Nanoteknologi kan blive fremtidens store miljøproblem
NANNOTEKNOLOGI – kan blive et alvorligt miljøproblem i fremtiden, hvis vi ikke lærer af fortidens erfaringer, advarer Det Økologiske Råd i forlængelse af advarsler fra det Europæiske Miljøagentur.
Nannomaterialer bruges i en lang række produkter lige fra mobiltelefoner til kosmetik og tøj. (Foto: Gustav Bech)
Europa har ikke taget Tjernobylkatastrofen, blyforureningen og DDT-problemerne alvorligt og lært at tage forholdsregler i tide, når nye miljøproblemer er under opsejling. Det konkluderer Det Europæiske Miljøagentur, EEA, i det digre værk, Late Lessons from Early Warnings, som bliver offentliggjort i dag.
Tusindvis af liv kunne være reddet, og store skader på miljøet kunne have været undgået, hvis politikerne havde været villige til at lære af fortidens fejltrin, påpeger agenturet i den 800 sider lange rapport.
Kan blive fremtidens aspest
Nanotekonogien er et af de områder, hvor lovgivningen ifølge EEA halter bagefter.
- Nanoteknologien kan blive fremtidens DDT eller asbest, siger Lone Mikkelsen, ph.d. og kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.
- Produkter, som er baseret på nanoteknologi, forventes at vokse fra en markedsværdi på 200 mia. EUR i 2009 til 2 bio. EUR frem til 2015. Og vi snakker altså stadig om kemiske stoffer, hvor man ikke kender den reelle risiko for mennesker og miljø, fortsætter Lone Mikkelsen.
Industrien underminerer lovgivningen
Det Europæiske Miljøagentur konstaterer i den digre rapport, at dele af industrien konsekvent arbejder på at underminere den lovgivning, som skal forebygge fremtidens miljøproblemer.
- Vi erkender, at det er en teknologi, der åbner for en masse muligheder i forhold til de udfordringer, samfundet slås med inden for f.eks. fødevaresikkerhed, medicin og energiteknologi. Men vi bliver nødt til at sikre os, at mennesker og miljø er tilstrækkeligt beskyttet imod mulige skadelige effekter, understreger Lone Mikkelsen.
Rapporten undersøger 18 forskellige områder lige fra mobiltelefoner til p-pillehormoner i vandmiljøet og forekomsten af invasive arter. Den konkluderer, at lovgivningen ofte halter bagefter og først kommer på plads alt for sent til at forebygge dødsfald og skader på miljøet og længe efter, at det videnskabelige grundlag for lovgivningen foreligger.
- Vi er bekymrede for, at der på grund af manglende lovgivning bliver introduceret alt for mange nanomaterialer på det europæiske marked, uden at de bliver ordentligt undersøgt for deres effekter på mennesker og miljø, siger Lone Mikkelsen.
