MRSA-sag slut: Navne på svinefarme må offentliggøres
MRSA – Om kort tid kan medierne afsløre navne og adresser på svinefabrikker med resistente MRSA-bakterier. Højesteret har netop afsagt kendelse i en mere end fem år gammel sag, som tog sin begyndelse, da to journalister afslørede navne og adresser på smittede svineproducenter og efterfølgende blev politianmeldt og nægtet aktindsigt.
Kjeld Hansen (tv) og Nils Muldvad under retssagen i Aarhus i 2014 om de hemmeligholdte MRSA-lister.
Journalister og medier må gerne offentliggøre navnene på svinefarme, der er inficeret med den resistente og smitsomme svinebakterie MRSA. Det afgjorde Højesteret i dag i en kendelse, der henviser til tungtvejende hensyn som åbenhed, ytringsfrihed og demokrati.
I mere end fem år har Sundhedsstyrelsen, embedsmænd og senest Landbrug & Fødevarer ved hjælp af juridisk benspænd forpurret, at journalist Kjeld Hansen og Nils Muldvad må fortælle, hvor MRSA-inficerede svinefabrikker ligger.
I Højesterets kendelse hedder det, at navnlig to tungtvejende offentlige hensyn taler imod opsættende virkning:
»For det første de hensyn til åbenhed, ytringsfrihed og demokrati, som reglerne om aktindsigt hviler på. For det andet hensynet til den forvaltningsretlige proces i aktindsigtssager, der ikke bør kunne afspores med et søgsmål om opsættende virkning som det foreliggende«, hedder det i Højesterets kendelse.
En ordentlig én over snuden
- Højesteret har givet Landbrug & Fødevarer en ordentlig én over snuden. Det fremgår klart af kendelsen, at omtale af den slags sager »ikke bør kunne afspores med et søgsmål om opsættende virkning«, siger Kjeld Hansen, der er tilfreds med afgørelsen, som omsider giver ham muligheder for at skrive frit om MRSA-smitten, der i de mellemliggende år har bredt sig som en steppebrand og har kostet flere mennesker livet.
Sagen om journalist Kjeld Hansen og redaktør Nils Muldvad, der i oktober 2012 blev anmeldt til politiet og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 D stykke 2 for uberettiget videregivelse af oplysninger om MRSA-inficerede virksomheder, tog sin begyndelse helt tilbage i oktober 2010, da de to offentliggjorde artiklen »Børn fik betændte sår« på netmediet aabenhedstinget.dk. I tilknytning til artiklen optræder et bilag med navnene på en række MRSA-inficerede svinefabrikker.
Senest har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen kastet håndklædet i ringen. I et samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg gjorde hun det klart, at hun ikke har tænkt sig at gribe ind for at standse spredningen af de antibiotikaresistente bakterier, der stammer fra de store svinefarme, men kan overføres til mennesker.
Den første anmeldelse
Det var den ledende embedslæge i Syddanmark og kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Henrik L. Hansen, der stod bag den første anmeldelse. Sagen har siden været omkring Ombudsmanden og behandlet i flere retsinstanser, ligesom de to journalister er blevet nægtet aktindsigt.
Fødevarestyrelsen fastholdt dengang, at oplysningerne skulle betragtes som private, fordi de kunne skade den enkelte svineproducent og hans omdømme, hvis de kom frem. Derfor var embedslægen og Sundhedsstyrelsen parate til at gå rettens vej for at give de kritiske journalister mundkurv på.
Sagen, der i dag blev afgjort i Højesteret, blev anlagt af Landbrug & Fødevarer på vegne af en gruppe svineproducenter blandt medlemmerne. Dermed fik de atter en gang forpurret offentlighedens indsigt i, hvor de inficerede svinefarme er placeret på Danmarkskortet.
