første i landet tilbudt natur- og haveterapi til sygemeldte med stress.
Grønt er godt for sjælen. Rehabilitetshaven i Gl. Almind ved Viborg har succes med at få stressramte tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Ulla Skovsbøl
Et bål knitrer i en lysning mellem træerne i en mørk grantykning. Fuglekvidder blander sig med lyden af de springende gnister fra bålet. Rundt om det sidder otte kvinder helt stille på havestole dækket med lammeskind, og nogle har viklet tæpper omkring sig.
- Læg mærke til, hvad din opmærksomhed er rettet mod lige nu, siger en rolig kvindestemme.
- Din opmærksomhed er, hvor den er, men du lægger mærke til det og er bevidst om det.
De fleste sidder med lukkede øjne og koncentrerer sig om stemmen, som tilhører Linda Mostrup. Hun er sygeplejerske og stressterapeut ved Gl. Almind Stressrehabilitering – Viborg Kommunes tilbud om have- og naturterapi til sygemeldte med stress, stressrelateret depression og udbrændthed.
Klar til job igen
Stedet har eksisteret i ti år, og var et af de første kommunale tilbud af sin art. Cirka 120 stresssygemeldte tager hvert år imod tilbuddet om et 12 ugers forløb i naturen og terapihaven. De kommer fire formiddage om ugen og arbejder med stresshåndtering, opmærksomhedstræning og nye strategier for arbejdslivet. Bagefter bliver otte ud af ti enten helt eller delvis raskmeldt og klar til job igen.
- Naturen er fantastisk for helende processer, og pengene er givet godt ud. Vores tilbud sparer kommunen for store udgifter, for stress koster det offentlige dyrt hver eneste dag på grund af langvarige sygemeldinger, siger Linda Mostrup.
Det er hende, der i sin tid har grundlagt tilbuddet inspireret af den skånske rehabiliteringshave i Alanarp uden for Lund.
Der har Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU, på et forskningsmæssigt grundlag udviklet og afprøvet metoder til behandling og rehabilitering af blandt andet stressramte, og universitet har gennem en årrække kunne dokumentere, at natur- og haveterapi en særdeles virksom behandlingsform.
Søren Bering Petersen og Linda Mostrup arbejder sammen om rehabiliteringsforløbene i haven og naturen ved Hald Sø. Foto: Ulla Skovsbøl
Afspænding og mindfullness
Lyset flimrer i løvtræerne uden om de mørke graner. I det fjerne kan man høre biler på hovedvej A13 og langsomme klokkeslag fra Almind Kirke. Ellers er her helt stille.
Ingen siger noget eller lader sig forstyrre, mens Linda Mostrups rolige stemme guider gennem en afspænding, et mindfulness-forløb, som skal få kvinderne omkring bålet til at slappe af, få fred i kroppen, ro i hovedet og give det kværnende tankermylder, som plager de fleste stressramte, lov til bare at myldre forbi.
- Ret din opmærksomhed mod dit hoved og din hjerne, fornem, hvordan den er lige nu. Vær neutral. Du skal ikke foretage dig noget ud over at konstatere det, lyder det i deres ører.
- Det er vigtigt at kunne sidde i ro og lære at styre sin tankevirksomhed og opmærksomhed. Når man har stress, er der overaktivitet i hovedet. Den kognitive funktion er overbelastet af bekymringstanker, planlægningstanker, flugttanker og angstfulde tanker, forklarer Linda Mostrup bagefter.
En lise for sjælen
Kvinderne rejser sig går stille ned mod Hald Sø, hvor de skal sidde i tavshed et stykke tid og hver især øve sig i bare at være til stede i naturen og lade tankerne passere, og Linda Mostrup følger efter.
Læs også: Grønne terapitilbud mangler kvalitetsstempel
Umiddelbart er naturen omkring Hald Sø så smuk, at det ikke kræver mange tunge videnskabelige argumenter at se den som en lise for sjælen. Men der er reelt mange kontante og målbare fysiologiske og neurokemiske forklaringer på, at naturen har helbredende virkning på stress og mentale lidelser.
- Det beroliger nervesystemet og koncentrationscenteret at være ude i naturen. Det åbner for stimuli i fascinationscenteret og spændingstilstanden bliver dæmpet. Pulsen falder, og når man først bliver afspændt i det fysiologiske og neurokemiske system, påvirker det også kognitionen, tankevirksomheden, og sænker dermed stressniveauet, forklarer Linda Mostrup.
Mændene på skovmandsholdet træner i skoven og har deres eget bålsted. Foto: Ulla Skovsbøl
Mænd og kvinder for sig
Mens kvinderne går til søen, er en gruppe mænd i gang med anderledes udfarende aktiviteter inde i skoven. Søren Bering Petersen, som er stresscoach og arbejdsmarkedsrådgiver, står med mobilen i hånden og har startet stopuret. Telefonen bipper.
- Så skifter vi igen, råber han til mændene, der bevæger sig fra motionspost til motionspost mellem træerne.
Siden marts har rehabiliteringstilbuddet været kønsopdelt.
- Der var ikke ret mange mænd, som sagde ja til tilbuddet før, selv om mænd også i høj grad får stress, forklarer Søren Bering Petersen.
- Derfor har vi lavet det her skovmandshold, hvor vi lægger vægt på fysisk aktivitet. Det appellerer mere til mændene, og det bliver lettere for dem at tale frit, når der ikke er kvinder til stede. Mange mænd har svært ved at håndtere, at de ikke har kunnet klare jobbet og er gået ned med stress. Det sætter dem i en sårbar situation, som de tit ikke har lyst til at lukke op for, hvis der er kvinder til stede.
Naturen dæmper Svends depression
Svend Nielsen er med i skovmandsgruppen. I dag orker han bare ikke træningen, men sætter sig ved de ulmende gløder af mændenes bål, hvor de startede morgenen i ro og stilhed lige som kvinderne. Svend Nielsen fylder snart 60. De seneste fire år har han kørt taxa. Det blev tit til atten timer i døgnet for at holde provisionslønnen oppe i underkanten af 20.000 kr. om måneden, og til sidst var han helt slidt ned.
- Jeg fik en depression. Ja, det har jeg sådan set haft længe, men jeg har ikke taget den alvorligt, for mænd skal jo bare køre videre, siger han.
Han måtte melde sig syg og lå i sin seng eller sad foran fjernsynet dagen lang. Det eneste, han kunne klare, var engang imellem at lave en kande kaffe, smøre en mad eller gå ned til købmanden efter en kage, når det gik højt.
- Alting bliver uoverskueligt og uoverkommeligt, man magter ingenting, siger han.
Efter to måneder i sengen og på sofaen, startede han i Gl. Almind midt i maj, og rehabiliteringsforløbet i naturen og haven har allerede gjort sin virkning:
- Jeg er ikke så nedtrykt som før, og dykkene er ikke så dybe. Jeg kommer hurtigere op af hullerne igen og er også blevet lidt bedre til at tage mig sammen. Men det vigtigste er, at man lærer sig selv bedre at kende herude. Jeg lærer at mærke, hvordan jeg egentlig har det og at reagere på det.
- Hvis jeg mærker, jeg har det skidt, ved jeg, at jeg kan gå ud og sætte mig og få noget lys og lade tankerne flyve uden at følge med dem. Det har jeg ikke kunnet før. Nu sover jeg også bedre om natten. Jeg ligger ikke og roder rundt i timevis og spekulerer over ting, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved i situationen. Jeg kan lade tankerne passere, siger han.
Fire timer dagligt er nok
Dagen slutter ved middagstid. Mere kan de stessramte ikke klare. Mændene runder af ved bålet i skoven, hvor Søren Bering Petersen har sat en samtale i gang om arbejdsmoral, normer og forbilleder i arbejdslivet.
Kvinderne har sat sig i en halvcirkel omkring et farvestrålende blomstrende bed i udkanten af haven sammen med Linda Mostrup. De udveksler oplevelserne af, hvordan det er gået med opmærksomheden og de anmassende, destruktive tanker. Signe Marie Brodersen er en af dem:
- Det har været en kæmpe øjenåbner at være her i haven og i naturen, fortæller hun bagefter.
- Jeg er kommet helt ned i gear, og har lært at holde min opmærksomhed i kroppen. Det har jeg virkelig haft brug for. I mit job som pædagog har vi hårde normeringer. Vi skal hele tiden løbe meget stærkt og samtidig tit tage etisk svære beslutninger, som måske strider imod vores værdier. Det blev for meget for mig. Nu er det gået op for mig, at jeg er nødt til at tænke ud af boksen og måske finde et andet job, siger hun.
Sammen med de andre stressramte mænd og kvinder forlader hun den fredfyldte have. Natur- og haveterapi kan ikke ændre de barske eller stressende vilkår i deres arbejdsliv. Men den kan lære dem at håndtere stressede situationer uden at blive syge og give dem opmærksomhed nok til at sige fra.
