Mountainbikes presser de danske skove
NATUR – Der bliver flere mountainbikere i de danske skove, men det har negative konsekvenser for naturen, når de ikke følger reglerne. Nu har en kendt godsejer og flere foreninger fået nok.
Antallet af mountainbikers i statens skove og andre naturområder er vokset med 15-20 procent årligt siden 2013. Billedet er taget i Marselisborg Skoven i Aarhus. Foto: Gustav Bech
Der kommer stadig flere mountainbikere i de danske skove. En ny opgørelse fra Naturstyrelsen viser, at antallet af unge og gamle, der drøner afsted på mountainbikes i de statsejede skove og andre naturområder siden 2013 er vokset med 15-20 procent årligt.
Alene på det 25 kilometer lange mountainbikespor i Hareskoven ved København har de automatiske tællere i løbet af et år registreret 90.500 mountainbikers. Andre opgørelser for mountainbikespor i statsskovene peger i samme retning.
- Naturen skal ikke være et lukket museum. Den skal både benyttes og beskyttes. Vi skal slå dørene op til naturen, så flere kan få glæde af naturen. At flere og flere danskere hopper på MTB-cyklen og får pulsen op på et af de mange spor, der er lavet lige præcis til det, er glædeligt, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Andre er dog knap så begejstret for den stigende trafik i skovene. Antallet af mountainbikes har nu nået et sådant omfang, at det udgør et problem, mener flere danske naturforeninger.
– Man risikerer, at aktiviteten er så forstyrrende både dag og nat, at fuglene opgiver at yngle og forlader området, siger biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening til Netavisen, der skrives af de journaliststuderende på RUC.
Mærkbare konsekvenser for skovens dyreliv
Også i Danmarks Jægerforbund mener man, at de mange cykelspor er et problem.
Hvis mountainbike-ruterne kommer for tæt på skovens dyr, kan det få mærkbare, negative konsekvenser for skovens dyreliv.
En undersøgelse fra Dansk Ornitologisk Forening viser, at der i Store Dyrehave syd for Hillerød er sket en voldsom reduktion i antallet af rovfugle, som yngler i området. I ynglesæsonen 2009 var der 17 par musvåger, men i efteråret 2009 etablerede man en cykelrute i skoven. Derefter faldt bestanden af musvåger til fire ynglepar i 2016.
På samme tid er antallet af duehøge faldet fra fire par til blot ét par, og tre par hvepsevåger har forladt skoven helt. Derfor er det meget vigtigt, at man er grundig i arbejdet med at anlægge nye spor, så de ikke bliver lagt for tæt på rederne, vurderer Knud Flensted fra DOF.
– Det er utroligt vigtigt, når man planlægger sådanne ruter og oven i købet forsøger at tiltrække flere mountainbikers, at man gør det de rigtige steder. Ruterne skal ikke lægges i områder, hvor der er særligt sårbare ynglefugle eller visse arter af rovfugle, fiskehejre-kolonier, grævlinge-grave eller andre naturværdier, siger han til Netavisen.
Også et problem i private skove
Også i de private skove er mountainbike-ryttere et stigende problem. Det mener godsejer Peter Henrik Tesdorpf, som ejer og driver Gjorslev Gods på Stevns. Godset er på 1.650 hektar, hvoraf 770 hektar er skov.
– Hvis mountainbikers kører andre steder i skoven, er der problemer med jagtlejerne, men først og fremmest er der problemer med, at man skræmmer råvildtet, som er meget nervøst anlagt. Vi har også et havørnepar, som vi regner med vil bygge rede, og de skal også have ro omkring sig i et stort område, siger godsejer Peter Henrik Tesdorpf til Netavisen.
Ifølge Netavisen tager formanden for Dansk Mountainbike Klub, Geert Klarsgaard, let på kritikken.
– Jeg er ikke interesseret i, at man skal ødelægge noget for nogen, men der skal være plads til alle. Det skal selvfølgelig ske på nogle fornuftige vilkår, og jeg siger ikke, at der skal køre mountainbikers i alle skove, siger Geert Klarsgaard.
540 kilometer fordelt på 54 spor
Det første mountainbikespor i statens skove og andre naturområder blev etableret i 2000.
I dag er der i alt 540 kilometer mountainbikespor fordelt på 54 spor. Det svarer til lidt mere end en køretur fra Helsingør over Storebælt til Skagen. Og snart kommer der flere kilometer til. I Vesterskoven ved Silkeborg er Naturstyrelsen sammen med frivillige fra den lokale mountainbike-klub gået i gang med at anlægge et helt nyt spor.
- Jeg har en klar vision for, at alle danskere skal kunne leve dét liv, de gerne vil, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som mener, der skal være plads til både gåture, løbeture og cykelture i skovene.
- Derfor giver det god mening, at danskerne får endnu flere kilometer mountainbikespor at boltre sig på i statens skove og andre naturområder, siger Esben Lunde Larsen.
Vækst og jobs
I dag er friluftsliv blevet en milliardindustri, og ministeren glæder sig over, at det giver vækst og arbejdspladser. I 2013 genererede mountainbikesporten en samfundsøkonomisk gevinst på 600 millioner kroner og næsten 450 fuldtidsjobs.
Arbejdet med det nye spor i Silkeborg er blandt de over 150 natur- og friluftsprojekter i statens skove og naturområder, der blev bevilliget 30 millioner kroner til som en del af Naturpakken.
