Morten Flindt særlig rådgiver for Eva Kjer

NAVNE – Morten Flindt, der kommer fra en stilling i tobaksindustrien, skal være særlig rådgiver for miljø- og fødevareministeren.

En tidligere medarbejder i tobaksindustrien skal være såkaldt særlig rådgiver for miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Morten Findt skal være særlig rådgiver for Eva Kjer Hansen.

Morten Flindt kommer fra en stilling som regulatory affairs manager i House of Prince. Her har han blandt andet arbejdet med politisk interessevaretagelse og kommunikation.

Han har tidligere være public affairs konsulent hos Burson-Marsteller og politisk konsulent i Venstre.

Morten Flindt er 34 år gammel og uddannet cand.mag. i historie og retorik. Derudover er han premierløjtnant af reserven.

- Miljø og produktion skal gå hånd i hånd. Jeg glæder mig til sammen med ministeren at sikre et grønnere Danmark med et stærkere landbrugs- og fiskerierhverv, siger Morten Flindt.

Morten Flindt tiltræder 1. august 2015 og skal fungere som ministerens faglige og politiske rådgiver.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: