Multiresistente svinebakterier frem i lyset

Man risikerer at ryge bag tremmer, hvis man fortæller for meget om de farlige, multiresistente svinebakterier, der i aften er emnet for tv-programmet Bag Facaden på DR1.

MRSA kan give bylder og alvorlige infektioner, der er svære at komme af med. (Foto: CC BY via flickr Steelheadwill)

De sejlivede bakterier er blevet modstandsdygtige og kan ikke slås ned med antibiotika.

De multiresistente stafylokok-bakterier er for længst gået i kødet på mennesker, men holder sig ikke længere inden for de normalt tillukkede industrielle svinelandbrug.

De breder sig nu blandt mennesker, der aldrig har har været i en svinestald, og i tv-dokumentaren advarer overlæge Hans Jørn Kolmos mod konsekvenserne af de farlige bakterier, som kan give bylder og alvorlige infektionssår.

Hans Jørgen Kolmos er overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og retter i tv-udsendelsen en skarp kritik mod myndighedernes håndtering og indsats mod smittespredningen.

Kritiske journalister får mundkurv på
Journalist Kjeld Hansen er en af dem, der mest vedholdende har boret i, hvor omfattende problemerne med MRSA er. For kort tid siden blev han meldt til politiet og risikerer nu en fængselsdom for at have offentliggjort navne og adresser på en række inficerede svinelandbrug i blandt andet Sydjylland.

Bag anmeldelsen står den ledende embedslæge i Syddanmark og kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Henrik L. Hansen.

- Det virker ejendommeligt, at Sundhedsstyrelsen bruger så meget energi på at beskytte de inficerede svinefabrikker. Det ville være mere relevant at bruge alle kræfter på at bremse udbredelsen af disse modbydelige stafylokokker, sagde Kjeld Hansen for knap to måneder siden til OrganicToday.dk.

OrganicToday har bragt en række artikler om den frygtede sygdom. Se den samlede oversigt her:

Artikler om MRSA i OrganicToday

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: